Afgift af engangsservice fremgår af lov om visse miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 637 af 21. august 1998, som ændret ved lov nr. 1056 af 23. december 1998
og lov nr. 380 af 2. juni 1999.
Afgiften blev indført ved lov nr. 259 af 9. juni 1982, der trådte i kraft
den 15. juni 1982, og har til formål at begrænse anvendelsen af engangsservice
og dermed nedbringe affaldsmængderne og fremme genanvendelsen.
I medfør af afgiftslovens § 10, stk. 4, er der udstedt en bekendtgørelse
om omregning til danske kroner ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi
(bekendtgørelse nr. 1093 af 23. december 1998).