Indledning►Ved lov nr. 124 af 28. februar 2003 om ændring af momsloven er der sket tilpasning til 6. momsdirektiv af momslovens regler om leveringsstedet for tjenesteydelser. Samtidig gennemfører loven Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002 om ændring og midlertidig ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjenesteydelser.◄

I dette afsnit gennemgås leveringsstedet for ydelser. Afsnittet omfatter momslovens §§ 15-21. Leveringsstedet for varer er gennemgået i E.2.

Oversigt over bestemmelserne►Hovedreglen for, hvornår leveringsstedet er her i landet, findes i § 15, stk. 1◄.

►§ 15, stk. 2, handler om, hvornår leveringsstedet er her i landet, når en af de ydelser, der er nævnt i bestemmelsen, er leveret fra et andet EU-land, og § 15, stk. 3, handler om, hvornår leveringsstedet er her i landet, når en af ydelserne i § 15, stk. 2 leveres fra et tredjeland◄

►§ 15, stk. 4, er en undtagelse til hovedreglen i § 15, stk. 1, for de ydelser, der er nævnt i stk. 2. Ydelserne nævnt i stk. 2 er følgende:◄

  1. overdragelse af rettigheder
  2. reklameydelser
  3. rådgivningsydelser mm.
  4. konkurrenceklausuler
  5. finansiel virksomhed
  6. levering af arbejdskraft
  7. udlejning af løsøregenstande
  8. visse formidlingsydelser
  9. teleydelser
  10. radio- og tv-spredningstjenester
  11. elektroniske tjenesteydelser

Derudover er der en række bestemmelser om leveringssted vedrørende nogle særlige ydelser. Det drejer sig om følgende:

  • ►Udlejning af transportmidler (§ 16) ◄
  • Ydelser, der vedrører fast ejendom (§ 17)
  • Ydelser inden for kunst, kultur, sport, underholdning, undervisning, videnskab og lign.
  • Arbejde på løsøregenstande og vurdering af løsøregenstande (§ 18)
  • Transportydelser (§ 19)
  • Ydelser knyttet til transport (§ 20)
  • Ydelser, der leveres af formidlere (§ 21►)◄

►◄Generelt om leveringsstedet►Leveringsstedet bestemmes ud fra følgende tre kriterier:◄

  1. Hvor ydelsen præsteres
  2. Hvor ydelsen benyttes/udnyttes   
  3. Hvor aftageren har fast forretningssted eller bopæl eller lignende

►Med præstere menes selve udførelsen af ydelser◄.

►Udtrykket benyttes/udnyttes anvendes i forbindelse med ydelser, der retter sig mod en genstand (f.eks. en ejendom) eller et forhold (f.eks. et sagsanlæg)◄.

►Momsloven fastslår, at leveringsstedet i konkrete tilfælde er der, hvor ydelsen benyttes/udnyttes, hvormed menes genstandens beliggenhed henholdsvis forholdets tilhørssted  (jf. i øvrigt begrebet benyttelse/udnyttelse i forbindelse med teleydelser i E.3.1.9)◄.

►Udtrykkene faktisk benyttes og udnyttes anvendes i momsloven synonymt◄.

►Ved fastlæggelse af aftagerens faste forretningssted, bopæl eller lignende er aftageren den person, som ydelsen præsteres overfor, dvs. kunden eller klienten. Det behøver ikke at være den person, der betaler for ydelsen◄.

►Der gælder særlige regler om leveringsstedet for elektroniske ydelser, se nærmere herom afsnit E.3.1.11◄.

►Hvis leveringsstedet for en leverance fra en afgiftspligtig person, der er etableret i udlandet, fastlægges til at være her i landet, skal det vurderes, om aftageren er betalingspligtig efter § 46, se L.1. Hvis aftageren ikke er betalingspligtig efter denne bestemmelse, skal den udenlandske afgiftspligtige person lade sig registrere her i landet efter § 47, stk. 2◄.

§ 15, stk. 1►Leveringsstedet for en ydelse er her i landet, når den, der leverer ydelsen, har etableret enten stedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, her, eller i mangel heraf har bopæl eller sædvanligt opholdssted her◄.

►Indholdet af bestemmelsen er uændret i forhold til den hidtil gældende § 15, stk. 1◄.

Stedet for den økonomiske virksomhed eller fast forretningssted►Leveringsstedet fastlægges til det sted, hvor den afgiftspligtige leverandør har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed (se om begrebet økonomisk virksomhed i C.1.4)◄.

►Det er ikke afgørende for, om stedet for den økonomiske virksomhed kan anses at være her i landet, at der foreligger en fysisk etablering i form af bygninger mv. her. Afgørende er derimod, at samlingen af aktiviteter, der udgør den økonomiske virksomhed her i landet, medfører, at leveringsstedet anses for at være her◄.

►EF-domstolen har i C-190/95, Aro Lease BV, fastslået, at et leasingselskab, der er etableret i én medlemsstat, skulle betale moms i denne stat for en flåde af leasingbiler, der gennem selvstændige agenter blev udlejet i en anden medlemsstat, hvor bilerne var indregistrerede. Leasingselskabet indkøbte efter kundens anvisning bilerne i sidstnævnte medlemsstat. Leasingselskabet havde ikke kontor eller oplagringsplads for biler i den stat, hvor bilerne blev udlejet, og kunderne skulle selv sørge for vedligeholdelse, betaling af vejskat mv. Hjemstedet for etableringen af den økonomiske virksomhed har således forrang som tilknytningsmoment. EF-domstolen nåede til samme resultat i C-390/96, Lease Plan Luxembourg SA◄.

►Leveringsstedet kan endvidere fastlægges ud fra det sted, hvor den afgiftspligtige leverandør har etableret sit faste forretningssted, jf. definitionen af det faste forretningssted i M.1.3◄.

►Som eksempel kan nævnes EF-Domstolens dom C-168/84 (Berkholz), hvor der blev taget stilling til begrebet fast forretningssted. Domstolen fastslog, at der ved vurderingen af fast forretningssted forudsættes, at der er en varig samvirken af menneskelige og tekniske ressourcer, som er nødvendige for at præstere den pågældende ydelse, og ydelserne ikke rationelt kan henføres til hjemstedet for yderens økonomiske virksomhed◄.

►Anvendelsen af det skattemæssige begreb fast driftssted i forbindelse med vurdering af dobbeltdomicil kan som udgangspunkt ikke anvendes i relation til § 15, stk. 1◄.

Bopæl eller sædvanligt opholdssted►Hvis de kriterier, der er nævnt ovenfor ikke er opfyldt, benyttes i stedet sælgerens bopæl eller sædvanlige opholdssted◄.

►Ved vurderingen af bopælens beliggenhed kan skatteministeriets cirkulære nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 3 (kildeskatteloven) anvendes. Heraf fremgår det, at der ved vurderingen af bopæl her i landet navnlig lægges vægt på, om den pågældende "ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at han agter at have hjemsted her i landet". Ved vurdering af begrebet bopæl henvises i øvrigt til Ligningsvejledningen◄.

►Ved fastlæggelse af leveringsstedet anvendes endelig det sædvanlige opholdssted for den afgiftspligtige leverandør. Sædvanligt opholdssted er et begreb, der har et mere snævert anvendelsesområde end bopæl. Det sædvanlige opholdssted anses at være etableret, når vedkommende har taget ophold her i landet. Det er ikke en betingelse, at der er en bolig til rådighed. Et sommerhus, hvor vedkommende sædvanligt opholder sig, vil f.eks. være tilstrækkeligt◄.

►Det følger af bestemmelsen i § 15, stk. 1, at ydelser, der leveres af en person, der er bosiddende her i landet (f.eks. en dansk statsborger), men som har etableret fast forretningssted i et andet EU-land, hvorfra ydelserne leveres, ikke har leveringssted her i landet◄.

►Det kan herefter komme til sammenstød mellem ydelser leveret af en afgiftspligtig person, der har bopæl her i landet og fast forretningssted i et andet EU-land, når personen leverer ydelser fra både sin bopæl og sit forretningssted. I disse tilfælde vil fastlæggelsen af leveringsstedet bero på en konkret vurdering af de enkelte leveringer af ydelserne◄.

►§ 15, stk. 1, fastlægger leveringsstedet for indenlandsk køb og salg af ydelser og leveringsstedet for grænseoverskridende køb og salg af ydelser (herunder levering mellem to EU-lande). Bestemmelser om leveringssted for en række særlige ydelser fremgår af .

►EDB-ydelser, f.eks. Web-design, er omfattet af § 15, stk. 1. Derimod er databehandling og meddelelse af oplysninger omfattet af § 15, stk. 2, nr. 3. Se E.3.1.3. Leveringsstedet for teleydelser er omfattet af § 15, stk. 2, nr. 9. Se E.3.1.9. Leveringsstedet for elektroniske ydelser er omfattet af § 15, stk. 2, nr. 11. Se E.3.1.11◄.

►EF-domstolen har i sag C-167/95, Linthorst m.fl., fundet, at de tjenesteydelser, som en dyrlæge hovedsageligt og sædvanligt udfører, henhører under 6. momsdirektivs artikel 9, stk. 1. Dyrlægeydelser vil derfor sædvanglivis være omfattet af hovedreglen i § 15, stk. 1, om leveringsstedet for ydelser◄.

►Når en dyrlæge eller hesteinseminør i henhold til bekendtgørelsen om kunstig sædoverføring på heste foretager inseminering af heste, er der efter styrelsens opfattelse ligeledes tale om en ydelse omfattet af § 15, stk. 1. Hvis bedækningen af en hoppe derimod sker ved, at en hingst bedækker hoppen naturligt, er ydelsen omfattet af momslovens .

§ 15, stk. 2►Efter § 15, stk. 2, er leveringstedet her i landet, når en af de ydelser, der er nævnt i bestemmelsen, leveres fra et andet EU-land til afgiftspligtige personer her◄.

►Bestemmelsen i § 15, stk. 2, indeholder nu de bestemmelser, der tidligere fandtes i § 18. § 15, stk. 2, udnytter endvidere muligheden i sjette momsdirektiv art. 9, stk. 3, for at flytte leveringsstedet, hvis det ikke passer med det sted, hvor ydelsen faktisk benyttes◄.

►Bestemmelsen opregner en række ydelser af immateriel karakter, f.eks. rådgivnings- og reklameydelser samt elektroniske ydelser mv. Disse ydelser gennemgås i afsnit E.1.1 - E.1.11. Under et kan ydelserne kaldes for grænseoverskridende ydelser◄.

►§ 15, stk. 2 er også udvidet til at omfatte radio- og tv-spredningstjeneste i § 15, stk. 2, nr. 10 og elektronisk leverede ydelser i § 15, stk. 2, nr. 11◄.

►Af § 15, stk. 2 fremgår, at leveringsstedet er her i landet, når ydelserne i § 15, stk. 2, nr. 1-11, leveres fra et andet EU-land til en afgiftspligtig person her i landet. Hvis en af de ydelser, der er nævnt i nr. 1-10 faktisk benyttes eller udnyttes udenfor EU, er leveringsstedet dog ikke her i landet◄.

►Om udtrykket "faktisk benyttelse" se nedenfor i dette afsnit◄.

►I SKM2002.663.LSR, omtalt i E.3.1.3 og E.3.1.5, lagde Landsskatteretten på baggrund af det af told- og skatteregionen og selskabet oplyste til grund, at det pågældende selskab var en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1. Kendelsen er indbragt for domstolene.◄

►Leveringsstedet er ikke her i landet, når ydelsen leveres fra et andet EU-land til ikke-momspligtige personer her i landet (§ 15, stk. 2, 1. pkt. e.c.). Det vil sige situationer, hvor en privat person køber en ydelse fra et andet EU-land. Tilsvarende gælder for selskaber eller andre juridiske personer, hvis den pågældende aftager ikke er en momspligtig person. Om momspligtige personer, se C◄.

§ 15, stk. 3►§ 15, stk. 3, fastlægger, hvornår leveringsstedet er her i landet ved levering fra et tredjeland af ydelser nævnt i stk. 2◄.

►Når en af ydelserne i § 15, stk. 2, nr. 1-11, leveres fra steder udenfor EU til en aftager her i landet, er leveringsstedet her. Hvis det er en ydelse indenfor numrene 1-10 i bestemmelsen, er det yderligere en betingelse, at ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet. Ved "aftager her i landet" forstås såvel afgiftspligtige personer som ikke afgiftspligtige personer, dvs. private◄.

►Omvendt er leveringsstedet ikke her i landet, når ydelser omfattet af nr. 1-10 ikke benyttes eller udnyttes her i landet. Dette gælder uanset, hvem ydelsen leveres til◄.

►Elektroniske ydelser, jf. nr. 11, har leveringssted her i landet uanset, hvor ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes, og uanset, hvem ydelsen leveres til. Se E.3.1.11 og U◄.

►Om udtrykket "faktisk benyttelse" se nedenfor i dette afsnit◄.

►Ydelser, som en dansk privat person køber fra lande uden for EU, og som benyttes i Danmark, har leveringssted her i landet. I disse tilfælde er det den udenlandske virksomhed, som skal registreres her i landet efter § 47, stk. 2, jf. § 46, stk. 1. Vedrørende betalingspligtige personer henvises til L.1◄.

►Hvis leveringsstedet er her i landet, og det er en afgiftspligtig person, som er aftager, er det aftageren, der er betalingspligtig for momsen, jf. § 46, stk. 1, nr. 3◄.

§ 15, stk. 4►§ 15, stk. 4, fastlægger, hvornår leveringsstedet ikke er her i landet, når en af ydelserne i stk. 2 leveres af en afgiftspligtig person her i landet. § 15, stk. 4, er således en undtagelse til bestemmelsen i § 15, stk. 1◄.

►Bestemmelsen opregner tilfælde, hvor leveringsstedet for ydelserne nævnt i nr. 1-10 flyttes afhængig af, hvor den faktiske benyttelse sker. Derudover omhandler bestemmelsen de situationer, hvor elektroniske ydelser leveres til afgiftspligtige i et andet EU-land eller købere uden for EU◄.

Skematisk oversigt § 15, stk. 2, nr. 1-10►Nedenfor er der i tabelform vist, i hvilke tilfælde leveringsstedet er her for ydelser omfattet af § 15, stk. 2, nr. 1 - 10. I tabel 1 er der tale om, at det er en dansk sælger af en sådan ydelse og i tabel 2 er der tale om en dansk aftager:

Tabel 1. Dansk sælger
Aftagers etablering Aftagers status Sted for faktisk benyttelse
    DK EU-medlemsland Tredjeland
DK afgiftspligtig

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 1)

DK Ikke afgiftspligtig

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

Ikke dansk moms

(§ 15, skt. 4, nr. 1)

EU-medlemsland Afgiftspligtig

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 2)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 2)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 2)

EU-medlemsland Ikke afgiftspligtig

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 3)

Tredjeland Alle aftager

Dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 4)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 4)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 4)

Tabel 2. Dansk køber
Sælgers etablering Aftagers status Sted for faktisk benyttelse
    DK EU-medlemsland Tredjeland
DK Alle aftagere

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 1)

EU-medlemsland Afgiftspligtig

Dansk Moms

(§ 15, stk. 2)

Dansk moms

(§ 15, stk. 2)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 2)

EU-medlemsland Ikke afgiftspligtig

Ikke dansk moms

(Udenfor § 15)

Ikke dansk moms

(Udenfor § 15)

Ikke dansk moms

(Udenfor § 15)

Tredjeland Alle aftagere

Dansk moms

(§ 15, stk. 3, nr. 1)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 3, nr. 1, e.c.)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 3, nr. 1, e.c.)

Faktisk benyttelse►I § 15 er udnyttet adgangen i 6. momsdirektivs artikel 9, stk. 3, til at flytte leveringsstedet, hvis dette ikke passer med det sted, hvor ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes◄.

►Leveringsstedet flyttes således til uden for EU, hvis ydelsen faktisk benyttes uden for EU, og flyttes til indlandet fra uden for EU, hvis ydelsen faktisk benyttes i indlandet. Leveringsstedet er ikke i Danmark, hvis en i Danmark etableret aftager får leveret en ydelse fra et sted uden for EU, men denne faktisk benyttes i et andet EU-land◄.

►En ydelse flyttes kun til Danmark, hvis ydelsen benyttes i Danmark - ikke hvis den benyttes i et andet EU-land. Se nedenfor om elektroniske ydelser. Se endvidere afsnit E.3.2 om udlejning af transportmidler◄.

►Den tidligere § 18 anvendte begrebet "udelukkende benyttes eller udnyttes". § 15 anvender udtrykket "faktisk benyttes eller udnyttes". Anvendelsen af dette begreb, der også anvendes i 6. momsdirektiv indebærer, at man ved fastlæggelsen af leveringsstedet skal tage stilling til den konkrete udnyttelse og ikke en potentiel udnyttelse. For det andet giver brugen af "faktisk"  mulighed for, at en flytning af leveringsstedet kan finde sted også i tilfælde, hvor en ydelse anvendes flere steder◄.

►Når en ydelse anvendes såvel uden for EU som i Danmark, må leveringsstedet fastlægges alt efter, hvor ydelsen primært er tiltænkt at skulle benyttes samt efter, hvor den overvejende benyttes. At en ydelse faktisk anvendes uden for EU, betyder derfor, at ydelsen primært er tiltænkt anvendt uden for EU og i overvejende grad også konkret anvendes der, hvorefter leveringsstedet er uden for EU. Er en ydelse derimod primært tiltænkt anvendt her i landet og i overvejende grad anvendes her, er leveringsstedet her, selv om ydelsen i et mindre omfang kan anvendes og eventuelt bliver anvendt uden for EU◄.

Som eksempler på ydelser, der udnyttes her i landet kan nævnes advokatydelser i forbindelse med:

  • retssager ved danske domstole,
  • repræsentationer af arvinger i dansk dødsbo, eller
  • inkassationer mod danske debitorer.

Aftagers etableringssted►Ved vurderingen af aftagerens etableringssted anvendes de samme kriterier som ved fastlæggelse af stedet for leverandørens økonomiske virksomhed mv., se .

Elektroniske ydelser►§ 15, stk. 2, nr. 11, omhandler elektronisk leverede tjenesteydelser, se afsnit E.3.1.11◄.

►Fastsættelsen af leveringsstedet for elektroniske ydelser er styret af, hvor aftager befinder sig. Det er uden betydning, hvor ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes◄.

Skematisk oversigt - § 15, stk. 2, nr. 11►Nedenfor er det i tabelform vist, i hvilke tilfælde, der skal betales moms af en § 15, stk. 2, nr. 11 - ydelse. I tabel 3 er der tale om, at det er en dansk sælger af en nr. 11 ydelse og i tabel 4 er der tale om en dansk aftager:

Tabel 3. Dansk sælger
Aftagers etablering Aftagers status *Sted for faktisk benyttelse
    DK EU-medlemsland Tredjeland
DK Alle aftagere

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

EU-medlemsland Afgiftspligtig

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 2)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 2)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 2)

EU-medlemsland

Ikke afgiftspligtig

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

Dansk moms

(§ 15, stk. 1)

Tredjeland Alle aftagere

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 5)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 5)

Ikke dansk moms

(§ 15, stk. 4, nr. 5)

 
Tabel 4. Dansk Aftager
Sælgers etablering Aftagers status *Sted for faktisk benyttelse
    DK EU-medlemsland Tredjeland
DK Alle aftagere Altid dansk moms (§ 15, stk. 1)
EU-medlemsland Afgiftspligtig Altid dansk moms (§ 15, stk. 2)
EU-medlemsland

Ikke afgiftspligtig

Aldrig dansk moms
Tredjeland Alle aftagere Altid dansk moms (§ 15, stk. 3, nr. 2)

►* Som det fremgår af tabel 3 og 4 er stedet for den faktiske benyttelse uden betydning for fastlæggelse af leveringsstedet og dermed det sted, hvor momsen skal betales◄.