Forord Afgift af spildevand fremgår af lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Spildevandsafgiftsloven trådte i kraft den 1. januar 1997. Lovens formål er - på baggrund af den miljøbelastning, som udledningen af forurenende stoffer påfører vandområderne - at give tilskyndelse til en reduktion af de udledte vandmængder, til en forbedring af renseanlæggenes rensning og til en begrænsning af regnvandsmængden i spildevandssystemet.

I medfør af afgiftsloven er der udstedt bekendtgørelse om måling af spildevand mv. Seneste bekendtgørelse er nr. 961 af 1. december 2002, der trådte i kraft den 1. januar 2003. Bekendtgørelsen har bl.a. medført, at antallet af prøver til brug for beregningen af spildevandsafgiften kan reduceres til samme antal, som kræves af miljøtílsynsmyndigheden (amtet). Bekendtgørelse omtales i vejledningen blot som bekendtgørelsen eller i forkortet form som "bek".

Lovændringer mv.Der er sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. Dato Ændring

490

12.06.1996 Lov om afgift af spildevand

1223

27.12.1996 Dødsboskifteloven og dødsboskatteloven

1098

29.12.1997 Klagestrukturen

636

21.08.1998 Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999 Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

165

15.03.2000 Opkrævningsloven

1029

22.11.2000 Afskaffelse af hæftestraf.