| Fradraget foretages i den skattepligtige indkomst, og er ikke begrænset af 4.900 kr.'s-grænsen, jf. LL § 9, stk. 1. Alene den del af den daglige befordring, der overstiger 24 km, berettiger til fradrag. For daglig transport mellem 25 og 100 km foretages fradraget med Ligningsrådets sats. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af Ligningsrådets sats. Når den samlede daglige befordring er fastslået på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel, fratrækkes 24 km, idet befordring under 24 km daglig ikke kan fradrages, og befordringsfradraget beregnes for yderligere befordrede kilometer. Hvis ud- og hjemrejse ikke foretages samme dag, foretages der kun et bundfradrag i den samlede kørsel - bopæl - arbejdsplads tur/retur. Se herom Skat 1988.10.610 (TfS 1988, 563 LSR).
Fradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed hvilke faktiske udgifter befordringen medfører. Fradraget opgøres i alle tilfælde med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometersats, der fastsættes af Ligningsrådet. For indkomståret 2004 anvendes ved fradragets beregning følgende satser, jf. TSS-cirkulære nr. 2003-36.
|
2004 |
0-24 km inkl. |
intet fradrag |
25-100 km inkl. |
1,62 kr. pr. km |
Over 100 km |
1,62 kr. pr. km |
Eksempler Eksempel 1.
Afstand frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads pr. arbejdsdag |
46 km |
Herfra trækkes den del af befordringen, den skattepligtige ikke har fradrag for pr. arbejdsdag |
- 24 km |
I alt |
22 km | Fradraget udgør således for 2004 pr. arbejdsdag 22 km x 1,62 kr. = 35,64 kr. Hvis den samlede beregnede befordring pr. arbejdsdag er længere end 100 km, nedsættes fradraget for disse yderligere befordrede kilometer med 50 pct. Eksempel 2.
Afstand frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads pr. arbejdsdag |
108 km |
Pr. arbejdsdag udgør fradraget: |
|
100 km - 24 km = 76 km x 1,62 kr. |
123,12 kr. |
108 km - 100 km = 8 km x 0,80 kr. |
6,48 kr. |
I alt |
129,60 kr. |
Særligt vedrørende udkantskommuner m.v.
For pendlere i en udkantskommune beregnes fradraget for 2004-2006 for befordring over 100 kilometer med 1,62 kr. pr. km jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt. Bestemmelsen omfatter skattepligtige med sædvanlig bopæl i en af følgende kommuner: Arden, Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing, og Aalestrup.
Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006 opnået ret til fradrag efter ovennævnte regel, kan den skattepligtige anvende reglen i 5 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang opnås, for så vidt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt. |