åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.C.4.4.3 Ombygnings- og forbedringsudgifter" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Det følger af AL § 18, stk. 1, 1. pkt., at udgifter til ombygning eller forbedring afskrives  særskilt, jf. AL § 17. Det følger af henvisningen til AL § 17, at udgifterne afskrives med den afskrivningssats, der i øvrigt anvendes for bygninger og installationer. Afskrivning med forhøjede satser, jf. AL § 17, stk. 2, forudsætter således, at der for bygningen som helhed kan anvendes forhøjede satser. Såfremt udgifterne er afholdt i samme indkomstår, kan afskrivning dog foretages under ét for de pågældende udgifter, jf. AL § 18, stk. 1, 2. pkt. Hvis der således er tale om udgifter til anskaffelse af en bygning, og der tillige i samme indkomstår foretages ombygning eller forbedring af den samme bygning, kan udgifterne lægges sammen, da afskrivningsforløbet bliver det samme.

 ►Der stilles ifølge SKM2004.59.LSR ikke krav om, at ombygningen eller forbedringen skal være færdiggjort, forinden afskrivning kan påbegyndes.◄