Indtægter du selv skal oplyse

Vi har ikke forhåndsoplysninger om pantebreve, der ikke er i depot. Du skal derfor selv skrive beløbet i rubrik 38 på selvangivelsen.

Renter af pantebreve, der er forfaldne til betaling i 2004, skal i almindelighed med, også selvom de ikke er betalt. Se under rubrik 31. Har du i 2004 købt pantebreve mv., kan du allerede nu fratrække det vederlag for renter, du betalte til sælger. Det gælder også, selvom renten først forfalder efter 31. december 2004.

Har du både købt og solgt pantebreve mv. i 2004, skal nettorenteindtægten med på selvangivelsen for 2004. Underskud angives med minus.