Der fremgår følgende regler for afgiftsfritagelse og - godtgørelse i lovens § 7:

Skibe og luftfartøjer
§ 7, stk. 1, nr. 1
Registrerede virksomheder kan levere varer, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-4 og 9-11, uden afgift til brug om bord i skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover, se F.1.5.2, og i luftfartøjer, se F.1.5.1.

Diplomater
§ 7, stk. 1, nr. 4
Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til diplomater og internationale organisationer som anført i A.7.1.2.5.

Ordningen med fritagelse for CO2-afgift af energiprodukter til diplomater og internationale organisationer administreres på samme måde som for den tilhørende energiafgift. Reglerne herom fremgår af A.7.1.2.5.

Derudover henvises til F.1.5.4 om særlige regler for olie, som diplomater mv. køber på tankstationer, og for fjernvarme, der leveres til diplomater mv.

Fremstilling af
elektricitet
§ 7, stk. 1, nr. 2 og 3
Der ydes afgiftsfrihed for CO2-afgift af olieprodukter, kul og naturgas, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.

Der gælder forskellige regler for fordeling af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfatter af bilaget til bl.a. mineralolieafgiftsloven) og i decentrale og industrielle kraftværker.
Reglerne herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2, kulafgiftslovens § 7, stk. 1 og naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Dampskibsfart og
jernbanedrift
§ 7, stk. 1, nr. 3
Der ydes afgiftsfrihed for CO2-afgift af stenkul, brunkul og koks mv., der anvendes til dampskibsfart og jernbanedrift.

Elektricitet
§ 7, stk. 2
Fritaget for afgift er elektricitet, der er undtaget fra elafgift efter elafgiftslovens § 2.

§ 7, stk. 3 Fritaget for CO2-afgift er et energiprodukt omfattet af § 2, stk. 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Det gælder dog ikke forbrug af mineralolieprodukter, der anvendes som motorbrændstof.

§ 7, stk. 4Fritaget for afgift er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet på grund af biomasse.

§ 7, stk. 5, nr. 1Momsregistrerede virksomheder kan opnå godtgørelse af hele CO2-afgiften af mineralolie- og kulprodukter (varer omfattet af afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 1. nr. 1-7 og 9-13), der anvendes til følgende formål:

  • til sejlads med andre skibe og fartøjer end dem, der er berettiget til at få leveret de pågældende produkter afgiftsfrit, bortset fra lystfartøjer. Der ydes derimod ikke godtgørelse af CO2-afgift af gas- og dieselolie, der anvendes ved sejlads med lystfiskere, idet denne ydelse momsmæssigt betragtes som momsfri personbefordring.
  • på anden måde end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme
  • til fremstilling af elektricitet, som ikke er fritaget for CO2-afgift efter § 7, stk. 2.

Færgedrift
§ 7, stk. 5, nr. 2
Der ydes godtgørelse af hele CO2-afgiften af mineralolieprodukter (varer omfattet af afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1-4 og 9-11), der anvendes til færgedrift. De nærmere regler fremgår af F.1.6.3.

Rutekørsel
§ 7, stk. 5. nr. 3
Der ydes godtgørelse af hele CO2-afgiften af svovlfri og -fattig dieselolie, LPG-gas og elektricitet, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. De nærmere regler fremgår af F.6.11.

Benzin
§ 7, stk. 5, nr. 5
Der ydes godtgørelse af hele CO2-afgiften for benzin - § 2, stk. 1, nr. 14 - i det omfang der ydes tilbagebetaling efter lov om energiafgifter af mineralolieprodukter mv. for disse varer.

Jernbanedrift
§ 9, stk. 19
Der ydes godtgørelse af CO2-afgift af energi, der vedrører personbefordring med jernbane. Godtgørelsen ydes efter reglerne for let proces. De nærmere regler for let proces er beskrevet i afsnittet F.6.

For den del af energien, der vedrører evt. godstransport med jernbane, vil jernbanen være momsregistreret og dermed omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af CO2-afgift efter reglerne for let proces.

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket en ændring af lovens § 9, hvorved § 9, stk. 19 er ophævet. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2005.

Godtgørelse iøvrigt Se F.5.6 om afgiftsgodtgørelsesregler iøvrigt.