Der skal ikke betales moms ved levering af aviser, der normalt udkommer med mindst et nummer månedligt. Momsfritagelsen omfatter tillige udbringningsgebyr for aviser.Ved afgørelsen af, om en publikation i momsmæssig henseende kan anses for en avis, lægges vægt på, at følgende forudsætninger er opfyldt:

• om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse
• om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere
• om den behandler et bredt emneområde.

Der kan ud over dette, i forbindelse med en helhedsvurdering af publikationen, tages hensyn til:

• om den må anses for at fremtræde som avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout mv.)
• om den sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer)
• oplagets størrelse
• om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.Indskærpelse af praksis Told- og skattestyrelsen har i SKM2004.80.TSS indskærpet praksis vedrørende momsfritagelse af aviser i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, da ophævelsen af bladtilskuddet til uge- og månedsblade har øget fokus på ToldSkat´s praksis vedrørende momsfritagelse af aviser i henhold til bestemmelsen. Dette skyldes, at blade, der er momsfritaget efter denne bestemmelse fortsat vil kunne få bladtilskud.

§ 34, stk. 1, nr. 14Det fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, at levering af aviser, som normalt udkommer med mindst et nummer månedligt er fritaget for afgift.

At levering af aviser, der udkommer med mindst et nummer månedligt er fritaget for afgift betyder, at der er en 0-momssats på levering af disse aviser. 0-momssatsen er baseret på 6. momsdirektivs artikel 12, stk. 3, litra a, jf. bilag H, jf. artikel 28, stk. 2, litra a. Bilag H giver egentlig kun mulighed for at indføre en vis nedsættelse af momssatserne. I henhold til 6. momsdirektiv har medlemsstaterne imidlertid lov til at beholde momsordninger, herunder 0-satser, som var i kraft pr. 1. januar 1991. Danmark har opretholdt en 0-momssats på levering af aviser.

Kriterier for at anvende 0-momssatsenSom det fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, er det en grundbetingelse, for at en avis kan levere med 0-momssats, at avisen udkommer med mindst et nummer månedligt.

Hvad forstås der ved en avisDer er ikke i momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, angivet hvornår der foreligger en "avis" i momslovens forstand.

Kriterierne for hvornår der foreligger en avis, der kan anvende 0-momssatsen, er dannet af det nu nedlagte Momsnævn. Momsnævnet havde fra den første momslov nr. 102 af 31/3 1967, jf. § 37, og frem til 1998 den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en publikation kunne anses som en avis efter momsloven.

I forbindelse med et forslag til ændring af blandt andet momslovens § 12, stk. 1, litra h, i 1981, redegjorde skatteministeren i et notat fremsendt til Folketingets Skatte- og afgiftsudvalg for Momsnævnets administrative praksis i disse avissager (Folketingstidende 1980-81, tillæg B, spalte 678). Lovændringen blev vedtaget (lov nr. 261 af 27/5 1981), uden at Folketinget ændrede eller præciserede lovens avisbegreb.

Det er fortsat dette avisbegreb, jf. de ovenfor nævnte kriterier, der anvendes i forbindelse med vurderingen af om en publikation kan anses som en avis efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Administrativ praksis Til belysning af de ovennævnte kriterier kan henvises til dels Momsnævnets praksis, samt til nyere administrativ praksis, herunder domstolspraksis på området.

Told- og Skattestyrelsen skal navnlig henvise til afgørelserne TfS 1996.249 ØLR, TfS 1997.776 (Momsnævnets afgørelse) og SKM2001.274.LSR.

Penge- og Privatøkonomi I SKM2001.274.LSR udtalte Landsskatteretten, at ved Østre Landsrets dom af 21. februar 1996, refereret i TfS 1996.249, fandt landsretten, at begrebet "avis" i momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, skal fortolkes i overensstemmelse med de kriterier som det tidligere momsnævns praksis byggede på, nemlig om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere, og om den behandler et bredt emneområde.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt efter det oplyste om det omhandlede blads indhold, herunder om bladets markedsføring og om de overordnede retningslinier for redaktionen, samt efter en gennemgang af de fremlagte eksemplarer af bladet, at bladet ikke kunne antages primært at indeholde aktuelt nyhedsstof. Disse retsmedlemmer havde herved henset til, at bladets indhold herefter ikke kunne anses kendetegnet ved hovedsagelig at vedrøre nyheder, der havde været aktuelle siden udgivelsen af de foregående eksemplar af bladet, således at bladets læsere kunne forventes at læse bladet for at opnå en dækkende opdatering af aktuelle nyheder inden for bladets emneområde, at bladets stof heller ikke på anden måde synes kendetegnet ved at være bestemt af eller afhængig af bladets aktuelle udgivelsestidspunkt, samt at en stor del af bladets stof derudover synes at have karakter af tematisk stof, der vil kunne bringes med jævne mellemrum i tilrettet eller opdateret form. Det bemærkes herved, at de faste mindre nyhedssektioner i bladet ikke fandtes at kendetegne bladet på en sådan måde, at dette forhold i sig selv kunne føre til et andet resultat. På denne baggrund fandt disse retsmedlemmer, at bladet ikke kunne anses som en avis efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Et retsmedlem bemærkede, at bladet måtte anses overvejende at befatte sig med aktuelt nyhedsstof, men dog ikke dagsaktuelt nyhedsstof, og at sagen måtte anses at vedrøre et grænsetilfælde. Herefter og under hensyntagen til den hidtidige praksis, hvorefter bl.a. Børsens Nyhedsmagasin blev anset omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, fandt dette retsmedlem, at det omhandlede blad måtte anses som en avis efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Sagen vedrørte blade "Penge og Privatøkonomi". Det fremgik af sagen, at bladet udkom 12 gange om året i et oplag på 30.000 eksemplarer, hvoraf ca. 10 procent var løssalg med en angivet pris á 67 kr. pr. eksemplar. Resten var årsabonnementer á 595 kr. Det var oplyst, at bladet ifølge Dansk oplagskontrol havde ca. 300.000 læsere hver måned.

På bladet var udover en ansvarshavende chefredaktør, ansat en redaktionschef, en redaktion på tre medarbejdere, et redaktionelt panel på tre personer, en researchmedarbejder, samt et antal medarbejdere med varetagelse af layout, salg og marketing. Det var oplyst, at af disse medarbejdere var fem journalister, heraf to journalistuddannet og tre økonomer, samt tre beskæftiget med research på deltid. Bladet var godkendt af Danmarks Journalisthøjskole som uddannelsessted for journalistpraktikanter.

Bladets chefredaktør oplyste blandt andet, at bladets artikler skal opfylde to hovedkriterier, nemlig dels tage afsæt i den enkeltes privatøkonomiske situation, og dels dreje sig om, hvad der kan gøre den enkeltes penge mere værd, og at bladets emnemæssige hovedområder er boligøkonomi, pensionsopsparing, skat karriere, traditionelt forbrugerstof, forsikringer, biløkonomi og private investeringer. Bladet er derudover beskrevet som indeholdende en fast sektion på typisk otte sider med nyheder og aktuel orientering om aktiemarkederne, og en fast sektion på typisk mellem seks og otte sider med beskrivelser af produktnyheder inden for alle bladets stofområder, herunder finansielle produkter. Bladets artikler er derudover beskrevet som enten nyhedsskabende artikler, som citeres i tv, radio og dagblade, eller artikler, der går bag om nyhederne og perspektiverer dem i et privatøkonomisk lys, som f.eks. artikler der beregner og vurderer konsekvenserne af den nye finanslov, fusionen mellem Danske Bank og Realkredit, de stigende oliepriser, og Euro-afstemningen. Endvidere er oplyst, at bladets annoncegrad var 35-40 procent, og at dette var helt usædvanligt for dagblade og magasiner.

Fortune I TfS 1997.776 traf Momsnævnet afgørelse om, at publikationen Fortune ikke kunne afsættes momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14. Nævnet fandt ikke, at publikationen opfyldte betingelserne for at kunne betragtes som en avis i momslovens forstand.

Nævnet lagde vægt på, at Fortune ikke indeholder aktuelt nyhedsstof. Derudover fandt nævnet, at Fortune primært henvender sig til folk med særlig interesse for økonomiske forhold vedrørende virksomheder og lande og således ikke til en videre (almen) kreds af læsere.

Ingeniøren Østre Landsret har i TfS 1996.249.ØLR udtalt, at det fremgår af sagen, at den overvejende del af bladet "Ingeniørens" oplag distribueres gratis til medlemmerne af Ingeniørforeningen. Landsretten finder, at bladets stofområde hovedsagelig er af teknisk orienteret karakter med artikler, der anskues ud fra en teknisk betonet synsvinkel, og at bladet, herunder dets annoncestof, i det væsentlige ikke henvender sig til en almen kreds af læsere. På denne baggrund finder landsretten, at bladet "Ingeniøren" ikke kan anses som en avis efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14. De af sagsøgeren påberåbte EF-direktiver kan ikke føre til et andet resultat.

Sagen drejede sig om, hvorvidt bladet "Ingeniøren" kunne anses som en avis efter momsloven, således at leveringen af bladet var fritaget for afgift.

Det fremgik af sagen, at "Ingeniøren" var et blad, som blev udgivet én gang hver uge af sagsøgeren, der ejes af Ingeniørforeningen i Danmark som eneaktionær. Bladet blev udsendt i gratis abonnement til alle medlemmer af Ingeniørforeningen. I sagsøgerens vedrægter af 20. januar 1994, blev det blandt andet anført, at selskabets formål var at drive publikationsvirksomhed, og at det generelt skulle arbejde for at understøtte aktionærens formålsbestemte opgaver.

Lighedsgrundsætningen I sagerne TfS 1996.249.ØLR og SKM2001.274.LSR blev der henvist til Momsnævnets afgørelser om momsfritagelse af aviser. I TfS 1996.249.ØLR blev der således af Ingeniøren gjort gældende, at blade som Børneavisen, Kommunen og Det Ny Missionsvennen af Momsnævnet var blevet anerkendt som aviser og havde fået momsfritagelse selvom disse blades stofområde ikke havde almen interesse, men alene rettede sig til bestemte målgrupper.

I såvel TfS 1996.249.ØLR og SKM2001.274.LSR blev det lagt til grund, at der ikke kan opnås momsfritagelse ud fra en lighedsgrundsætning under henvisning til Momsnævnets tidligere afgørelser, uden at det enkelte blad tillige opfylder momslovens krav om at være en avis.

Ensartet administration af områdetDe regionale told- og skattemyndigheder træffer afgørelse i 1. instans vedrørende momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Forinden de regionale told- og skattemyndigheder træffer afgørelse vedrørende momsfritagelse i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, skal myndigheden indhente en udtalelse fra Told- iog Skattestyrelsen.

Den regionale myndighed skal sende Told- og Skattestyrelsens udtalelse i høring sammen med myndighedens egen sagsfremstilling m.v. hos den afgiftspligtige person, forinden den regionale told- og skattemyndighed træffer afgørelse i sagen.

De regionale told- og skattemyndigheders afgørelse kan på sædvanlig måde påklages til Landsskatteretten, jf. momslovens § 79, stk. 1.

De regionale told- og skattemyndigheder træffer for så vidt angår alle øvrige spørgsmål vedrørende avisens eller bladets momsmæssige forhold afgørelse uden høring af Told- og Skattestyrelsen.

Ansøgning om bladtilskud Told- og Skattestyrelsen har fra Færdselsstyrelsen fået oplyst, at denne styrelse i henhold til Finanslov 2004 (§ 28.11.31. Bladtilskud) har opsagt bladtilskuddet til en lang række uge- og månedsblade med virkning fra den 1. marts 2004.

Under henvisning til, at det af Finanslov 2004 fremgår, at momsfritagne uge- og månedsblade fortsat vil være berettiget til bladtilskud vil Færdselsstyrelsen være indstillet på at trække denne opsigelse tilbage, hvis det enkelte uge- eller månedsblad kan dokumentere momsfritagelse overfor Færdselsstyrelsen.

Færdselsstyrelsen har bestemt, at dokumentationen kan ske enten ved fremsendelse af en udtalelse herom fra ToldSkat eller ved fremsendelse af en erklæring fra udgivers revisor.

Told- og Skattestyrelsen skal anmode den regionale told- og skattemyndighed om, at behandle eventuelle anmodninger om momsfritagelse af uge- og månedsblade efter de ovenstående indskærpede retningslinier for momsfritagelse af aviser i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Elektronisk nyhedsformidling mm. (dataaviser) kan ikke afsættes momsfrit som en avis, da den anses for en edb-/dataydelse, der er momspligtig.

En lydavis, der forsendes portofrit som blindeforsendelse til læsehandicappede, anses for momsfri, når det indlæste stof er fra lokale dag- og ugeaviser, da der er tale om en gengivelse af stof fra momsfrie aviser.

Der er i 1998 truffet afgørelse om den momsmæssige status for ca. 275 lokalaviser og distriktsblade. Se TfS 1998, 737.

Bladkiosker mv., hvis afsætning opgøres på grundlag af daglige kasseopgørelser, hvori indgår momsfrit avissalg, skal ved reguleringen for dette salg opgøre værdien på grundlag af de faktisk modtagne styksalgs- og abonnementspriser.

Foretages reguleringen på grundlag af periodiske afregninger fra Bladkompagniet m.fl. over leverede aviser, vil værdien af returnerede aviser kunne beregnes på grundlag af den i afregningen anførte nettopris med tillæg af gennemsnitsavancen på hovedstadsbladene og de større provinsdagblade.

Foreningsblade, der ikke er omfattet af denne bestemmelse, kan være momsfrie efter § 13, stk. 1, nr. 4, se D.11.4.