| § 6Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde foretage fradrag for følgende:
- Varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver, dog med undtagelse af affaldsvarme.
- Varer, der leveres til udlandet.
- Varer, der fritages for afgift efter § 7.
Reglerne vedrørende punkt 1 og 2 fremgår af A.7.1.2.
Elfremstilling § 7, stk. 1Der ydes afgiftsfrihed for kul mv., der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.
Der gælder forskellige regler for fordelingen af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilaget til kulafgiftsloven) og i decentrale kraftvarmeværker, herunder industrielle kraftvarmeværker. De nærmere regler herom fremgår af kuafgiftslovens § 7, stk. 1.
Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i kulafgiftslovens § 7, stk. 1 er parallelle med reglerne i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2. Tilsvarende gælder for CO2-afgiften af det anvendte brændsel, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1. Decentrale og industrielle kraftvarmeværkerDa brændselsfordelingsreglerne i kulafgiftslovens § 7, stk. 1 som nævnt er parallelle med naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2 henvises der til beskrivelsen af reglerne, herunder ændringen af reglerne ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, i afsnittet vedrørende naturgas, se F.4.5. |