Bestemmelsen siger, at der ikke kan foretages udlæg i aktiver af indtil 3.000 kr.’s værdi, som er nødvendige for skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse.

Det er uden betydning, om det drejer sig om skyldnerens hovederhverv eller et bierhverv, men det er en betingelse, at

• skyldneren driver erhverv eller er under uddannelse, og aktiviteten fortsætter, eller
• skyldneren står umiddelbart over for at skulle påbegynde et erhverv eller en uddannelse.

Hvis der skal foretages udlæg hos flere medlemmer af samme husstand, og de alle driver erhverv eller uddanner sig, gælder bestemmelsen for hver enkelt.

Kontante midler kan også falde ind under denne regel, fx til brug som kassebeholdning eller vekselpenge, men dette må ikke forveksles med bestemmelsen i § 509, stk. 1, hvorefter skyldner skal efterlades nødvendige kontante midler til opretholdelse af en beskeden levefod.

Skyldner kan ikke efter denne bestemmelse udtage genstande til en større værdi end 3.000 kr. mod at betale differencen ned til de 3.000 kr. Reglen er udformet således, at enten kan et aktiv udtages som havende en værdi af ikke over 3.000 kr., eller også kan der foretages udlæg i aktivet.

Ved fastsættelse af værdien skal der tages udgangspunkt i, hvad aktiverne kan indbringe ved tvangsauktion, og ikke i nyværdi eller pris ved salg til liebhaver, jf. UfR 1987, 692 VLK.