| Vareområde § 2aAfgiftspligten omfatter poser (bæreposer) af papir eller plast mv. med hank e.l., fx stropper eller snipper, der kan sammenbindes, og som
- har et rumindhold op til hank på mindst 5 liter og
- med rimelighed kan erstattes af stofposer, bærenet, tasker o.l.
Der er ikke afgift på følgende poser
- lukkede poser (topsvejsede) til fx køkkenruller og toiletpapir
- poser, der bruges til andre formål end bærepose. Momsnævnet har truffet afgørelse om, at isolerende termoposer til brug for opbevaring af frost- og kølevarer (TfS 1994, 712) og plastposer med påsvejset hank/krog beregnet til ophæng af færdigvarer på stænger i detailbutikker (TfS 1994, 713) ikke er omfattet af afgiftspligten.
- poser, der er umiddelbart sammenlignelige med bærenet og tasker, fx poser af meget kraftig plast.
- poser med en størrelse, der gør dem uegnede til brug som bæreposer. Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en affaldssæk med snoretræk, som måler 77x104 cm er afgiftsfri, medens en affaldspose med snoretræk, som måler 54x64 cm, er afgiftspligtig (TfS 1994, 714).
Benævnelsen af posen, fx affaldspose, har ikke betydning i spørgsmål om afgiftspligten.
Plastposer til affald - snørelukningLandsskatteretten har den 26. september 2002 afsagt kendelse i en sag om plastposer til affald med snørelukning. Kendelsen er offentliggjort på SKM2002.512.LSR.
Retten fandt, at snørelukningen hovedsageligt har til formål at fungere som lukning af posen. Det forhold, at snørelukningen tillige - eventuelt efter en sammenbinding - kan anvendes til at bære posen i, kan efter rettens opfattelse ikke medføre, at posen kan antages at få en en funktion, således at den med rimelighed kan erstattes af stofposer mv. Henset til ordlyden af emballageafgiftslovens § 2, a, samt forarbejderne hertil, fandt Landsskatteretten, at den af virksomheden fremstillede pose ikke kan anses for omfattet af afgiftspligten.
Der er vist eksempler på beregning af posers rumfang i bilaget. |