Hvad skattevæsenet ved Vi har beregnet dit befordringsfradrag for dig, hvis din arbejdsgiver kun har én arbejdsplads. Vi har beregnet befordringsfradraget efter reglerne om transport mellem hjem og arbejde (det almindelige befordringsfradrag) og ud fra de oplysninger, der står på forsiden af din selvangivelse. Det er oplysninger om bl.a. din sædvanlige bopælsadresse, din arbejdsgivers adresse, antal kilometer mellem din bopæl og din arbejdsplads (arbejdsgivers adresse) samt antal arbejdsdage. Beløbet står i rubrik 51 på selvangivelsen. Mener du, at fradraget er beregnet ud fra forkerte oplysninger om adresser, kilometer og arbejdsdage mv., eller at fradraget i øvrigt er beregnet forkert, skal du skrive det korrekte beløb i rubrik 51 eller rette oplysningerne på www.toldskat.dk, TastSelv - Borger. Hvis du mener, at du ikke er berettiget til det almindelige befordringsfradrag, skal du derfor skrive 0 (nul) i rubrik 51 - dog kun hvis vi har fortrykt et beløb i rubrikken. Reglerne om befordringsfradrag er gennemgået nedenfor. Hvis du bor i en af de 50 særligt udpegede kommuner (se nedenfor om pendlere i udkantskommuner) og har mere end 100 km mellem hjem og arbejde, får du et forhøjet befordringsfradrag. Hvis vi har fortrykt dit befordringsfradrag, har vi taget højde for det i beregningen af dit fradrag.

Fradrag du selv skal oplyse Hvis vi ikke har kunnet beregnet et befordringsfradrag for dig, skal du selv beregne fradraget og skrive det på selvangivelsen, hvis du har ret til fradrag. Du kan få hjælp til at beregne dit befordringsfradrag på www.toldskat.dk, TastSelv - Borger. Befordringsfradrag beregnet efter reglerne om transport mellem hjem og arbejde (det almindelige befordringsfradrag) skal skrives i rubrik 51 på selvangivelsen.

Kort oversigt over reglerne om befordringHar du langt til arbejde, har du mulighed for at få befordringsfradrag på visse betingelser. Reglerne om befordringsfradrag gælder både for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. En forskel er dog, at lønmodtagere ikke har mulighed for at få fradrag efter reglerne om erhvervsmæssig befordring, sådan som de selvstændigt erhvervsdrivende har. Således kan lønmodtagere som hovedregel kun få fradrag for befordring med de satser, som gælder for befordring mellem hjem og arbejde.

Der skelnes mellem:

• Befordring mellem hjem og arbejde (rubrik 51)
• Erhvervsmæssig befordring (dvs. befordring mellem hjem og arbejde i indtil 60 arbejdsdage inden for de foregående 24 måneder), befordring mellem arbejdspladser eller befordring inden for en arbejdsplads.

Læs om erhvervsmæssig befordring nedenfor og under rubrik 29. Har du fri befordring, dvs. at arbejdsgiveren betaler de transportudgifter, du har for at komme på arbejde, kan det ikke betale sig at få befordringsfradrag. Se nedenfor under "Fri befordring til arbejde".

Pendlere over Storebælt og Øresund kan få et ekstra fradrag. Se nedenfor.

Pendlere i udkantskommuner kan få et forhøjet befordringsfradrag. Se nedenfor.

Du kan beregne dit befordringsfradrag på TastSelv - Borger på www.toldskat.dk. Du kan også få skemaer til beregning af befordringsfradraget hos kommunen.

Handicappede og kronisk syge skal selvangive deres befordringsfradrag i rubrik 54.

Ekstra befordringsfradrag for lavindkomster
På grundlag af dit selvangivne befordringsfradrag i rubrik 51 og dine indkomster beregnes der automatisk et eventuelt ekstra befordringsfradrag efter nogle særlige regler i ligningslovens § 9 C, stk. 4.

Befordring mellem hjem og arbejdeDet er ikke de faktiske udgifter, der kan fratrækkes, men derimod et fradrag beregnet efter faste satser.

Fradraget beregnes ud fra, hvor langt du har til arbejde, og hvor mange arbejdsdage du har haft i 2004. Det er altså uden betydning, hvilket transportmiddel du bruger. Der er ikke fradrag for de første 24 km (frem og tilbage, dvs. 2 x 12 km) om dagen mellem hjem og arbejde.

Fradraget opgøres som antallet af arbejdsdage gange et kilometerfradrag pr. arbejdsdag med befordring.

Kilometerfradraget pr. arbejdsdag er for 2004:
De første 24 km: intet fradrag
25-100 km: 162 øre pr. km
Over 100 km: 81 øre pr. km

Eksempel En skatteyder har 110 km mellem hjem og arbejde (55 km hver vej) og har arbejdet 200 dage i løbet af 2004. Skatteyderen bor ikke i en udkantskommune - se nedenfor. De første 24 km er der ikke fradrag for. Fradrag for 25-100 km (i alt 76 km): 76 x 162 øre = 123,12 kr. Fradrag for 101-110 km (i alt 10 km): 10 x 81 øre = 8,10 kr. Kilometerfradrag pr. arbejdsdag: 123,12 + 8,10 kr. = 131,22 kr. Befordringsfradrag i alt: 200 dage á 131,22 kr. = kr. 26.244 kr.

Hvis flere kører i samme bil, har hver enkelt ret til befordringsfradrag, medmindre der er tale om fri befordring, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Ud over det almindelige befordringsfradrag kan du få fradrag for dokumenterede udgifter til færgetransport, der indgår i den normale transportvej mellem hjem og arbejde. Pendlere over Storebælt og Øresund får et ekstra fradrag ud over det almindelige befordringsfradrag. Se om pendlere over Storebælt og Øresund nedenfor.

TransportvejenVed beregningen af, hvor langt der er mellem dit hjem og arbejde, skal du regne med den normale transportvej ved bilkørsel. Det har således ingen betydning, om du kommer til arbejdet i bil, med offentlige transportmidler, på motorcykel, knallert eller cykel.

Befordringsfradraget bliver derfor ikke reduceret, hvis du på cykel kan skyde genvej til dit arbejde. På den anden side bliver fradraget heller ikke forhøjet, hvis din bus skal ud på en længere omvej. Når du skal afgøre, hvad der er den normale transportvej ved bilkørsel, skal der tages hensyn til de geografiske forhold, tidsforbruget og det økonomisk rimelige.

BopælenVed beregningen af befordringsfradraget er det afstanden mellem din sædvanlige bopæl og arbejdspladsen, der skal anvendes. Det gælder også, selvom du i en periode af året bor i sommerhus og derved har længere til arbejde. Den sædvanlige bopæl er det sted, som er centrum for ens livsinteresser. Det har således betydning, hvilken tilknytning man har til stedet, hvor tit man opholder sig der, og om man er tilmeldt folkeregisteret på adressen.

ArbejdspladsenArbejdspladsen skal være indtægtsgivende for at give ret til befordringsfradrag. Transport til et uddannelsessted giver derfor normalt ikke ret til befordringsfradrag, medmindre du er ansat på uddannelsesstedet. Tilsvarende kan arbejdsløse ikke få fradrag for befordring til arbejdsformidlingen, og civile værnepligtige kan ikke få fradrag for befordring til tjenestestedet. Derimod er transport til et sted, hvor der modtages efteruddannelse som led i arbejdet, fradragsberettiget. Det samme gælder lærlinges transport til lærepladsen og værnepligtiges transport til kasernen.

Kørsel til flere arbejdspladser
Hvis du har flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver eller inden for samme arbejdsplads, f.eks. en lufthavn, og udgifterne til transporten mellem dem ikke er blevet dækket efter reglerne om skattefri godtgørelse (se nedenfor), kan du medregne denne transport i fradraget for befordring mellem hjem og arbejde.

Antal arbejdsdage
For at beregne befordringsfradraget skal du opgøre det faktiske antal arbejdsdage i indkomståret, hvor du har haft befordring. Fridage, ferier og sygedage tæller derfor ikke med som arbejdsdage.

Det er ikke nogen betingelse for at få befordringsfradrag, at du dagligt rejser frem og tilbage til dit arbejde. Du kan f.eks. også få fradrag for weekendrejser hjem, hvis du midlertidigt arbejder et andet sted.

Du kan også få fradrag for befordring mellem dit hjem og din arbejdsplads flere gange daglig. Befordringen skal i så fald skyldes arbejdsmæssige forhold, f.eks. at arbejdsdagen er delt op i flere adskilte perioder.

Pendlere i udkantskommunerBefordringsfradraget for pendlere, der bor i 50 særligt udpegede kommuner, er blevet forhøjet, således at de pågældende personer får fradrag for kørsel over 100 km pr. dag med samme sats som for kørsel mellem 24 og 100 km pr. dag, dvs. 162 øre pr. km. De almindelige betingelser for at få befordringsfradrag skal være opfyldt, jf. ovenfor.

De 50 kommuner er: Arden, Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing og Aalestrup.

Fri befordring til arbejdeVed fri befordring forstås, at arbejdsgiveren betaler de transportudgifter, som en ansat har for at komme på arbejde.

Fri befordring til arbejde er f.eks. kørsel i arbejdsgivers bil eller bus samt frikort til bus og tog. Kørsel i fri bil (firmabil) regnes også som fri befordring, hvorimod kørsel i en kollegas bil ikke regnes som fri befordring.

Har du fri befordring mellem hjem og arbejde, kan det ikke betale sig at få befordringsfradrag. Forklaringen er den, at hvis du har fri befordring og gerne vil have befordringsfradrag, skal du samtidig selvangive værdien af den fri befordring som en indtægt. Denne værdi opgøres i givet fald til samme beløb som befordringsfradraget, men beskattes som personlig indkomst. Det giver alt i alt en højere skat, end hvis du lader være med at tage befordringsfradrag.

Hvis du har fri bil og gerne vil have befordringsfradrag, vil værdien af den fri befordring også blive beskattet, selvom du ved siden af skal betale skat af værdien af fri bil.

Udgifter til færgetransportUd over det almindelige befordringsfradrag kan du få fradrag for dokumenterede udgifter til færgetransport, der indgår i den normale transportvej mellem bopæl og arbejdsplads. Flytransport er ikke omfattet af denne regel.

Færgefradraget indebærer for det første, at udgifter til færgebilletter for persontransport kan trækkes fra. For det andet kan eventuelle færgeudgifter til transportmiddel (bil, motorcykel, cykel) til brug for den yderligere befordring ud over færgetransporten trækkes fra.

Færgefradraget beregnes uden hensyn til det antal kilometer, som færgen sejler. Fradragets størrelse afhænger som nævnt af de dokumenterede udgifter til færgetransporten. Herudover kan du fratrække udgifter til antal kørte kilometer i tilknytning til færgetransporten.

Som for det almindelige befordringsfradrag findes der også her en bundgrænse. Den svarer til det beregnede fradrag for 24 km daglig befordring (dvs. 24 x 1,62 kr.= 38,88 kr. pr. arbejdsdag). Hvis der er tale om transport på landjorden før eller efter færgeturen, foretages begrænsningen først i landtransporten og eventuelt derefter i færgeudgifterne.

Eksempel 1 Den skattepligtige bor i havnebyen A på en ø og arbejder på fastlandet i havnebyen B og rejser dagligt med færge. Den daglige billetudgift til færgen er 60 kr. Der er ikke yderligere transport. Fra billetudgiften fratrækkes den del af transporten pr. arbejdsdag, den skattepligtige ikke har fradrag for: 24 x 1,62 kr. = 38,88 kr. Det daglige befordringsfradrag er: 60 kr. - 38,88 kr. = 21,12 kr.

Eksempel 2 Den skattepligtige bor i havnebyen A på en ø og arbejder på fastlandet i en afstand af 8 km fra havnebyen B. Den daglige kørsel er altså 16 km. Den skattepligtige medbringer egen bil på færgen. Billetudgiften er i alt 120 kr. Herfra trækkes den del af befordringen, den skattepligtige ikke har fradrag for: De 16 km landtransport giver ikke fradrag, og den daglige udgift til færge-transporten skal reduceres med: 16 km - 24 km =- 8 x 1,62 kr. = - 12,96 kr. Det daglige befordringsfradrag er: 120 kr. - 12,96 kr. = 107,04 kr. Hvis personen havde f.eks. 32 km i bilkørsel ud over færgeturen, ville han få fradrag for (32-24 km) 8 km som tillæg til færgebilletten.

Pendlere over Storebælt og ØresundPendlere, der kører i bil over Storebæltsbroen til arbejde, får et fradrag på 90 kr. hver vej ud over deres almindelige befordringsfradrag. Pendlere, der bruger kollektiv trafik, får ud over km-fradraget et fradrag på 15 kr. hver vej.

Pendlere, der kører i bil eller motorcykel over Øresund, får et fradrag på 50 kr. hver vej ud over deres almindelige befordringsfradrag. Pendlere, der bruger kollektiv trafik, får ud over km-fradraget et fradrag på 8 kr. hver vej.

Udgiften til passage af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen skal dokumenteres. For bilisters vedkommende er der således kun tale om ét fradrag uanset hvor mange, der er i bilen. Hvis flere ønsker at dele udgifterne og fradraget, kan det f.eks. ske ved, at afgiften betales skiftevis af de pågældende.

Erhvervsmæssig befordringFølgende former for befordring anses for erhvervsmæssig:

• Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage (inden for de forudgående 24 måneder)
• Befordring mellem arbejdspladser
• Befordring inden for samme arbejdsplads.

Læs mere om fradrag for erhvervsmæssig befordring under rubrik 29.

LønmodtagereUdgifter til erhvervsmæssig befordring er et mellemværende mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan udbetale en skattefri kørselsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser til at dække de udgifter, som lønmodtageren har til erhvervsmæssig befordring. Se under rubrik 29.

Har du som lønmodtager ikke modtaget skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, kan du få fradrag efter reglerne om befordring mellem hjem og arbejde for denne kørsel (dvs. det almindelige befordringsfradrag). Fradraget skal skrives i rubrik 51.

Søfolk omfattet af DIS-færgefart i begrænset områdeAnsatte på passagerskibe, der er omfattet af DIS-ordningen (begrænset fart), kan få befordringsfradrag på lige fod med andre lønmodtagere. Befordringsudgifter, der knytter sig til landindkomsten, skal fratrækkes i rubrik 51.

Befordringsfradrag, der knytter sig til søindkomsten, skal fragå i søindkomsten ved beregning af lempelse. Du skal derfor fratrække den del af befordringsudgifterne, der vedrører søindkomsten, i rubrik 54.

Hvis fradragene vedrører både land- og søindkomst, skal du foretage en forholdsmæssig fordeling. Den del af fradraget, der knytter sig til landindkomsten, skrives i rubrik 51, mens den del, der knytter sig til søindkomsten, skrives i rubrik 54.

Handicappede og kronisk syges befordringHandicappede og kronisk syges udgifter til befordring skal ikke selvangives i rubrik 51, men medtages i rubrik 54.

Handelsrejsende m.fl.Er du handelsrejsende el. lign. med kundeopsøgende aktiviteter for flere arbejdsgivere på én gang, kan du på visse betingelser få fradrag efter reglerne om erhvervsmæssig befordring. Se under rubrik 29.

Selvstændigt erhvervsdrivendeEr du selvstændigt erhvervsdrivende og har udgifter til erhvervsmæssig befordring, kan du få fradrag efter reglerne beskrevet under rubrik 29.

AndrePersoner, der modtager andre vederlag end lønindkomst (f.eks. honorarer), kan få befordringsfradrag efter samme regler som gælder for selvstændigt erhvervsdrivende. Se under rubrik 29.

Skattefri kørsels-godtgørelseKørselsgodtgørelse fra din arbejdsgiver, som ikke overstiger de satser, som er fastsat af Ligningsrådet, er på visse betingelser skattefri. Se satserne under rubrik 29.

Betingelserne for at få skattefri kørselsgodtgørelse er, at du bruger egen bil eller motorcykel, herunder ægtefælles eller samlevers bil/motorcykel, når der er tale om fælles økonomi, samt at kørslen er erhvervsmæssig.

Det er desuden en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Så hvis der er udbetalt faste månedlige eller årlige kørselstilskud, er disse ikke skattefri.

Du kan ikke få fradrag for den erhvervsmæssige befordring, hvis du har fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, uanset om der er udbetalt mindre end Ligningsrådets satser.

Har din arbejdsgiver udbetalt en kørselsgodtgørelse, som overstiger de faste satser, er hele godtgørelsen skattepligtig og skal medregnes som personlig indkomst i rubrik 11. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren har opdelt godtgørelsen og oplyst den del, som overstiger de faste satser, som løn i rubrik 11.

Hvis din arbejdsgiver har udbetalt en kørselsgodtgørelse, som ikke opfylder betingelserne for skattefrihed, og godtgørelsen derfor skal medregnes som personlig indkomst i rubrik 11, kan du trække befordringsudgifterne fra i den skattepligtige indkomst, hvis de udgifter, som godtgørelsen skal dække, kan trækkes fra efter de almindelige regler. Fradraget skal skrives i rubrik 51.

Eksempel Lønmodtageren har haft erhvervsmæssig befordring på 100 km, og arbejdsgiveren har udbetalt 350 kr. i kørselsgodtgørelse. Godtgørelse, som kan udbetales skattefrit, er 298 kr. (2,98 kr. x 100). Da den udbetalte godtgørelse overstiger den faste sats, og da arbejdsgiveren ikke har foretaget en opdeling af beløbet i en skattefri og en skattepligtig del, skrives den udbetalte godtgørelse på 350 kr. som personlig indkomst på selvangivelsen.   Lønmodtageren kan herefter få fradrag enten efter reglerne om befordring mellem hjem og arbejde (1,62 kr. x 76 (100 - 24) = 123,12 kr.) eller efter reglerne om erhvervsmæssig befordring (2,98 kr. x 100 kr. = 298 kr.), hvis betingelserne i undtagelsesreglen om handelsrejsende m.fl. er opfyldt (se under rubrik 29).