►Medlemslandene er blevet enige om retningslinjer for, hvad der skal forstås ved en elektronisk tjenesteydelse. Disse retningslinjer er offentliggjort i sin helhed i SKM2003.263.TSS guideline for administration af momslovens bestemmelser om elektroniske ydelser, hvortil der henvises◄.

►Det fremgår af SKM2003.263.TSS, at en elektronisk leveret ydelse er en tjenesteydelse,◄

• som i første instans leveres via internettet eller et elektronisk net. Det vil sige, at leveringen deraf kun kan foregå via Internettet eller et tilsvarende net, og
• hvis egenart er sådan, at den ikke kan leveres uden informationsteknologi. Det vil sige, at tjenesteydelsen i alt væsentligt er automatiseret, kræver minimal medvirken af mennesker og ikke er funktionsdygtig uden informationsteknologi.

Elektroniske ydelser omfatter derfor digitaliserede produkter i almindelighed såsom software og ændringer eller opgraderinger af software, eller en ydelse, hvorved der sikres eller støttes en erhvervsmæssig eller personlig tilstedeværelse på et elektronisk net (f.eks. websted eller webside), eller en ydelse, der automatisk genereres fra en computer via internettet eller et elektronisk net, som svar på et specifikt datainput fra kunden, eller andre tjenesteydelser end de i bilag L specifikt nævnte, der er automatiske og ikke kan levers uden internettet eller et elektronisk net.

Teletjenester og radio- tv-spredningstjenester, der er dækket af første og næstsidste afsnit i artikel 9, stk. 2, litra e, i sjette momsdirektiv, betragtes ikke som elektroniske tjenesteydelser, se om disse ydelser i afsnit E.3.1.10.

Bilag L er en vejledende liste over elektronisk leverede tjenesteydelser i henhold til artikel 9, stk. 2, litra e. Bilag L er bilag til Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002 om ændring og midlertidig ændring af sjette momsdirektiv, hvad angår merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjenesteydelser.

Af bilag L og SKM2003.263.TSS fremgår det, at elektroniske tjenesteydelser blandt andet kan være

1. Levering hosting af websteder og websider, fjernvedligeholdelse af software og hardware.
2. Levering og ajourføring af software- herunder brug eller downloading af software, som indkøbs- eller regnskabsprogrammer, virus-software, bannerblockers drivers, automatisk online-installering af filtre på websteder, herunder firewalls.
3. Levering af billeder (desktop-temaer, fotografier mv. samt screensavers), tekster (bøger, aviser, vejrudsigter, tilrådighedsstillelse af reklameplads, herunder bannerreklamer på et websted eller en webside) og information og tilrådighedsstillelse af databaser (søgemaskiner og internetregistre).
4. Levering af musik eller film, spil, herunder hasardspil eller spil om penge (downloading af musik mv. eller brug af automatiske online-spil, der ikke kan fungere uden internet eller elektroniske netværk, og hvor spillerne ikke er samme sted), udsendelse eller politiske, kulturelle og kunstneriske begivenheder, sportsbegivenheder, videnskabelige begivenheder eller underholdning.
5. Fjernundervisning.

For yderligere eksempler på elektronisk leverede tjenesteydelser henvises til SKM2003.263.TSS.

Af forarbejderne til lov nr. 124 og af guidelinen (SKM2003.263.TSS) fremgår endvidere nedenstående:

Et radio- eller tv-program, der kun udsendes over internettet eller et tilsvarende elektronisk net, er en elektronisk leveret ydelse. Programmet må ikke samtidig sendes over et traditionelt radio- eller tv-net, se herom afsnit E.3.1.10.

Fjernundervisning er en elektronisk ydelse, når den er automatiseret og ikke kan fungere uden internettet eller et tilsvarende elektronisk net, og leveringen deraf kun kræver beskeden eller slet ingen medvirken af mennesker. Hvis internettet eller det tilsvarende elektroniske net anvendes som simpelt kommunikationsmiddel mellem læreren og den studerende (f.eks. e-mail), anses det ikke for en elektronisk leveret ydelse.

Når potentielle sælgere opnår ret til at opføre et emne til salg på et websted (f.eks. online-marked) mod gebyr (f.eks. et gebyr ved registrering og/eller ved salg), de potentielle købere byder på emnet på webstedet efter en automatiseret proces, parterne underrettes via en automatisk edb-genereret e-mail, dersom salget afsluttes, og køber og sælger i sidste ende afslutter salget, anses den tjenesteydelse, der leveres af webstedsoperatøren (f.eks. operatøren på online-markedet), for at være en elektronisk leveret ydelse. Sådanne leverancer kan meget vel i det mindste delvis udgøre ydelser i form af hosting af websteder.

Når en leverandør af en ydelse og dennes kunde kommunikerer via elektronisk post betyder det ikke i sig selv, at det er en elektronisk ydelse. Kommunikation via elektronisk post fortolkes således, at de ydelser, der er omfattet af de nye regler, er standardydelser, som udbydes på internettet, og som alle kan komme i besiddelse af ved mod betaling at downloade ydelsen (bøger, musik, film osv.). For eksempel vil en ydelse være omfattet af de nye regler, hvis en virksomhed over for en kunde oplyser, at virksomheden har udbudt en bestemt ydelse på internettet, som kan købes ved downloading.

Online-datalagring er omfattet af bestemmelsen. Det vil sige elektronisk opbevaring og rekvirering af bestemte data. Behovstyret online-tildeling af harddiskkapacitet er omfattet.

En ydelse er ikke omfattet af bestemmelsen, hvis elektronisk fremsendelse blot træder i stedet for en fremsendelse til kunden som almindelig post (bryllupsbilleder, arkitekttegninger mv.). Kendetegnet ved disse ydelser er, at de er formet individuelt til en bestemt kunde, og ydelsen leveres som bilag til en e-mail.

Er der tale om blandede ydelser, hvor en del af en samlet betalt ydelse, eventuelt en "pakke", falder inden for de nye regler, og en anden del falder udenfor, skal det afgøres konkret, hvad der er hovedydelse, og hvad der er biprodukt/ydelse. F.eks. en kunde, der køber en film ved downloading over internettet og efterfølgende får den sendt på DVD. Der kan også være tale om internet-servicepakker (ISP), hvor telekommunikationskomponen-ten er en ekstra og underordnet del af f.eks. sider med indhold i form af nyheder, information, spilfora, websteder mv.

Reglerne for elektronisk leverede ydelser implementerer e-handelsdirektivet (2002/38/EF af 7. maj 2002). For disse ydelser gælder særligt, at 3. landsleverandører ved leverancer til private i et EU-land kan vælge at anvende en særordning. Det betyder, at tredjelandsvirksomheden ikke skal registreres her i landet, hvis virksomheden ønsker at benytte særordningen, som fastsat i momslovens § 66. Se nærmere henholdsvis afsnit E.3.1.11 og U om definitionen af elektroniske ydelser og særordningen.

Med den nye bestemmelse om elektronisk leverede ydelser i § 15, stk. 2, nr. 11, skal der ikke betales moms af salg af elektronisk leverede ydelser, når EU-virksomheder sælger ydelserne til kunder i tredjelande.

Når en elektronisk ydelse sælges til private forbrugere i EU af virksomheder etableret i et andet EU-land, skal ydelsen pålægges moms i virksomhedens hjemland. Er kunden i det andet EU-land en erhvervsvirksomhed, pålægges den elektroniske ydelse derimod moms i kundens hjemland, det såkaldte forbrugsland. Tredjelands-virksomheder skal ikke momsregistreres i EU for salg til EU-erhvervskunder.

En elektronisk ydelse pålægges moms i EU-forbrugslandet, når ydelsen leveres fra en tredjelandsvirksomhed til en privat forbruger i EU. Se også i afsnit E.3 og afsnit U om særordningen.

Modsat yderlserne omtalt i § 15, stk. 2, nr. 1-10, kan leveringsstedet for ydelser i henhold til § 15, stk. 2, nr. 11, ikke flyttes under hensyntagen til, hvor den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted.