| Hvilke formuegoderBenyttelsen af henlæggelserne til forlods afskrivning på et driftsmiddel kan kun ske for det indkomstår, for hvilket skattemæssig afskrivning første gang kan foretages, og henlæggelserne kan kun benyttes til forlods afskrivning på følgende formuegoder:
- Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. TfS 1990, 523 ØLD. Anskaffelse af driftsmidler mv., der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål, berettiger ikke til forlods afskrivning. Forlods afskrivning foretages efter omregning til kontantværdi i henhold til AL § 45, jf. TSS-cirkulære 1998-32. Henlæggelser til investeringsfonds kan ikke benyttes til forlods afskrivning på maskiner, inventar og andre driftsmidler samt edb-software, der er omfattet af reglerne om straksafskrivning i AL § 6, stk. 1, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. Biler, som er indregistreret til privat personbefordring eller til udlejning uden fører, kan ikke forlods afskrives. Vestre Landsret fandt i TfS 1998, 74, at en autocamper måtte anses som en personbil i henhold til IFL § 3, stk. 7, og at investeringsfondsmidler herefter ikke kunne anvendes til forlods afskrivning på autocamperen, der var anskaffet til udlejning uden fører. Der kan frigives investeringsfondsmidler til anskaffelse af køreskolevogne, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Se Skatteministeriets kommentar i TfS 1994, 304.
- Skibe til erhvervsmæssigt brug. Dette gælder dog ikke kontrahering om bygning af et skib, medmindre skibsbygningen er omfattet af IFL § 3 A, stk. 6. Forlods afskrivning foretages efter omregning til kontantværdi i henhold til AL § 45, jf. TSS-cirkulære 1998-32.
- Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter AL § 14, samt installationer i sådanne bygninger, idet anskaffelsessummen i henhold til AL § 45, jf. TSS-cirkulære 1998-32, skal omregnes til kontantværdi, se E.C.4. Der kan forlods afskrives på installationer der anvendes erhvervsmæssigt jf. AL § 15, stk. 2. Forlods afskrivning kan ikke ske på bygninger m.v., der afskrives efter AL § 25. Det drejer sig om ejendomme, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, eller en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul. Det drejer sig endvidere om bygninger på lejet grund. Ligeledes kan der ikke forlods afskrives på ombygningsudgifter på lejede lokaler, der afskrives efter AL § 35.
- Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter efter omregning til kontant værdi i henhold til AL § 45, jf. TSS-cirkulære 1998-32.
- Immaterielle aktiver som nævnt i AL § 40, stk. 1 og 2, bortset fra udbyttekontrakter.
Forlods afskrivning kan også ske på forbedrings- eller ombygningsudgifter, der vedrører de nævnte driftsmidler mv. Der kan dog ikke forlods afskrives på ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den skattepligtige har valgt at straksafskrive udgiften efter AL § 18, stk. 2.
Det følger af TfS 1995, 753 LSR, at forlods afskrivning med investeringsfondsmidler frigivet til ét bestemt formål skal foretages forud for al anden afskrivning på samme aktiv, herunder straksafskrivning efter den tidligere AL § 21, stk. 2-3. Henlæggelser kan anvendes til forlods afskrivning på de oven for under 1-5 nævnte aktiver, som benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, jf. IFL § 3, stk. 1, sidste pkt.
Ægtefæller IFL § 3, stk. 5 og 6Hver ægtefælle kan efter de almindelige regler anvende sine henlæggelser til forlods afskrivning på anskaffelser til sin virksomhed.
Overførsel af aktiver fra en ægtefælles virksomhed til anvendelse i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed anses ikke for en anskaffelse, der giver ret til anvendelse af henlæggelser, jf. IFL § 3, stk. 5. En erhvervsdrivende kunne anvende en henlæggelse til forlods afskrivning på en lagerbygning, der skulle anvendes i hans virksomhed, selv om bygningen tilhørte hans ægtefælle som særeje, skd. 40.10.25.
En ægtefælle, der i væsentligt omfang har deltaget i driften af den anden ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, jf. KSL § 25 A, kan anvende sine investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på aktiver, der i det pågældende indkomstår anskaffes til virksomheden, jf. IFL § 3, stk. 6. Se skd. cirkulære nr. 166 af 29. oktober 1984, pkt. 48.
En ægtefælle kan ikke ved overførsel af sin virksomhed til den anden ægtefælle samtidig overføre sine investeringsfondshenlæggelser til denne.
Se i øvrigt om ægtefæller afsnit E.D.1.1.2.
Afskrivningsgrundlag IFL § 7, stk. 3Den forlods afskrivning, der foretages, medfører at afskrivningsgrundlaget for de pågældende aktiver nedsættes med den benyttede henlæggelse. Forlods afskrivning kan omfatte et formuegodes fulde anskaffelsessum eller en vilkårlig del af denne. Driftsmidler indgår kun i saldoen med anskaffelsessummen efter fradrag af de benyttede henlæggelser. For installationer omfattet af AL § 15, stk. 3, udgør henlæggelsen det beløb der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, og henlæggelsen omregnes til den beregnede afskrivning, som anskaffelsessummen reduceres med.
I afsnit E.C.4.4.4 omtales nærmere, hvorledes grundlaget for beregning af straksfradrag efter AL § 18, stk. 2, skal opgøres, hvor der er foretaget forlods afskrivninger.
Hvornår kan der afskrivesHenlæggelser kan kun benyttes til forlods afskrivning for det indkomstår, hvor skattemæssig afskrivning efter de almindelige regler første gang kan foretages på det pågældende aktiv. Selskabers benyttelse af investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på udlejningsdriftsmidler kan dog kun ske for det indkomstår, hvori anskaffelsen har fundet sted.
Der er i AL § 3 opstillet en række betingelser for, hvornår et driftsmiddel eller skib kan anses for anskaffet, og dermed berettiger til skattemæssig afskrivning. Efter bestemmelsen anses driftsmidler og skibe for anskaffet, når driftsmidlet eller skibet er leveret til en igangværende virksomhed, bestemt til at indgå i virksomhedens drift og færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften. AL § 16 fastsætter, hvornår en bygning eller installation er anskaffet, således at afskrivning på bygningen eller installationen kan påbegyndes. Efter bestemmelsen er der to betingelser, der skal være opfyldt. For det første skal bygningen eller installationen være erhvervet eller opført, og for det andet skal bygningen eller installationen benyttes erhvervsmæssigt.
TfS 1996, 771 HD. Tidligere TfS 1995, 261 VLD. Det var ikke godtgjort, at en nybygning blev anvendt til et afskrivningsberettiget formål i det år, hvor investeringsfondshenlæggelserne blev frigivet. Der skete herefter efterbeskatning efter lovens § 10 A. Selskabet havde fået frigivet investeringsfondsmidler i forbindelse med opførelsen af en bygning, som skulle anvendes til lager. Året efter opførelsen blev nybygningen udlejet til kontorformål. Retten lagde til grund, at nybygningen ved årskiftet stod som en råbygning, og at anbringelse af dæk i bygningen var af midlertidig karakter.
Er der tale om en tidligere erhvervet bygning, der ikke har været benyttet til afskrivningsberettigede formål, men som nu tages i brug til sådanne formål, kan der anvendes investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på anskaffelsesudgifterne. Se endvidere skd. cirkulære nr. 166 af 29. oktober 1984, pkt. 43.
TfS 1997, 227 LSR. En smedemester havde opført en tilbygning til erhvervsmæssig brug, og i forbindelse hermed havde han overført en del af en bygning, som hidtil havde været anvendt privat, til erhvervsmæssig benyttelse. Overførslen af den hidtil privat benyttede del af bygningen til erhvervsmæssig anvendelse ansås i relation til investeringsfondsloven for en anskaffelse, der berettigede til forlods afskrivning med investeringsfondshenlæggelse.
Hvis en bygning er solgt igen i erhvervelsesåret, kan afskrivning ikke foretages, jf. AL § 20, stk. 1, og der er derfor heller ikke mulighed for at benytte investeringsfondshenlæggelser, men den skattepligtige kan eventuelt vælge i stedet at overføre den ikke anvendte henlæggelse på andre forlods afskrivningsberettigede aktiver. Se afsnit E.D.1.3.
Det fremgår af AL § 9, stk. 1, at der ikke kan afskrives på driftsmidler for det indkomstår, hvori virksomheden afhændes eller ophører. Det følger heraf, at investeringsfondshenlæggelser ikke kan benyttes i ophørsåret. Hvis en skatteyder afhænder sin virksomhed efter at have hævet sine indskud, skal der derfor foretages efterbeskatning af henlæggelserne.
Hvis der er hævet investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på afholdte ombygningsudgifter, kan beløbet ikke tilbageføres, selv om skatteyderen i stedet ønsker at straksafskrive udgiften efter AL § 18, stk. 2. Se skd. 67.83.367, der vedrørte § 21 i den tidligere afskrivningslov. |