Efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke skal enhver, der markedsfører øl eller læskedrikke, opkræve eller tilbagebetale pant for alle emballager i forbindelse med køb henholdsvis returnering af emballage, uanset om der er tale om engangsemballage eller genpåfyldelig emballage.
Efter bekendtgørelsen har producenter og importører pligt til at tilmelde sig Dansk Retursystem A/S, der administrerer den nye pantordning. Dansk Retursystem udsteder et bevis til de tilmeldte virksomheder.
Ved kontrol af om køb fra andre lande af øl og læskedrikke er korrekt afgiftsberigtiget, vil ToldSkat anmode virksomheden om at forevise bevis for registrering hos Dansk Retursystem A/S.
EmballageafgiftEmballager (flasker, dåser o.l.) under 20 liter til øl er afgiftspligtige efter emballageafgiftsloven, se G.1.
§ 33, stk. 1Øl, der skal sælges her i landet, må ikke uden ToldSkats tilladelse behandles eller aftappes på andre emballager efter udleveringen fra bryggeriet eller modtagelsen fra udlandet. |