Hvad skattevæsenet ved
Vi har modtaget oplysninger om vederlag for afløsning af pensionstilsagn mv.
Oplysningerne står i rubrik 13 på selvangivelsen. Beløbet fremgår af punkt 69 på den oplysningsseddel, du får fra arbejdsgiver.
Er du uenig i beløbet, bedes du kontakte skatteforvaltningen i kommunen. |
Du skal betale AM-bidrag/særlig pensionsopsparing (SP) af vederlag for afløsning af pensionstilsagn. SP er dog 0 pct. i 2004 og 2005. Du skal ikke betale AM-bidrag/SP af tingsgaver, der er ydet i tilknytning til vederlag for afløsning af pensionstilsagn.
Det skattefri bundfradrag på 12.700 kr. er fælles for beløb oplyst i rubrik 13 og 18 (hædersgaver). Det vil sige, at der kun gives ét fradrag for det samlede beløb, der er oplyst i de to rubrikker.
Hvad du selv skal oplyse
Hvis du har haft en indtægt, som efter dine sædvanlige indkomstforhold er ekstraordinært stor, og som er resultat af et opfinderarbejde eller et arbejde af litterær, kunstnerisk, videnskabelig eller lignende karakter, kan du under nærmere betingelser få lempeligere beskatning. Det fulde beløb skrives i rubrik 13.
Du kan få mere at vide om betingelserne for lempelse hos skatteforvaltningen i kommunen. |