Afgørelsen skal altid meddeles særskilt og skriftligt til sagens parter. ►Dette er ensbetydende med, at i sager om ændret fordeling af afståelsesvederlag, jf. afskrivningslovens § 45 og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, skal såvel sælger som køber underrettes om afgørelsen.◄ Hvis en part har ladet sig repræsentere, sendes afgørelsen som udgangspunkt alene til repræsentanten, jf. fx SKM2002.225.ØLR. I konkrete tilfælde, fx hvor parten har anmodet om underretning sendes afgørelsen også til parten.

I sager om vurdering, hvor begæring om vurdering er fremsat i anledning af salg, skal meddelelse om den regionale told- og skattemyndigheds afgørelser gives til såvel køber som sælger.

I nogle tilfælde skal underretning om afgørelsen sendes både til parten og til partens eventuelle repræsentant. Det gælder:

• skatteankenævnets kendelser, jf. § 17, stk. 2 i forretningordenen for skatteankenævnene,
• Landsskatterettens afgørelser, jf. § 20, stk. 2 i forretningordenen for Landsskatteretten og
• ansættelsessager og sager om bindende forhåndsbesked for Ligningsrådet, jf. § 14 i forretningsorden for Ligningsrådet.

For så vidt angår en ændring af et sambeskattet selskabs ansættelse skal der gives underretning til det pågældende selskab og moderselskabet, jf. forudsætningsvis TfS 1999, 488 VLD, som er afløst af højesteretsdommen SKM2001.344.HR, der ikke tog stilling til dette punkt. Dog vil det efter omstændighederne være tilstrækkeligt, at underretningen herom sker til moderselskabet i forbindelse med en ændring af sambeskatningsindkomsten, jf. SKM2004.108.HR. I denne dom blev det lagt til grund, at moderselskabet havde haft fuldmagt til at modtage underretning på vegne af datterselskabet.

Afgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten, skal være ledsaget af den endelige sagsfremstilling. En tredjemand, der er blevet varslet om en påtænkt afgørelse, skal orienteres om den endelige afgørelse vedørende det fælles retsforhold. Det samme gælder den anden regionale told- og skattemyndighed, hvor tredjemand er hjemmehørende.

Klagefristen regnes efter skattestyrelsesloven fra det tidspunkt, hvor borgeren/virksomheden har modtaget underretning om afgørelsen, jf. SSL § 21, stk. 1 og § 25, stk. 1. Hvis en borger/virksomhed har ladet sig repræsentere er afgørelsen først gyldigt meddelt, når den er sendt til repræsentanten. For så vidt angår en ægtefælles klageadgang efter SSL § 37 A, stk. 2, er det i praksis antaget, at den sædvanlige klagefrist først løber fra det tidspunkt, hvor vedkommende bliver bekendt med afgørelsen af ægtefællens skatteansættelse.

Se nærmere om konsekvenserne af manglende underretning afsnit F.