Bestemmelsen momsfritager visse ydelser præsteret af rejsebureauer og turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign.

Efter 6.momsdirektiv er rejsebureauvirksomhed som udgangspunkt momspligtig. Direktivets artikel 26 fastsætter en særordning for den momsmæssige behandling af rejsebureauer. Ordningen omfatter sådanne bureauer, der handler i eget navn over for den rejsende og til rejsens gennemførelse anvender leveringer og tjenesteydelser, der præsteres af andre afgiftspligtige personer. Ved rejsebureauer forstås efter bestemmelsen ligeledes personer, der organiserer turistrejser, hvorimod ren omkostningsrefusion, jf. direktivets artikel 11, punkt A, stk. 3, litra c), ikke er omfattet.

Fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, har baggrund i direktivets artiel 28, stk. 3, litra b), jf. bilag F, der bemyndiger medlemsstaterne til fortsat at fritage ydelser, der præsteres af rejsebureauer, som er omfattet af direktivets artikel 26, og af bureauer, der handler i den rejsendes navn og for hans regning, i forbindelse med rejser inden for EU.

Rejsebureauvirksomhed kan bestå af flere forskellige aktiviteter. Nogle virksomheder har således kun enkelte aktiviteter, medens andre har en række aktiviteter. Momsnævnet har fastlagt, at rejsebureauvirksomhed skal omfatte følgende eller væsentlige dele heraf:

• arrangement af selskabsrejser (grupper),
• arrangement af individuelle, færdigpakkede ture, herunder udflugter, salg af billetter til underholdningsarrangementer mv.,
• reservation af ophold i hoteller, gæstgiverier, moteller og lign., herunder i ferielejligheder med tilknyttede hotelfaciliteter, samt reservation af ophold i værelser for så vidt angår virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned,
• salg af billetter til transportydelser,
• agent- og mellemhandlervirksomhed i forbindelse med ovennævnte fire punkter,
• oplysningsvirksomhed i forbindelse med rejser.

Se TfS 2000, 155, hvorefter en virksomhed, der arrangerer "kør-selv-ferier" mv. anses for et rejsebureau i den betydning det anvendes i 6.momsdirektivs artikel 26. Landsskatteretten lægger vægt på, at selskabet opfylder de betingelser, der er angivet i art. 26: Selskabet skal handle i eget navn over for den rejsende, og selskabet til rejsens gennemførelse skal anvende tjenesteydelser, der præsteres af andre afgiftspligtige personer. Landsskatteretten bemærkede, at det forhold, at virksomhedens kunder i de fleste tilfælde af den flerhed af tilbud, som virksomheden tilbyder i kataloget, kun tager imod tilbuddet om leje af feriebolig, kunne ikke i sig selv være til hinder for at anse virksomheden for et rejsebureau. Rejsebureau definitionen kan ikke begrænses til udelukkende at omfatte salg af pakkerejser mv. Afgørende er karakteren af ydelserne, samt den måde og form under hvilken ydelserne tilbydes.

Fritagelsen for rejsebureauer omfatter alene sådanne leverancer i bureauets eget navn, der præsteres direkte over for de rejsende. Se TfS 1999, 688, om et busselskab, der leverede ydelser i form af bl.a. buskørsel og aftaler vedrørende hotelovernatninger her i landet til et tysk selskab til brug for dette selskabs salg af pakkerejsearrangementer til en samlet pris, der også inkluderede samtlige de ydelser, som busselskabet leverede. Landsskatteretten fandt ikke, at busselskabet havde udøvet rejsebureauvirksomhed.

Østre Landsret fandt i SKM2004.204.ØLR, at en række tjenesteydelser i form af "datadrift" og "produktion" leveret til et dansk rejsebureauselskab fra dets svenske moderselskab efter det om ydelserne oplyste udgjorde en aktivitet, der i sig selv kunne karakteriseres som specifik rejsebureauvirksomhed. Ydelserne fandtes endvidere at være en så væsentlig og integreret del af det af det danske selskabs rejsebureauvirksomhed, at ydelserne var omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 16. Skatteministeriet har indbragt sagen for Højesteret.

I samme sag fandt Østre Landsret, at en række andre ydelser leveret fra moderselskabet ikke kunne anses for momsfritagne efter § 13, stk. 1, nr. 16. Derimod fandt landsretten, at ydelserne var erhvervelsesmomspligtige i henhold til momslovens daværende § 18, stk. 1, nr. 3 (nu § 15, stk. 2, nr. 3), se evt. E.3.1.3. Selskabet har indbragt sagen for Højesteret.

Når et rejsebureau til brug for pakkerejser leverer egne ydelser, skal der beregnes moms af disse. Se SKM2001.387.TSS, hvor Told- og Skattestyrelsen udtaler, at momsfritaget rejsebureauvirksomhed ikke omfatter den situation, hvor en virksomhed leverer transportydelser fra egen kørselsafdeling i forbindelse med pakkerejser. Transportydelsen er ikke fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 16, men er derimod momspligtig.

Virksomhed med værelsesudlejning er i sig selv momspligtig, jf. § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., og momsfri værelsesanvisning kan derfor kun finde sted, hvis den sker som en integreret del af rejsebureauvirksomhed. 

Rejsebureauer, der til faste (netto) priser køber dispositionsretten til hotelværelser og sælger/udlejer værelserne særskilt (uden forbindelse med et pakkearrangement), skal betale moms af udlejningen. Vedrørende udlejning af ferieboliger mv., f.eks. sommerhuse, henvises i øvrigt nærmere til D.11.8 om administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom samt D.3.3 om formidlingsreglerne i § 4, stk. 4.

Rejseklubber Såkaldte rejseklubber, dvs. klubber, som drives i tilknytning til rejsebureauvirksomhed, hvor tidligere deltagere eller ansatte i bureauet foreviser rejsefilm, holder foredrag osv., skal betale moms af såvel medlemskontingent som salg af gæstebilletter til klubbens medlemsarrangementer. 

Incomingbureauer Det er kun rejsebureauvirksomhed, der er fritaget fra momspligten. De såkaldte incomingbureauers pladsarrangementer anses ikke som rejsebureauvirksomhed. Sådanne pladsarrangementer omfatter typisk transfer til og fra lufthavn, hotelreservation, bespisning af mødedeltagere, leje af konferencefaciliteter, tolkeydelser, konferenceydelser og hospitality desk.

Turistkontorer Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign. er ligeledes fritaget fra momspligten. 

Vedrørende turistkontorers værelsesanvisning samt formidling af udlejning af ferieboliger, f.eks. sommerhuse, henvises til D.11.8 om administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom samt D.3.3 om formidlingsreglerne i § 4, stk. 4.  

Turistkontorer skal betale moms ved evt. udlejning af cykler og lign., også selv om udlejningen sker som led i et arrangement med færdigpakkede cykelture.

Turistforeninger mv. er også momspligtige for salg af varer og ydelser ved de sommerfester, loppemarkeder og lign., som de arrangerer til fordel for foreningens almindelige oplysningsvirksomhed.

Foreningerne skal endvidere betale moms af annonceindtægter i turistbrochurer samt af kampagneandele i form af anparter, som er solgt til erhvervsvirksomheder, der ønsker at støtte et turist- og/eller eksportfremstød inden for et givent område.