| Afmeldelse på egen foranstaltning En momsregistreret virksomhed skal afmelde sig fra momsregistrering, hvis den momspligtige virksomhed ophører.
Ændringer i en virksomheds registreringsforhold, herunder ophør af virksomhed, skal meddeles til ToldSkat senest 8 dage efter ændringen, jf. § 47, stk. 5.
Afmeldelse på regionens foranstaltning Ved selve momsregistreringen bør der i størst muligt omfang ske en foreløbig prøvelse af, om der foreligger selvstændig økonomisk virksomhed.
En egentlig vurdering af dette spørgsmål er ofte først mulig, når virksomheden har bestået i nogen tid, og der dermed foreligger et grundlag for at bedømme, om de gennemførte aktiviteter har karakter af økonomisk virksomhed.
Hvis den lokale told- og skatteregion i den forbindelse konstaterer, at der ikke drives registreringspligtig virksomhed, vil virksomheden blive afmeldt fra registrering. Der skal herefter ske momsberigtigelse mm. af varelagre, maskiner og andre driftsmidler mv.
Tilbagebetaling af udbetalt negativ moms ved afmeldelse Som udgangspunkt skal der kun stilles krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt negativ moms, hvis det burde have stået klart for virksomheden, at den ikke var omfattet af registreringspligten. Se EF-Domstolens dom i sag C-110/94, INZO, hvorefter myndighedernes adgang til at ophæve/tilbagekalde en momsregistrering med tilbagevirkende kraft er begrænset til tilfælde af svig eller misbrug. Se også TfS 1997, 639.
I forbindelse med et krav om tilbagebetaling af negativ moms fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at et selskab var afmeldt fra momsregistrering og dermed tilbagebetalingspligtig af negativ moms. Ifølge selskabets vedtægter var formålet bl.a. at drive bygge- og anlægsvirksomhed, men da der ikke forelå objektive momenter, der understøttede det vedtægtsmæssige formål, blev det lagt til grund, at selskabets eneste formål var at være et holdingselskab, se TfS 1999, 499.
TfS 2000, 192. Efter at en interessents deltagelse i et 10-mands-projekt var anset for uden skattemæssig betydning, blev der rejst krav over for interessentskabet om tilbagebetaling af negativ moms, som var udbetalt vedrørende udgifter afholdt af interessentskabet til revisor- og konsulentassistance i etableringsfasen. Landsskatteretten fastslog i en kendelse, at da interessentskabet ikke ansås for at have drevet økonomisk virksomhed, og da der endvidere ikke forelå sådanne omstændigheder, at tilbagebetalingskravet var uberettiget, skulle den negative moms tilbagebetales.
TfS 2000, 447. Sagsøgerne købte i 1989 en landbrugsejendom med et areal på 50,9 ha, og virksomheden blev momsregistreret. I 1995 frasolgte sagsøgerne 44 ha af ejendommens areal, og restarealet blev bortforpagtet i 1996, og senere samme år solgte sagsøgerne ejendommen og afmeldte virksomheden som afgiftspligtig efter momsloven fra 1. januar 1997. I 1997 indgav sagsøgerne og deres revisor en efterangivelse med negativt momstilsvar på 27.242 kr., som erstattede tidligere indsendte nulangivelser. Told- og skatteregionen nægtede at godkende den negative efteranmeldelse og afmeldte virksomheden med virkning fra 1. januar 1995. Landsretten fandt, at der ved salget i 1995 af den væsentligste del af jordtilliggendet var sket en så væsentlig ændring af virksomheden, at det var berettiget, at myndighederne havde foretaget en vurdering af virksomheden, og landsretten fandt, at sagsøgerne ikke i 1995 og 1996 havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed. Tilbagekaldelsen af momsregistreringen med tilbagevirkende kraft var derfor berettiget. SKM2002.543.VLR. Et interessentskab havde efter ophør af restaurationsvirksomhed foretaget fradrag for bl.a. moms af husleje under henvisning til, at udlejer havde fastholdt interessentskabet på lejekontrakten. Landsretten udtalte i dommen bl.a., at tilbagebetaling af den udbetalte afgift alene kan kræves, såfremt det må burde have stået klart for sagsøgeren, at interessentskabet efter ophør af restaurationsvirksomheden ikke længere var omfattet af registreringspligten. Et krav om tilbagebetaling er i et tilfælde som det foreliggende ikke betinget af, at der som i "INZO-dommen" fra den registreredes side foreligger svig eller misbrug. Landsretten fandt, at interessentskabet efter sagens oplysninger, herunder et langt tidsforløb efter ophør af restaurationsdriften, ikke kunne anses for at have været i god tro om registreringspligten. Som følge heraf fandt Landsretten at interessentskabet var forpligtet til at tilbagebetale udbetalte afgiftsbeløb. Dommen er anket til Højesteret. Se også dommen under afsnit C.1.4. |