| Vareområde § 1, nr. 3-17Afgiftspligten omfatter salgsemballage og multipak med et rumindhold på under 20 liter til emballering af nogle nærmere bestemte varer med henblik på salg til den endelige bruger eller forbruger. Disse emballager er omfattet af vægtafgiften, se G.1.2.2.
Alle dele af emballagen til de pågældende varer, dvs. inderemballage, yderemballage, lukkeanordninger (propper, låg, kapsler), etiketter, tape og folier mv. er omfattet af afgiftspligten. Etiketter, prisskilte o.l., der påsættes ude i detailforretningen, er ikke omfattet af afgiftspligten.
Afgiftspligten indtræder ved emballagens ibrugtagning, dvs. tidspunktet for vareemballeringen. Så længe emballagen er ubrugt, er den ikke omfattet af afgiften og kan sælges frit. Afgiftspligten, der for visse varer er fastlagt som alle varer, der henhører under en bestemt position (pos.) i Toldtariffen, se G.1.1.3, omfatter nedenstående varegrupper, hvis emballagen er fremstillet af papir, pap, karton, plast, aluminium, stål, glas, keramik, laminat eller træ.
§ 1, nr. 3-4 Mineralvand, limonade o.l.Vand, mineralvand, limonade og andre varer, som ikke indeholder kulsyre (kuldioxid), henhørende under pos. 2201 og 2202, fx
- almindeligt drikkevand og mineralvand uden kulsyre
- limonade, orangeade o.l. uden kulsyre
- is-te og is-kaffe
- kakaomælk
- frys-selv is.
Hvis drikkevarerne har indhold af kulsyre, er emballagen omfattet af stykafgiften, se G.1.1.1.
Saft, most mv.Saft og most samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf, fx frugt- og grøntsagssafter (herunder druemost) og sammensatte tilberedninger (koncentrater) til fremstilling af limonader og andre drikkevarer.
Sojamælk o.l.Vegetabilske produkter til erstatning for flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk, fx sojamælk, er ikke omfattet af afgiftspligten.
ErnæringspræparaterEfter en lovændring omfatter afgiftspligten fra 1. april 2001 heller ikke ernæringspræparater under pos. 2202, der er tilskudsberettiget efter § 8a i lov om offentlig sygesikring. For at kunne få afgiftsfritagelse skal virksomheden dokumentere, at ernæringspræparaterne er optaget på listen over tilskudsberettigede ernæringspræparater. Listen udarbejdes af Fødevaredirektoratet og ajourføres ved meddelelse i Ugeskrift for Læger under Officielle Meddelelser. § 1, nr. 5 Eddike mv.Eddike og spiseolier, fx kokosolie, olivenolie, sennepsolie, solsikkeolie og vindruekerneolie.
§ 1, nr. 6 Denatureret spritDenatureret sprit (alkohol), dvs. sprit, der må sælges frit, fx husholdningssprit. Anden denatureret sprit kan være omfattet af afgiftspligten efter § 1, nr. 13 (Kemiske stoffer og produkter).
§ 1, nr. 7 Sæbe mv.Sæbe, vaske-, rengørings- og rensemidler, pudse-, poler- og skuremidler samt andre varer henhørende under pos. 3401, 3402 og 3405.
Pos. 3401: sæbe; organiske overfladeaktive stoffer og præparater til brug som sæbe i form af stænger, blokke eller støbte stykker og figurer, også med indhold af sæbe; papir, vat, filt og fiberdug, imprægneret eller overtrukket med sæbe eller rensemidler.
Pos. 3402: organiske overfladeaktive stoffer (undtagen sæbe); overfladeaktive præparater, tilberedte vaskemidler, herunder hjælpepræparater til vask, og tilberedte rengørings- og rensemidler, også med indhold af sæbe.
Pos. 3405: pudse- og polermidler til fodtøj, møbler, gulve, automobiler, glasvarer eller metalvarer, skurepasta og skurepulver o.l. varer, herunder papir, vat, filt, fiberdug, skumplast eller skumgummi, imprægneret eller overtrukket med disse præparater.
Varerne er omfattet af afgiftspligten, uanset om de er i flydende eller i fast form.
§ 1, nr. 8 Smøreolier, smøremidlerSmøreolier, smøremidler o.l., der henhører under pos. 2710, pos. 3403 og pos. 3819 samt varer, der er afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter, F.1.
Afgiftspligtige smøreolier, smøremidler o.l. er bl.a.:
Pos. 2710 og 3819: smøreolie og gearolie samt en række industrielle smøreolier mv., fx hydraulikolie, transmissionsolie, boreolie, skæreolie, maskinolie, kompressorolie o.l., samt andre olier, der konkurrerer hermed, også selv om de er fremstillet af andet end mineralolie.
Betegnelsen hydraulikolie omfatter alle typer olier, herunder bremsevæske til trykcylindre, støddæmpere og hydrauliske bremser.
Følgende olier under pos. 2710 og 3819 er ikke omfattet af afgiftspligten, medmindre olierne kan bruges som erstatning for afgiftspligtige olier eller er omfattet af varegruppe nr. 13 (kemiske stoffer og produkter):
- Procesolier
Procesolier, som er olier, der bruges som komponenter i kemiske/tekniske produkter eller som proceshjælpemiddel ved fremstilling af kemiske/tekniske produkter, og som indgår i de fremstillede produkter, fx:
- olier til fremstilling af farmaceutiske, veterinære og kosmetiske produkter (hvide olier) olier til fremstilling af trykfarver, træbehandlingsmidler, møbelpolish, gulvpolish, skocreme, plantebeskyttelsespræparater, slipmidler og additivkoncentrater
- olier til imprægnering af kabler, wirer, tovværk og emballagematerialer
- olier til imprægnering af mineraluld til isolering
- olier til blødgøring af gummi og polymerblanding, asfalt, vejmarkeringsmaterialer og fugemasser olier til brug som støvdæmpnings- og antiklumpemidler for granulater, som skumdæmpningsmidler i den kemiske industri og i lim- og klæbestoffer.
- Transformatorolie (isoleringsolier)
Transformatorolie (isoleringsolier), der bruges som køle- og isoleringsmiddel i elektrisk udstyr, især transformatorer, reaktorer og elektriske afbrydere.
- Formolier
Formolier, der bruges i lervare-, bygge- og metalindustrien til påføring af forme for at hindre, at emnerne binder til formene og for at forbedre emnernes overfladekvalitet.
- Rustbeskyttende olier
Rustbeskyttende olier, der bl.a. bruges til behandling af biler.
- Fedter (smørefedt).
Afgiftsfritagelsen for emballager til ovenanførte olier under nr. 1-5 forudsætter, at olierne tariferes i pos. 2710 eller 3819. Hvis olierne tariferes i pos. 3403, er emballagen altid omfattet af afgiftspligten, se nedenstående.
Pos. 3403: alle varer under pos. 3403 er omfattet af afgiftspligten, fx tilberedte smøremidler, herunder skæreolier, gevindløsningspræparater, antirust- og antikorrosionspræparater og præparater til frigørelse af støbeforme, på basis af smøremidler, samt præparater, der bruges til olie - eller fedtbehandling af tekstilmaterialer, læder, pelsskind eller andre materialer.
Andre mineralolieprodukterAfgiftspligten omfatter endvidere alle varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, fx benzin, dieselolie, petroleum, flaskegas (LPG) og karburatorvæske.
Varer, der henhører under både varegruppe nr. 8 og nr. 13 (kemiske stoffer og produkter), fx flaskegas, og som sælges i genpåfyldelige trykbeholdere, kan være fritaget for afgift, se nærmere under varegruppe nr. 13.
§ 1, nr. 9 BekæmpelsesmidlerBekæmpelsesmidler, der er afgiftspligtige efter lov om afgift af bekæmpelsesmidler (G.7), dvs. bl.a. insektmidler (insekticider), ukrudtsmidler (herbicider), svampemidler (fungicider), vækstreguleringsmidler, afskrækningsmidler (repellanter), træbeskyttelsemidler (mod svamp og skadedyr), midler mod mus, rotter mv.
§ 1, nr. 10 Maling mv.Maling, lakker, farvestof, kit- og spartelmasse samt andre varer henhørende under pos. 3208-3210 og 3214.
Pos. 3208: maling og lakker, klare eller pigmenterede, på basis af syntetiske polymere eller kemisk modificerede naturlige polymerer, dispergerede eller opløste i et ikke-vandigt medium.
Pos. 3209: maling og lakker, klare eller pigmenterede, på basis af syntetiske polymerer eller kemisk modificerede naturlige polymerer, dispergerede eller opløste i et vandigt medium.
Pos 3210: anden maling og andre lakker, klare eller pigmenterede; tilberedte koldtvandsfarver, af den art der anvendes til farvning af læder.
Pos. 3214: kit, podevoks, harpikskit og andre udfyldnings- og tætningsmidler o.l.; spartelmasse; ikke-ildfaste præparater til overfladebehandling af facader, vægge o.l.
§ 1, nr. 11 Parfumevarer mv.Parfumevarer, kosmetik og toiletmidler samt andre varer henhørende under pos. 3303-3307.
Pos. 3303: parfumer og toiletvand, bl.a.
- parfumer i flydende, cremeagtig eller fast form, herunder stifter
- toiletvand, fx lavendelvand og eau de cologne.
Pos. 3304: tilberedte produkter til skønhedspleje eller sminkning og præparater til hudpleje (undtagen lægemidler), herunder præparater til solbeskyttelse og solbruning; manicure- og pedicurepræparater, fx
- læbestifter, øjenskygge, mascara og øjenbrynsstifter
- ansigtspudder, babypudder, talkumpudder, skønhedscreme og solcreme
- manicure- og pedicurepræparater, fx neglelak og neglebåndsfjernere.
Pos. 3305: hårplejemidler, bl.a.
- shampoo, hårlak, brillantine, pomade og hårvand.
Pos. 3306: præparater til mund- eller tandhygiejne, herunder pulver og creme til fastgørelse af tandproteser; tandtråd i pakninger til detailsalg, fx
- tandpasta, mundvand og tandtråd
- pulver, creme og tabletter til fastgørelse af proteser.
Pos. 3307: præparater til brug før, under og efter barbering, deodoriseringsmidler til personlig brug, præparater til badebrug, hårfjerningsmidler samt andre parfumevarer mv.; tilberedte rumdesodoriseringsmidler, også parfumerede eller med desinficerende egenskaber, bl.a.
- barbercreme og -skum
- desodoriserings- og antitranspirationsmidler til personligt brug fx deodoranter
- parfumeret badesalt og præparater til skumbade
- rumdesodoriseringsmidler, også til køleskabe og biler opløsninger til kontaktlinser eller kunstige øjne bestemt til rensning, desinfektion mv.
- toiletmidler til dyr, fx hundeshampoo
- vat, filt og fiberdug, imprægneret eller overtrukket med parfume eller kosmetik.
§ 1, nr. 12 Kølervæske mv.Kølervæske til motorer og sprinklervæske.
§ 1, nr. 13 Kemiske stoffer og produkterKemiske stoffer og produkter, der er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, dog bortset fra genpåfyldelige trykbeholdere omfattet af § 2, nr. 1, litra a, eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr.
Afgiften omfatter kun varer, der af producenten eller importøren er eller burde være klassificeret som farlig efter reglerne, samt varer, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 (nye produkter). I langt de fleste tilfælde vil klassificeringen afspejles i, at emballagen er mærket med faresymbol og/eller R- og S-sætninger, fx "Irriterer åndedrætsorganerne" eller "Opbevares utilgængeligt for børn", men det er fareklassificeringen og ikke mærkningen, som er afgørende.
Det betyder, at afgiften ikke omfatter emballager til varer, som, selv om den indeholder en vis mængde farligt stof, dog ikke indeholder en tilstrækkelig mængde til, at varen klassificeres som farlig.
TrykbeholdereEmballager i form af genpåfyldelige trykbeholdere til kemiske stoffer og produkter under varegruppe nr. 13 er fritaget for afgift, fx industrigasser. Afgiftsfritagelsen gælder også varer, der er omfattet af både varegruppe nr. 13 og af en af de øvrige varegrupper i afsnittet, fx LPG-gasser, der også er omfattet af varegruppe nr. 8.
Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at trykbeholderen er af en art og type, der er omfattet af § 2, nr. 1, litra a, eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr, dvs. at der skal være tale om enten
- genpåfyldelige trykbærende beholdere og tanke, der bruges til transport af stoffer i klasse 2 efter ADR/RID-konventionerne. ADR-konventionen vedrører landevejstransport og RID-konventionen jernbanetransport. Klasse 2-gasserne er karakteriseret ved at blive transporteret under tryk i gas- og/eller væskefasen, eller
- genopfyldelige bærbare ildslukkere eller flasker til indåndingsapparater.
Aerosolbeholdere (engangstrykbeholdere) er derimod ikke fritaget for afgift. Genpåfyldelige trykbeholdere er normalt kendetegnet ved at være udstyret med et gevind og en form for ventil eller hane. Engangstrykbeholdere er ofte udstyret med en tekst (forklaring) om bortskaffelsen.
§ 1, nr. 14 MejeriprodukterMælk og mejeriprodukter henhørende under pos. 0401-0403 og 0405, dog bortset fra flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk.
Afgiften omfatter bl.a.
- mælkepulver og fløde
- yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, både flydende og som pasta eller i fast form, herunder frosset
- smør, smørbare mælkefedtprodukter (dairy spreads) og smørolie.
Afgiftspligten omfatter ikke casein, konsum-is, ost og valle.
§ 1, nr. 15 Margarine mv.Margarine og andre varer henhørende under pos. 1517, samt smørbare produkter bestående af en blanding af mælkefedt og vegetabilsk fedtstof henhørende under pos. 2106.
Afgiften omfatter bl.a. margarine, herunder flydende margarine, og andre spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier, fx kunstigt spisefedt (compound lard) og bagerimargarine.
§ 1, nr. 16 Hunde-/kattefoderHunde- og kattefoder henhørende under pos. 2309.10, dvs. hundefoder og kattefoder i pakninger til detailsalg.
§ 1, nr. 17 Saucer mv.Saucer, sennep og andre varer henhørende under pos. 2103 samt tomatpuré og tomatsaft henhørende under pos. 2002.
Pos. 2103: saucer samt tilberedninger til fremstilling deraf; sammensatte smagspræparater; sennepsmel og tilberedt sennep, fx bernaisesauce, bolognaisesauce, champignonsauce, flydende mangochutney, mayonnaise, salatdressinger, sellerisalt, sojasauce, tomatketchup, worcestersauce, aromatisk bitter, sennep og sennepsmel.
Afgiftspligten omfatter ikke ekstrakter og saft af kød, fisk o.l. eller supper og bouillon samt tilberedninger til fremstilling deraf. |