Af BAL § 49 fremgår, at hvis en person inden lovens ikrafttræden, den 1. juli 1995, har givet en gave, hvoraf den pågældende har forbeholdt sig indtægterne eller nytten for sin livstid eller for et tidsrum, skal der betales gaveafgift efter reglerne i BAL eller indkomstskat af gaven, når rente- eller brugsnydelsen ophører efter lovens ikrafttræden, uanset om retten ophører, mens giver lever eller først ved dennes død. Har gavegiver indsat subsidiære rentenydere efter sin død, er tidspunktet for sidste rentenydelsesrets ophør afgørende for, hvornår afgift eller skat skal betales, se TfS 1996, 234 DEP.

Gaver modtaget i perioden 1. januar 1997 til 1. juli 1999 For gaver modtaget i perioden 1. januar 1997 til 1. juli 1999 skal der af kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, betales 36,25 pct. i afgift af gaven. Har giver forbeholdt sig selv en brugs- eller indtægtsnydelse af gaven, kan værdien af denne rettighed fratrækkes ved beregningen af kapitalgaveafgiften. Værdien af den fratrukne rettighed afgiftsberigtiges ved ophøret af rettigheden med enten bo- eller gaveafgift af den oprindeligt fratrukne værdi.

Gaver modtaget den 1. juli 1999 eller senere Der skal ikke tages hensyn til, at der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse på gaven. Det betyder, at værdien, der lægges til grund for afgiftsberigtigelsen af en gave, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, er hele værdien af aktivet, således at der ikke gives fradrag for brugs- eller indtægtsnydelsen. På denne måde sikres det, at der svares afgift af hele gaven, uanset om gavegiver har bestemt, at der skal være tilknyttet en brugs- eller indtægtsnydelse eller ej.

En far kan således give sin søn en post obligationer samtidig med, at datteren får den fremtidige indtægtsnydelse hertil. Sønnen skal betale 15 pct. i afgift af obligationernes fulde værdi uden fradrag for indtægtsnydelsen, og datteren er afgiftsfri af værdien af de løbende ydelser, men skal betale indkomstskat heraf, når de fremover udbetales.

Brugs- eller indtægtsnydelsen kan dog også være udformet således, at den udgør et helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale. I denne situation indgår brugs- eller indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven og værdien af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan fratrækkes i afgiftsgrundlaget. Beskatningen af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil herefter udelukkende ske i henhold til LL § 12 B, se herom nærmere afsnit A.F.4.4.5.2. En brugs- eller indtægtsnydelse kan eksempelvis anses for at være et vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale, hvis gavegiver forbeholder sig selv brugs- eller indtægtsnydelsen af en kapital eller et formuegode. En far kan eksempelvis overdrage sin udlejningsejendom til sin søn. Overdragelsen berigtiges ved overtagelse af gæld, en kontant gave og ved at faderen forbeholder sig selv en indtægtsnydelse af de fremtidige lejeindtægter. I denne situation anses indtægtsnydelsen for en del af sønnens vederlag for at overtage ejendommen. Sønnen betaler derfor alene 15 pct. afgift af selve gaven. Den kapitaliserede værdi af indtægtsnydelsen afgiftsberigtiges ikke. Den løbende ydelse behandles efter LL § 12 B.

Et andet eksempel er en situation, hvor en mor overdrager en post aktier til sin datter og forbeholder sig selv al fremtidigt afkast herfra. Moderens indtægtsnydelse anses for at udgøre datterens vederlag for overdragelsen. Der skal derfor opgøres en kapitaliseret værdi af den løbende indtægtsnydelse. Den kapitaliserede værdi fratrækkes i aktiernes samlede værdi, hvorefter man har gavens egentlige værdi. Datteren skal betale 15 pct. i afgift af gavens værdi, og den løbende ydelse, som moderen fremover modtager, behandles efter reglerne i LL. Såfremt den løbende ydelse opgives, kan der efter omstændighederne foreligge en afgiftspligtig gave, idet der i så fald ikke ydes fuldt vederlag. Ægtefæller, som ellers er afgiftsfri, skal betale 15 pct. i afgift af gaver, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse udover det afgiftsfri grundbeløb. Ægtefæller får dermed mulighed for at anvende bundfradraget på 51.500 kr. (49.900 kr. 2003-niveau), som årligt reguleres efter PSL § 20.

Kapitalgavemodtageren kan forlange, at gaveafgiften betales af kapitalen, selvom brugs- eller indtægtsnydelsen derved reduceres. Det er uden betydning for gaveafgiftsberegningen, om giveren har lovet at betale gaveafgiften, jf. BAL § 24, stk. 5.

Gaven og eventuelle modydelser værdiansættes af parterne i gaveanmeldelsen og anmeldes med nettobeløbet. Parterne skal selv beregne gaveafgiften ved indgivelsen af gaveanmeldelsen.

Den beregnede gaveafgift skal indbetales samtidig med indgivelsen af gaveanmeldelsen.

Ved afgiftsberegningen kan fratrækkes det årlige afgiftsfri bundbeløb, der udgør 51.500 kr. ( 49.900 kr., 2003) for gaver til alle i den gaveafgiftspligtige personkreds, bortset fra ved gave til givers svigerbarn. Her udgør bundbeløbet 18.000 kr. ( 17.500 kr., 2003), hvis ægteskabet med givers barn består. Er svigerbarnets ægtefælle afgået ved døden, udgør bundbeløbet dog 51.500 kr. ( 49.900 kr., 2003). Bundbeløbene reguleres efter PSL § 20. Forældre kan således i 2004 hver - uden afgiftsberegning - give deres barn 51.500 kr., således at barnet modtager 103.000 kr. afgiftsfrit.

Såfremt en gave alene tilhører den ene givers bodel, kan der kun gives ét bundfradrag efter BAL § 22, stk. 1 ved afgiftsberegningen. Om fradrag for betalt stempelafgift, se TfS 1999, 444.

Der skal  med virkning fra 1. januar 2002 betales rente  i henhold til § 7, stk. 2 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m. v.  med tillæg af 0.4 procentpoint, hvis gaveanmeldelsen indgives for sent eller, hvis gaveanmeldelsen er mangelfuld, så kontrol ikke kan gennemføres. Betales gaveafgiften ikke rettidigt, dvs. samtidig med indgivelsen af gaveanmeldelsen, skal der betales rente fra forfaldsdagen, jf. BAL § 38.

Oplysningerne i gaveanmeldelsen afgives under strafansvar efter BAL § 41.

Ændring af værdiansættelsen i gaveanmeldelsenParterne er bundet af den værdiansættelse, de har anført i en gaveanmeldelse. Told- og skatteregionen kan som efterprøvende myndighed ændre værdiansættelsen, hvis den af parterne anførte værdi ikke svarer til det overdragnes handelsværdi på gavetidspunktet. Told- og skatteregionens ændring skal ske inden 3 måneder efter anmeldelsens modtagelse, og parterne skal have lejlighed til at ytre sig skriftligt eller mundtligt inden ændringen, såfremt dette ikke medfører overskridelse af en lovbestemt frist eller lignende. Se SKM2001.380.LSR, hvor en kendelse om ændring af værdiansættelsen af en gaveafgiftspligtig gave afsagt mere end 3 måneder efter at gaveanmeldelsen var modtaget blev anset for ugyldig. I skd. cirk. nr. 138 af 2. sep. 1983 henledes opmærksomheden på ØLD af 7. sep. 1982 (skd. 65.166), som fastslår, at "der ikke er grundlag for at antage, at skattemyndighedernes efterprøvelse af værdiansættelserne i en gaveanmeldelse alene eller i det væsentlige skal sikre, at ansættelsen ikke er for lav. Såfremt ansættelsen anses for at være for høj, skal der også foretages en ændring." Omgørelse Er der ydet en  gave, er der i almindelighed ikke adgang til at omgøre dispositionen. Gives gaven tilbage foreligger der således en ny gave. Skattestyrelseslovens § 37C hjemler ikke adgang til at tillade omgørelse af gaveafgiftspligtige dispositioner. I SKM 2002.403.LR fandt Ligningsrådet således, at gaveafgift i forbindelse med en overdragelse af aktier ved gave ikke var omfattet af omgørelsesinstituttet og derfor ikke kunne omgøres. Dette medførte, at det kun var spørgsmålet om gavegivers afståelsesbeskatning, der blev behandlet af ligningsrådet. En gavedisposition vil efter omstændighederne kunne annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet. Har parterne eksempelvis taget forbehold om, at den anvendte værdiansættelse skal lægges til grund og der af skattemyndighederne efterfølgende fastsættes en højere værdi, kan gavedispositionen annulleres. Det er dog en forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige administrative afgørelse af værdiansættelsesspørgsmålet, skd. 16.36. Efter BAL og konsekvensændringen i SL § 5, litra b, jfr. lov nr. 427 af 14. juni 1995 lægges der som hidtil vægt på gavens modtagelse, hvilket efter praksis forstås som tidspunktet for gavetilsagnet.