Landsskatteretten er den endelige administrative klageinstans vedrørende afgørelser om skat mv. Landsskatteretten er organisatorisk placeret som en del af Skatteministeriet, men er uafhængig i sin sagsbehandling. Landsskatteretten kan således ikke ved tjenestebefaling pålægges at træffe en bestemt afgørelse i en konkret sag. Landsskatteretten er et nævn, og altså ikke en domstol.

Landsskatterettens forretningsorden, jf. bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005, indeholder regler om Landsskatterettens organisation, afvisning af klager, sagsforberedelsen, rettens afgørelser, retsmøder, udfærdigelse af kendelser, tilbagekaldelse, genoptagelsessager, repræsentation, klageafgifter og offentliggørelse af rettens afgørelser. Om klagesagsbehandlingen i Landsskatteretten henvises til afsnit H.3.4.

SammensætningRetten er et kollegialt organ, der består af en retspræsident, et antal retsformænd, et antal retsmedlemmer samt 30 ordinære medlemmer, hvoraf Folketinget vælger 11 og skatteministeren udnævner 19 medlemmer. ►Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der mindst være én repræsentant for henholdsvis erhvervslivet og lønmodtagerne.◄ Mindst 11 af de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal være dommere, jf. skatteforvaltningslovens § 12, stk. 3. ►Herudover udnævner skatteministeren 2 særligt sagkyndige retsmedlemmer, hvoraf den ene repræsenterer bilbranchen og den anden Færdselsstyrelsen. Skatteministeren udnævner på samme måde suppleanter for disse medlemmer, jf. skatteforvaltningslovens § 12, stk. 4.◄

Landsskatterettens medlemmer skal herudover opfylde de almindelige habilitetsregler i FVL § 3.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 13, stk. 2 kan retspræsidenten bestemme, at en kontorchef eller en fuldmægtig i Landsskatteretten kan deltage i afgørelsen af en klage.

►Retspræsidenten kan i medfør af skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3 desuden bestemme, at klager over visse nærmere angivne typer afgørelser, der er truffet af told- og skatteforvaltningen, kan afgøres uden medvirken af retsmedlemmer. Denne bemyndigelse til ud fra en konkret vurdering at henlægge klagesager til afgørelse af en af Landsskatterettens embedsmænd er primært tænkt anvendt på de klagesagstyper, der tidligere blev afgjort af told- og skatteforvaltningen.Der henvises til bekendtgørelse nr. 1025 af 24. oktober 2005.◄

Møder og afstemningLandsskatterettens afgørelse træffes på grundlag af en skriftlig votering eller på grundlag af en mundtlig votering i et retsmøde. I en afgørelse skal normalt deltage mindst 3 retsmedlemmer, heraf skal mindst én være retspræsidenten eller en retsformand, og ►mindst 2 skal være valgt af Folketinget eller udnævnt af skatteministeren.◄ I tilfælde af stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende, jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk.1. ►Afvisning af en indkommet klage eller afgørelse om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 46 af en påkendt klage træffes dog af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 4.◄

ProtokolDer føres protokol over retsmøder i Landsskatteretten, jf. forretningsordenens § 16. Protokollen skal indeholde følgende:

• dato og klokkeslet for mødets begyndelse og afslutning
• identifikation af sagen
• afgørelsen af sagen
• oplysning om hvem der var til stede under behandlingen af sagen
• evt. mindretalsvota og begrundelserne herfor
• evt. afgørelser vedrørende et retsmedlems inhabilitet

Landsskatterettens opgaver►Landsskatterettens virksomhed er opregnet i skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1. Landsskatteretten behandler klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 1. Endvidere behandler Landsskatteretten klager over Skatterådets afgørelser, skatteankenævnenes afgørelser efter skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2 - 7 samt vurderingsankenævnenes afgørelser. Landsskatteretten afgør også sager, som skatteministeren har indbragt for Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 40, stk. 2 , dvs. afgørelser, som er truffet af Skatterådet, og som indeholder en stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål. Endelig afgør Landsskatteretten klager, der efter anden lovgivning er henlagt til Landsskatteren, jf. skatteforvaltningslovens § 40, stk. 3.◄

Både klager og Skatteministeriet har adgang til at få prøvet Landsskatterettens afgørelse ved domstolene, jf. skatteforvaltningslovens §§ 48 - 50 og afsnit I. Om klagevejene henvises i øvrigt til afsnit H.

Genoptagelseskompetence Landsskatteretten kan genoptage sin egen afgørelse efter anmodning fra klageren, jf. skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1. Dette kræver dog, at der forelægges oplysninger for Landsskatteretten, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere. Efter skatteforvaltningslovens § 46, stk. 2 kan Landsskatteretten, når ganske særlige omstændigheder taler derfor, se bort fra genoptagelseskriterierne i § 46, stk. 1. Se herom SKM2004.17.VLR og SKM2004.27.ØLR. Som eksempel kan også nævnes, at Landsskatteretten har afsagt en kendelse, der vedrører et spørgsmål, som samtidig verserer for domstolene, og hvor domstolsafgørelsen tilsidesætter hidtidig landsskatteretspraksis. Det forudsættes, at bestemmelsen administreres restriktivt, idet retsmidlet mod Landsskatterettens kendelser fortsat må være indbringelse for domstolene. Forfølger en klager ikke sin opfattelse gennem indbringelse for domstolene, skal der foreligge særlige omstændigheder, der taler afgørende for at tillade genoptagelse, se fx TfS 2000, 816 LSR.

Det antages, at skatteforvaltningslovens § 46, stk. 2 giver hjemmel til, at Landskatteretten i et meget begrænset omfang kan give forhåndstilsagn om genoptagelse af afsagte landsskatteretskendelser, nemlig i tilfælde hvor klageren kan påvise, at der verserer en helt identisk sag for domstolene, således at udfaldet af dommen må antages at ville kunne lægges direkte til grund for den sag, der har været forelagt Landsskatteretten.

SKM2004.266.ØLR drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren havde ret til genoptagelse af en sag for Landsskatteretten i henhold til et genoptagelsestilsagn. Da den retssag, som genoptagelsestilsagnet var betinget af, blev hævet af skatteyderen inden sagen blev domsforhandlet, fandt landsretten, at betingelsen for at genoptage sagssøgerens sag ikke var opfyldt. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Påkendelseskompetence►Ifølge skatteforvaltningslovens § 11 er Landsskatteretten 1. klageinstans vedrørende klager over told- og skatteforvaltningens og Skatterådets afgørelser. Told- og skatteforvaltningens afgørelser om forskudsregistrering af indkomst kan dog ikke påklages til Landsskatteretten, jf. herom skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 1.◄

►Landsskatteretten er desuden 1. klageinstans i skatteankenævnenes afgørelser efter skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2 - 7 og i vurderingsankenævnenes afgørelser.◄

►Endelig afgør Landsskatteretten klagesager, som er henlagt til Landsskatteretten efter anden lovgivning. Som et eksempel herpå kan nævnes, at Landsskatteretten efter vægtafgiftslovens § 20 er klageinstans for visse afgørelser truffet af Centralregisteret for Motorkøretøjer.◄

►Landsskatteretten afgør endvidere sager, som er afgjort af Skatterådet, og som skatteministeren indbringer for Landsskatteretten, fordi sagen indeholder EU-retlige spørgsmål, som skatteministeren ønsker efterprøvet, jf. skattestyrelseslovens § § 11, stk. 2 og § § 40, stk. 2.◄

►En ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdi kan ifølge skatteforvaltningslovens § 41 påklages, når den klageberettigede mener, at der foreligger et eller flere af følgende forhold:◄

►
• spørgsmål om skattepligt efter lovgivningens regler om indkomstskat til staten,
• spørgsmålet om en skatteansættelse er ugyldig som følge af formelle fejl,
• spørgsmål om indkomsten eller ejendomsværdien er ansat forkert,
• spørgsmål om skatten er beregnet forkert, eller et til skatteberegningen knyttet tillæg, gebyr e.lign. er beregnet forkert eller pålagt med urette,
• spørgsmål om at skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens foretagelse og
• spørgsmål om underskud eller tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, er ansat forkert.
◄

EjendomsvurderingLandsskatteretten ►afgør klager over vurderingsankenævnenes og Skatterådets afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 2 og 4◄. Det drejer sig om spørgsmål, som vurderingsankenævnene har behandlet i medfør af skatteforvaltningslovens ►§§ 38 og 39, og om spørgsmål, som Skatterådet har behandlet i medfør af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2 eller 3, eller skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.◄

Landsskatteretten anses for kompetent til at behandle ethvert spørgsmål, som efter sin art kan indbringes for vurderingsankenævnene, herunder spørgsmål om, hvorvidt der skal ses bort fra klagefristen i skatteforvaltningslovens § 38, stk. 2.

Klage til Landsskatteretten ►kan indgives af den, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den påklagede afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1. For så vidt angår retten til at klage over en afgørelse, der kan påklages til vurderingsankenævn efter skatteforvaltningslovens § 8, nr. 1, dvs. afgørelser efter vurderingsloven, afgrænses kredsen af klageberettigede dog på samme måde som kredsen af klageberettigede til vurderingsankenævnene, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 1.◄

Er der klaget over en ►afgørelse som nævnt i skatteforvaltningslovens § 8, nr. 1, dvs. afgørelser efter vurderingsloven◄, kan told- og skatteforvaltningen ►indbringe andre afgørelser efter vurderingsloven vedrørende ejendommen, der er en følge af klagen, for Landsskatteretten, der påkender disse afgørelser i forbindelse med klagen.◄ Det følger af skatteforvaltningslovens § 40, stk. 3.