Den danske aktieindkomst består normalt af summen af:

  • Udbytte fra danske aktier mv.
  • Skattepligtige fortjenester og tab ved salg af danske aktier mv., som du har ejet i 3 år eller mere
  • Fortjenester og tab ved salg af idé-aktier (uanset ejertid)
  • Skattepligtige fortjenester og tab ved salg af investeringsbeviser i aktiebaserede udloddende investeringsforeninger og akkumulerende investeringsforeninger
  • Den del af udlodninger fra investeringsforeninger, der efter de nærmere beskrevne regler herfor er aktieindkomst.

Der er en gennemgang af skatte- og selvangivelsesreglerne ved salg af aktier mv. i afsnittet om aktier og anparter. Se under rubrik 39, hvor der også er et afsnit om kontoførende investeringsforeninger.

Hvordan beskattes aktieindkomstHar du aktieindkomst på op til 41.100 kr. bliver den beskattet med 28 pct. Er du gift, og har du og/eller din ægtefælle aktieindkomst, er grænsen 82.200 kr. for jer tilsammen. Beløb herudover beskattes med 43 pct.

Hvis den indeholdte skat på 28 pct. af udbytterne overstiger 28 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i den endelige opgørelse af din skat, ligesom med alle andre foreløbige skatter. Er den samlede aktieindkomst negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i den endelige skat.

Refusion af indeholdt udbytteskat kommer kun på tale ved tab som følge af salg af unoterede aktier, der har været ejet i tre år eller mere, og ved tab som følge af salg af idé-aktier.

Hvis aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat på 28 pct. af beløb, der ikke overstiger 41.100 kr., og 43 pct. af det overskydende beløb. Den negative skat modregnes i dine øvrige skatter, og et eventuelt overskydende beløb bliver modregnet i den endelige skat i de følgende indkomstår.

Er du gift og bor sammen med din ægtefælle ved indkomstårets udløb, beregnes negativ skat på 28 pct. af beløb, der ikke overstiger 82.200 kr., og 43 pct. af det overskydende beløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles negativ skat forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges øvrige skatter, fradrages i ægtefællens skatter, og et resterende beløb fremføres til modregning i de følgende års skatter, herunder ægtefællens skatter.

Du skal ikke selvangive aktieindkomst i følgende tilfælde:

  • Hvis du er ugift og kun har dansk aktieindkomst, hvor der allerede er indeholdt 28 pct. udbytteskat og det fortrykte udbytte i rubrik 61 sammen med et evt. manglende udbytte i rubrik 61 og 62 ikke overstiger 5.000 kr.
  • Hvis du er gift, lægges aktieindkomsten for dig og din ægtefælle sammen, og grænsen ovenfor forhøjes til 10.000 kr.

Du skal derimod, uanset størrelse, selvangive din aktieindkomst i alle relevante rubrikker, hvis du har udenlandsk aktieindkomst og aktieindkomst, hvor der ikke er indeholdt udbytteskat.

Svarer det fortrykte udbytte i rubrikkerne 61 og 63 til din samlede aktieindkomst, kan du undlade at selvangive yderligere. Der vil automatisk blive taget hensyn til eventuelt betalt udbytteskat i udlandet.

Du kan læse mere om aktieindkomsten under rubrikkerne 61, 62, 63 og 64.

Hvad er udbytte Udbytter fra aktier mv. beskattes normalt som aktieindkomst. Udbyttebegrebet omfatter alt, hvad et selskab udlodder til aktionærer, anpartshavere mv.

Udbytte er normalt skattepligtigt på det tidspunkt, hvor det er fastsat af selskabets generalforsamling - også selvom det endnu ikke er hævet.

Som udbytte fra danske selskaber, der indgår i aktieindkomsten, anses også:

  • Acontoudbytte.
  • Beløb, der udloddes, når et selskab nedsætter aktiekapitalen. Det er dog en forudsætning, at selskabet ikke likvideres i samme kalenderår
  • Acontoudbetalinger fra et selskab, der er under likvidation. Dog kun udbetalinger forud for det kalenderår, hvori selskabet bliver endeligt opløst.
  • Udbetalinger fra danske investeringsforeninger, der udsteder investeringsbeviser. I dette tilfælde omfattes også investeringsforeningers udbytter mv. fra udenlandske aktier.
  • Den del af de såkaldte kontoførende investeringsforeningers tilskrivning på medlemmernes konti, som stammer fra danske aktieudbytter og visse aktieavancer, hvis der er forløbet 3 år eller mere fra indskuddet i foreningen, dog tidligst fra erhvervelse af aktierne.
  • Beløb, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1 (salg til det udstedende selskab). Der kan dog i visse situationer opnås dispensation, således at tilbagesalget ikke beskattes som udbytte, men som almindeligt salg af aktier.

Udlodning af fondsaktier og udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet er endeligt opløst, regnes dog ikke som udbytte.

Visse udbytter indgår ikke i aktieindkomsten. Det kan bl.a. nævnes, at udbytte af næringsaktier beskattes som personlig indkomst. Udlodninger, efterbetalinger fra andelsforeninger mv. samt afståelsessum ved salg af medlemsbeviset mv. til det udstedende selskab indgår ikke i aktieindkomsten.

Øvrig aktieindkomst Har du solgt udenlandske aktier mv., eller har du fået udbytte fra eller ejer andre udenlandske aktier mv. end de, der er medtaget i det fortrykte beløb i rubrik 63, skal du udfylde et skema: "Specifikation af udbytte af børsnoterede udenlandske aktier i dansk depot", blanketnr. 04.054. Se i øvrigt afsnittet "Indkomst fra udlandet".

Udlodninger og tilskrivninger fra investeringsforeninger skal i selvangivelsen opdeles efter deres art. Udlodninger og tilskrivninger fra investeringsforeninger skal derfor kun medregnes i aktieindkomsten i det omfang, udlodningen stammer fra aktieudbytte og visse aktieavancer. Den øvrige del af den skattepligtige udlodning, der stammer fra andre typer af indtægter i foreningen (f.eks. renter) medregnes i henholdsvis rubrik 31, 34 og rubrik 39.

Fortjeneste og tab ved salg af medlemsbeviser i "udloddende investeringsforeninger" indgår kun i aktieindkomsten, hvis der er tale om aktiebaserede udloddende foreninger.

Ønsker du nærmere oplysninger eller vejledning om aktieindkomst mv., kan du kontakte skatteforvaltningen i din kommune.