| Vareområde § 1, stk. 1Afgiftspligten omfatter øl (toldtarifpos. 2203), herunder drikkevarer, der indeholder en blanding af øl og ikke-alkoholholdige drikkevarer (pos. 2206).
§ 33, stk. 1Øl, der skal sælges her i landet, må ikke uden ToldSkats tilladelse behandles eller aftappes på andre emballager efter udleveringen fra virksomheden.
Afgiftssats § 1, stk. 1Afgiften er gradueret efter øllets oprindelige ekstraktindhold (indbrygningsprocent), som udtrykkes i pct. Plato, og er mængden af kulhydrater og ekstraktstoffer i den ølurt, der svarer til det færdige øl. Indbrygning i pct. Plato beregnes efter EBC-analyseforskriften i ANALYTICA - EBC, der udgives af European Brewery Convention.
Afgiften af øl er for
Skatte- klasse |
Indbrygning i pct. Plato |
Afgift pr. hl |
1 |
højst 11 pct. |
268,50 kr. |
2 |
over 11 pct. - 14 pct. |
345,75 kr. |
3 |
over 14 pct. - 18 pct. |
460,75 kr. |
4 |
over 18 pct. - 22 pct. |
510,25 kr. |
5 |
over 22 pct. |
27,00 kr. pr. pct. Plato. |
§ 1, stk. 2Hvis øl med forskelligt ekstraktindhold blandes, fastsættes skatteklassen ved beregning af det ekstraktindhold - udtrykt i pct. Plato - som tilsvarende øl er indbrygget på.
Ny afgiftssats 1. oktober 2004►Den 1. oktober 2004 omlægges ølafgiften til en glidende afgiftsskala efter det faktiske alkoholindhold i øllet, jf. lov nr. 1217 af 27. december 2003 (L86). Den nye afgiftsats bliver 58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkoholindhold. Vejledningen vil senere blive ajourført med nye regler om beregning af afgiften. Der vil endvidere blive udsendt nyhedsbrev til bryggerier mfl.◄
Afgiftsfritaget § 11, stk. 1Øl med et ethanolindhold under 2,8 pct. vol. er fritaget for afgift.
EmballageafgiftEmballager (flasker, dåser o.l.) under 20 liter til øl er afgiftspligtige efter emballageafgiftsloven, se G.1.
Afgiftslettelse (moderation) § 2Der kan gives afgiftslettelse (moderation) for øl, der er fremstillet på mindre bryggerier her i landet eller i et andet EU-land. Afgiftslettelsen omfatter kun bryggerier, der den 1. november 1940 fremstillede øl af skatteklasse 1-5, og hvis årlige udlevering af sådant øl ikke overstiger 200.000 hl. Bryggerier, der har samme ejer eller fælles ledelse, betragtes som et enkelt bryggeri. De nærmere regler fremgår af B.3.8.
Tidligere afgiftssatserAfgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort:
1.7.1996-30.4.1997:
Skatte- klasse |
Afgift pr. hl |
1 |
259,25 kr. |
2 |
333,75 kr. |
3 |
445,00 kr. |
4 |
492,75 kr. |
5 |
26,00 kr. pr. pct. Plato | |