| SKL § 5Foreligger der ikke en behørig selvangivelse på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen i medfør af SKL § 5, stk. 3, foretages skønsmæssigt. Er den skønsmæssige ansættelse for lav, skal den skattepligtige inden 4 uger efter meddelelsen om ansættelsen underrette skattemyndighederne herom. Undladelse heraf er efter omstændighederne strafbart i medfør af SKL § 16.
Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold, hvilket bl.a. indebærer, at selvangivelsen ikke må søges fremtvunget ved en urealistisk høj ansættelse. Selvangivelsen bør derimod søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, jf. SKL § 5, stk 2. Se afsnit P.1.3.
Betingelser for skønSom følge af bestemmelsen i SFL § 20 skal den skattepligtige, når told- og skatteforvaltningen agter at foretage en skatteansættelse efter skøn, underrettes skriftligt herom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for told- og skatteforvaltningen inden for en frist, der fastsættes af denne. Fristen bør ikke være under 15 dage. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen.
Grundlag for skønnetVed ansættelse efter skøn har told- og skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra andre end den skattepligtige selv. Der er som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Grundlaget for skønnet vil således typisk være tidligere års selvangivelse, forskudsregistreringer, indberettede oplysninger, momsangivelser mv. Omstændighederne vil dog ofte kunne tale for, at der søges oplysninger fra tredjemand.
GenoptagelseIndgiver den skattepligtige en selvangivelse efter, at skatteansættelsen er foretaget, beror det på klage- og genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningsloven, hvorvidt skatteansættelsen skal ændres.
Fortrykt selvangivelseSkatteydere, der har modtaget en selvangivelsesblanket, der på forhånd er udfyldt med de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, og som ikke indsender en korrigeret selvangivelse senest den 1. maj, kan ikke ansættes skønsmæssigt efter SKL § 5, stk. 3.
Skattemyndighederne må i stedet korrigere den /de enkelte poster, der anses for urigtig(e). Skatteyderens undladelse af inden 4 uger efter modtagelsen at underrette skattemyndighederne om, at en skatteansættelse (årsopgørelse) i følge en fortrykt selvangivelse er for lav, kan straffes efter SKL § 16, stk. 1. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen (1. maj). Det er dog muligt at foretage en skønsmæssig forhøjelse af en skattepligtig person, der har modtaget en fortrykt selvangivelsesblanket, hvis en formueforklaring efter SKL § 6 B viser et nødlidende privatforbrug, eller skatteyderen undlader at efterkomme en opfordring til at indgive en formueforklaring. |