Bortseelsesret, arbejdsmarkedsbidrag Indeholdelse og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag til staten skal foretages af arbejdsgiveren i forbindelse med enhver udbetaling af løn m.v. efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 1, 6 og 9 og § 13, stk. 1.

Det følger af ligningslovens § 7 L, stk. 1, at personer, der er omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, ikke skal medregne de beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i lovens § 11, stk. 9 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger).

For indbetalinger, som arbejdsgiveren, de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, Arbejdsdirektoratet eller arbejdsløshedskassen foretager til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, skal pensionsinstituttet herunder ATP og ikke arbejdsgiveren m.v. foretage indeholdelse og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5 og 9 og § 13, stk. 2. 

I SKM2002.285.TSS meddelte Told- og Skattestyrelsen, at tilbageregulering af for meget tilbageholdt arbejdsmarkedsbidrag af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, skal ske til pensionsinstituttet og ikke til ejeren af ordningen. Følger den manglende bidragspligt af arbejdsmarkedsfondslovens fritagelsesregler, kan pensionsinstituttet, i år hvor endelig afregning ikke har fundet sted, tilbageføre eventuelle á conto indbetalte bidrag ved at regulere herfor i den endelige indbetaling pr. 1. april i det efterfølgende år. I øvrige situationer indgiver pensionsinstituttet en efterangivelse og tilbageposterer beløbet, hvorefter told- og skatteregionen vil foranledige beløbet tilbagebetalt. Da pensionsinstituttet beregner arbejdsmarkedsbidrag af en indbetaling, som i forvejen ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19, er der ikke behov for en yderligere fradrags-/bortseelsesret.

Pensionsinstituttet opkræver ikke bidrag til den særlige pensionsopsparing på 1 pct. (SP-bidrag). Foretager arbejdsgiveren indbetalinger for de ansatte til pensionsinstitut omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52, skal arbejdsgiveren og ikke pensionsinstituttet foretage indeholdelsen og indbetalingen af arbejdsmarkedsbidraget, hvis indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte lønmodtager, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond §§ 9 og 11, stk. 2. Da bidragene ikke er personhenførbare, kan de ikke beskattes hos de enkelte ansatte, hvorfor der ikke er behov for en særlig fradragshjemmel for disse indbetalinger.

I SKM2002.390.LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke skulle beregnes arbejdsmarkedsbidrag af en udenlandsk arbejdsgivers indbetalinger til en pensionsordning (arbejdsgiverordning) for en arbejdstager, der var ansat i et udenlandsk selskab uden hjemting her i landet, og hvor der derfor ikke skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomsten.

SP-bidrag Reglen i ligningslovens § 7 L, stk. 1 (bortseelsesreglen) finder også anvendelse på opkrævede og indbetalte bidrag til den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag), jf. ligningslovens § 7 L, stk. 2 og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension kapitel 5 c. Bidraget udgør 1 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a,b,d, e og g og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervdsdrivende omfattet af bidragspligten efter samme lovs § 7, stk. 1 og 2.

Indbetalingen sker til de statslige told- og skattemyndigheder, der overfører beløbet til ATP, jf. lovens § 17, stk. 4. Der indeholdes endvidere et SP-bidrag på 1 pct. for personer omfattet af ATP-lovens § 2 a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, jf. samme lovs § 17 f, stk. 3. Dette bidrag indbetales direkte til ATP, jf. lovens § 17 f, stk. 5.

Fradragsret, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidragHvor bidragspligten påhviler en person efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, men hvor arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorar, m.v. til den ansatte, vil den ansatte ikke kunne udnytte bortseelsesreglen i ligningslovens § 7 L. Den ansatte kan i stedet fradrage arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 1. Efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 7 er arbejdsmarkedsbidraget endvidere fradragsberettiget i den personlige indkomst.

Tilsvarende gælder efter bestemmelsen personer, der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, og der som følge heraf er bidragspligtige efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra c.

Endelig gælder fradragsretten efter ligningslovens § 8 M, stk. 1, selvstændigt erhvervsdrivende, der er bidragspligtige efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 2 og § 10, se i den forbindelse afsnit E.B.8.6. Fradragsreglen i ligningslovens § 8 M, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på bidrag til den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag, 1 pct.), jf. lovens § 8 M, stk. 3.

Fradragsret, obligatoriske udenlandske sociale bidrag Er en person fuldt skattepligtig til og hjemmehørende i Danmark uden at være undergivet dansk social sikringslovgivning, og betaler personen obligatoriske udenlandske sociale bidrag som følge af, at vedkommende er undergivet den udenlandske sociale sikringslovgivning i henhold til forordning 1408/71 EØF eller anden mellemfolkelig aftale, jf. ovenfor, kan personen fradrage obligatoriske udenlandske sociale bidrag i den skattepligtige personlige indkomst, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, sammenholdt med personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 7.

I Landsskatterettens afgørelse SKM2001.203.LSR var en skatteyder udstationeret i Danmark af en fransk arbejdsgiver. Skatteyderen var fuldt skattepligtig til Danmark og havde foretaget fradrag for udgifter til social sikring i Frankrig for indkomstårene 1995 og 1996, idet skatteyderen havde valgt at forblive under fransk social lovgivning. Reglen i ligningslovens § 8 M, stk. 2, var først indført fra og med indkomståret 1997. Landsskattereten imødekom skatteyderens ønske om at få fradrag for obligatoriske franske social bidrag, idet Landsskatteretten fandt, at den manglende interne hjemmel for fradrag for tidligere år var i strid med EF-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens fri bevægelighed.