1. Landsskatteretskendelse om afgiftsberigtigelse af fabriksnye motorkøretøjer

Landsskatteretten har den 14. april 2004, jf. SKM2004.180.LSR, truffet afgørelse i en sag om, hvorvidt en allerede anmeldt standardpris for et køretøj skal benyttes, eller om en parallelimportør kan afgiftsberigtige på grundlag af en faktisk (og lavere pris end den anmeldte mindstebeskatningspris) indkøbspris tillagt 9 pct. avance og moms.

 

Af Landsskatterettens kendelse fremgår bl.a., at registreringsafgiftslovens § 9 ikke ses at være til hinder for, at afgiftsberigtigelse sker på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, såfremt betingelserne i lovens § 8 er opfyldt. Endvidere ses § 9 heller ikke at være til hinder for, at en sådan afgiftsberigtigelse foretages af en anden forhandler/importør end den, som har foretaget en eventuel anmeldelse efter § 9, stk. 1 (anmeldt standardpris), blot afgiftsberigtigelsen også opfylder betingelserne i § 8.

 

2. Kendelsens betydning

Kendelsen betyder, at afgiftsberigtigelsen af fabriksnye motorkøretøjer med anmeldt standardpris, nu også kan ske på grundlag af en parallelimportørs faktiske indkøbspris tillagt minimum 9 pct. forhandleravance samt på betingelse af, at importøravancen ikke er negativ, jf. reglerne i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1.

 

Det gælder i de tilfælde, hvor prisen herved ligger under den mindstebeskatningspris, der fremgår af standardprisanmeldelsen (importørvirksomhedens indkøbspris tillagt 9 pct. forhandleravance).

 

En parallelimportør vil således kunne afgiftsberigtige køretøjer på grundlag af sin faktiske indkøbspris tillagt 9 pct. avance og moms. Det vil også være muligt at sælge køretøjerne til denne pris til forbrugere. Afgiftsberigtigelsen følger altid den opnåede pris, dog således, at den afgiftspligtige værdi ikke kan blive mindre end indkøbsprisen tillagt minimumsavancen på 9 pct. og moms.

 

Det bemærkes, at der til den afgiftspligtige værdi skal medregnes alle omkostninger, dvs. både prisen for selve køretøjet og standardudstyr samt ekstraudstyr, som er monteret/udført på køretøjet, arbejdsydelser og garantiordninger, fragt/forsendelsesomkostninger mv.

 

3. Anmeldelse af standardpris

Det vil som udgangspunkt ikke være muligt for en parallelimportør at anmelde en standardpris, jf. bestemmelsen i lovens § 9, stk. 1, om at der kun kan være anmeldt én pris for det samme køretøj.

 

Hvis køretøjet afviger fra det standardprisanmeldte køretøj, på et eller flere punkter fx udstyrsmæssigt, kan der anmeldes en standardpris på sædvanlig måde.

 

Såfremt der er tale om import af et større antal ens biler, vil prisen dog kunne anmeldes for og godkendes af ToldSkat Sydsjælland, Region Høje Taastrup, på samme måde som ved anmeldelse af standardpris.

 

4. Praksisændring

I praksis betyder kendelsen, at ToldSkat vil acceptere afgiftsberigtigelse af fabriksnye køretøjer, hvis forbrugere/erhvervsdrivende importerer et eller flere køretøjer, som er erhvervet til en lavere pris end den anmeldte standardpris (herunder også en lavere mindstebeskatningspris). Altså afgiftsberigtigelse på grundlag af den fremlagte faktura tillagt 9 pct. avance og moms. Hvis køretøjet videresælges, er det en forudsætning for afgiftsberigtigelse på grundlag af den lavere værdi, at køretøjets salgspris ikke overstiger dette beløb.

 

Det er en betingelse, at der rent faktisk er tale om et køretøj, der er identisk med et allerede standardprisanmeldt køretøj. I modsat fald skal værdifastsættelsen ske ved en vurdering, jf. lovens § 9, stk. 4.

 

Er der tidligere foretaget afgiftsberigtigelser efter den oprindelige standardpris, og er der i den forbindelse betalt et større registreringsafgiftsbeløb, end der skal efter den nye beregningsmetode, kan anmodning om tilbagebetaling indgives til de regionale told- og skattemyndigheder.

 

Det er udelukkende virksomheder/borgere, der har indbetalt afgiften til ToldSkat, der kan få tilbagebetalt afgiften.

 

5. Oplysninger til brug for behandlingen af tilbagebetalingskrav

Det beror på en konkret vurdering af samtlige oplysninger i sagen, om betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt. Det påhviler virksomheden at give de oplysninger, der er relevante for en konkret bedømmelse af den enkelte sag.

 

1. Størrelsen af det rejste krav, herunder oplysning om kravets fordeling på afgiftsperioder og oplysning om afgiftssatsen, således at der udelukkende indgår tilbagebetalingsberettiget afgift i kravet.
2. Oplysninger om, at virksomheden i den periode, kravet vedrører, har været afskåret fra at overvælte afgiften på sine kunder, således at virksomheden har lidt et tab.

 

5.1 Dokumentationskravet konkret

En virksomhed, der vil rejse krav om tilbagebetaling, må dokumentere følgende:

1. Oplysninger og dokumentation af størrelsen af det rejste krav gennem regnskabsmateriale for den periode, som kravet vedrører.
2. En beskrivelse af virksomheden, dens arbejdsområde, kundegrundlag, prispolitik mv.
3. Oplysninger om prisfastsættelsen for de enkelte udleveringer (køretøjer), herunder prispolitik og priskalkulationer, i det omfang sådanne kalkulationer foreligger, med henblik på belysning af konkurrencesituationen
4. Fremlægge dokumentation i form af kontrakter, fakturaer o.l. der dokumenterer køretøjets indkøbspris
5. Fremlægge dokumentation for den faktiske salgspris mv.

 

5.2 Øvrige oplysninger

Evt. andre oplysninger, som de regionale told- og skattemyndigheder må anse for nødvendige ved behandlingen af den konkrete sag, fx:

 

• Oplysninger om navne og beliggenhed vedrørende de konkurrerende virksomheder, der efter virksomhedens opfattelse hindrede virksomheden i at indregne forbrugsafgiften i dens priser.
• Oplysninger om de priser, herunder de af konkurrenternes priser, der er indgået i virksomhedens prisfastsættelse. Virksomheden skal i den forbindelse sandsynliggøre, at de pågældende oplysninger faktisk er indgået i prisfastsættelsen.
• Oplysninger om konkurrenceforholdene konkret, herunder oplysninger om sammenlignelighed, omsætningskalkuler, virksomhedens skønnede markedsandele o.l.
• Oplysninger om branchen generelt i form af omsætnings-, pris- og markedsudvikling.

 

6. Forældelse og forrentning

I henhold til skattestyrelseslovens § 35 B, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år efter angivelsesfristens udløb.

 

Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 35 B, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 1, efter anmodning, ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige af opgørelsen af afgiftstilsvaret fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis, eller den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelse af praksis.

 

Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis betingelserne herfor i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 1 er opfyldt. Landsskatterettens kendelser blev afsagt den 14. april 2004.

 

Den første afgiftsperiode, der var til prøvelse var kalendermåneden januar 2003.

 

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 2. Det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skattestyrelseslovens § 35 B.

 

Reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 2, regnes fra offentliggørelsen af dette cirkulære på ToldSkat's hjemmeside.

 

Tilbagebetalingskrav forrentes efter de almindelige regler om forrentning jf. cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb. Forrentningen er skattepligtig indkomst i forhold til skatteskattelovens § 4, litra e.

 

7. Kompetence og klagefrister

Virksomhedens tilbagebetalingskrav skal rejses overfor virksomhedens regionale told- og skattemyndighed, der træffer afgørelse i 1. instans.

Såfremt en virksomhed ønsker at klage over den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse, gælder de almindelige klagebestemmelser.

 

Landsskatteretten behandler klager over de afgørelser, der er nævnt i registreringsafgiftslovens § 29 a. Andre afgørelser fx vedrørende overvæltning og forældelse påklages til Told- og Skattestyrelsen.

 

Klagefristen til Landsskatteretten og til Told- og Skattestyrelsen er 3 måneder, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 20. I øvrigt finder reglerne i skatte-styrelseslovens kap. 3 og 3 A anvendelse.

 

8. Gyldighed

Cirkulæret træder i kraft den 17. august 2004 og ophæves den 31. august 2009.

 

 

                      Ole Kjær

                                                                 /Per Hvas