En af betingelserne for udstedelse af oprindelsesdokumentation ved udførsel af varer med oprindelse i et af de GSP-lande, som er omfattet af aftalen, er bl.a. at varer er fremstillet i henhold til og har opnået oprindelse efter oprindelsesreglerne som findes i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen.

Dette kan ske ved:

Fuldt ud fremstillet - artikel 67, stk. 1, litra a)En vare kan anses for at være fuldt ud fremstillet, hvis den er omfattet af artikel 68 og opfylder betingelserne deri. Begrebet fuldt ud fremstillet er beskrevet i afsnit C.2.1.11.2.1.  

Tilstrækkelig bearbejdet/forarbejdet - artikel 67, stk. 1, litra bVarer, der er fremstillet i de enkelte GSP-lande og som indeholder materialer, der ikke er fuldt ud fremstillet i det pågældende GSP-land, på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.   

Proceslisten - artikel 69Betingelsen om "tilstrækkeligt bearbejdet/forarbejdet" anses for opfyldt, når betingelserne i listen i bilag 15 i GB er opfyldt. Dette bilag kaldes proceslisten. Proceslisten angiver for alle varer, hvilken bearbejdning eller forarbejdning, der skal foretages af de materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstillingen, og gælder kun disse materialer.

Det skal bemærkes, at ikke alle varer i proceslisten er omfattet af ordningen.

En nærmere beskrivelse af proceslisten fremgår af afsnit C.2.1.11.2.2.

Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning - artikel 70Hvis proceslistens betingelser kun er opfyldt ved en eller flere af de utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger, der fremgår af listen i bestemmelsen, kan varen alligevel ikke anses for at have oprindelsesstatus. Listen i bestemmelsen er udtømmende.

De utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger er nærmere beskrevet i afsnit C.2.1.11.2.3.

Kumulation - artikel 67, stk. 2, 72 - 72bVarer, der har oprindelse i et land i den regionale sammenslutning, og som anvendes ved fremstillingen af en anden vare i et andet land i sammenslutningen, behandles som om de har oprindelse i det andet land.

Regional kumulation kan foregå inden for lande tilhørende følgende regionale sammenslutninger/grupper:

Sammenslutning I Sammenslutning II Sammenslutning III
Indonesien Costa Rica Bangladesh
Malaysia El Salvador Bhutan
Filippinerne Guatamala Indien
[Singapore] 1) Honduras Maldiverne
Thailand Nicaragua Nepal
Brunei-Darussalam Bolivia Pakistan
Vietnam Colombia Sri Lanka
Laos Ecuador  
Cambodja Peru  
Venezuela  

1) Singapore er med virkning fra den 1/5 1998 ikke omfattet af GSP-ordningen, og varer ned oprindelse i Singapore kan derfor ikke opnå toldpræference ved indførsel til EU. Dog må materialer derfra stadig anvendes ved produktion i de øvrige "sammenslutning I-lande" (kumulation), ligesom der fortsat må ske transport m.v. via Singapore. Ligeledes må de kompetente myndigheder i Singapore fortsat udstede oprindelsesdokumentation.

Udover muligheden for regional kumulation indeholder GSP-reglerne også mulighed for at kumulere med EU-materialer. Reglen betyder, at der i GSP-landene kan arbejdes videre på materialer med oprindelse i EU. Ved bestemmelsen af færdigvarens oprindelse, indgår EU- materialerne som om de havde oprindelse i GSP-landet. Denne regel kaldes donor land-ordningen.

Afsnit C.2.1.11.2.4.indeholder en nærmere beskrivelse af begrebet kumulation.  

Generel toleranceregel - artikel 71Materialer uden oprindelsesstatus, som efter proceslistens betingelser ikke bør anvendes, kan alligevel anvendes ved fremstillingen af den pågældende vare, hvis:

  • deres samlede værdi ikke overstiger 10% af færdigvarens pris ab fabrik, og
  • procentdelen for maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus ikke overstiges  

Den generelle toleranceregel gælder ikke for tekstilvarer.

Den generelle toleranceregel er nærmere beskrevet i C.2.1.11.2.5

Oprindelsesreglerne om værdi, enhed, sæt, emballage samt reparation følger de i C.2.1.11.2.5 anførte retningslinier.