Hvad skattevæsenet ved
Vi har modtaget oplysninger om udlodningsindtægter fra danske udloddende investeringsforeninger.
Hvis en del af udlodningen er kapitalindkomst, og der er indeholdt udbytteskat, er der ikke tale om en ren obligationsbaseret forening. Oplysning om udlodningsandelen står da i rubrik 34. Hvis der derimod er tale om en ren obligationsbaseret investeringsforening, står beløbet i rubrik 31.
Hvis en del af udlodningen er aktieindkomst, og der er indeholdt udbytteskat, er der ikke tale om en ren obligationsbaseret forening. Oplysning om udlodningsandelen står i rubrik 61. Er der ikke indeholdt udbytteskat, skal du selv skrive den del af udlodningen, der er skattepligtig, på som aktieindkomst. Beløbet skal da skrives i rubrik 64. Se afsnittet "Aktieindkomst".
Hvis en del af udlodningen, hvori der er indeholdt udbytteskat, er skattefri, står denne andel oplyst på forsiden af din selvangivelse, og beløbet skal ikke tages med i rubrik 34.
Er oplysningerne ikke i overensstemmelse med dine egne oplysninger, må du rette henvendelse til skatteforvaltningen i kommunen. |