Reglerne om skatteankenævnenes sammensætning, udnævnelse af medlemmerne, beslutningsdygtighed mv. findes i skatteforvaltningslovens §§ 5-7 og i forretningsordenen for skatteankenævn, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 12. december 2003.
Antal skatteankenævn og medlemmer►Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte skatteankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1.◄
SammensætningSkatteankenævn er kollegiale organer, ►hvis medlemmer er udnævnt af skatteministeren, der tillige vælger en suppleant for hvert af disse medlemmer. Nævnets medlemmer udnævnes efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som skatteankenævnet omfatter, jf. skatteforvaltningslovens § 6, stk. 2.◄ Det er kun personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, der kan indstilles.
Et skatteankenævn vælger selv en formand og en eller to næstformænd blandt medlemmerne, jf. skatteforvaltningslovens § 7, stk. 1.
VederlagDer udbetales vederlag for at varetage hvervet som skatteankenævnsmedlem, jf. skatteforvaltningslovens § 7.
MøderDet er formanden, der udarbejder dagsorden for, hvad der behandles på det konkrete møde, og dagsordenen skal udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til mødet. Dagsordenen skal angive, hvilke sager, der skal behandles, og om der er skatteydere, der har ønsket at give møde for nævnet. Formanden sørger for at udsende det nødvendige materiale.
Det er formanden, der indkalder til møde. Når et medlem af et skatteankenævn er forhindret i at give møde, skal formanden underrettes, og han/hun afgør, om der skal indkaldes en stedfortræder, jf. forretningsordenens § 3.
Beslutningsdygtighed Reglerne om skatteankenævnenes beslutningsdygtighed findes i skatteforvaltningslovens § 7, stk. 2 og 3. Skatteankenævnet kan ikke træffe en afgørelse, uden at formanden eller næstformanden deltager i afgørelsen. Samtidig skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen.
Skatteankenævnene kan vedtage at dele sig op i besluttende led bestående af mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden eller næstformanden, jf. skatteforvaltningslovens § 10, stk. 4. For at et besluttende led er beslutningsdygtigt, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Uanset opdelingen i besluttende led har ethvert af nævnets medlemmer ret til at kræve en sag forelagt til afgørelse for det samlede skatteankenævn.
Afstemningen afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme afgørende, og undlader et medlem at stemme, anses dette for at have stemt for forslaget, jf. forretningsordenens § 8, stk. 2.
ProtokolDer skal føres protokol over møder i skatteankenævnene. Protokollen skal indeholde følgende oplysninger:
- Klagerens navn
- Klagerens adresse
- Klagerens cpr.nr.
- Den påklagede afgørelse
- Skatteankenævnets afgørelse
- Oplysninger om, at et medlem er udelukket fra at deltage i afgørelsen af en sag på grund af inhabilitet.
Hvis et medlem af et skatteankenævn er uenig i en ansættelse, der er foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen, og at en kopi heraf sendes til ►Skatterådet◄, jf. skatteforvaltningslovens § 7, stk 5.
Skatteankenævnets opgaver►Skatteankenævnets hovedopgaver er angivet i skatteforvaltningslovens § 5 og består i at afgøre klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer om ◄
►1) Forskudsregistrering af indkomst.◄
► 2) Ansættelse af indkomstskat. ◄
►3) Bindende svar for så vidt angår spørgsmål som nævnt i nr. 1, 2 og 4-7. ◄
►4) Ansættelse af underskud eller tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører. ◄
►5) Ansættelse af ejendomsværdiskat. ◄
►6) Beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12. ◄
►7) Beregning af passivposter efter KSL § 33 D. ◄
►8) Ansættelse af anskaffelsessummer mv. opgjort efter SKL § 3 C, stk. 8, 11 og 13 for fysiske personer og dødsboer. ◄
►9) Behandling af anmodninger efter SKL § 3 C, stk.3, 4. pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt. og stk. 13, 4. pkt. for fysiske personer og dødsboer. ◄
Om sagsbehandlingen i skatteankenævn, se afsnit H.3.2.
Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for skatteankenævnet. Sekretariatet er organisatorisk adskilt fra den øvrige told- og skatteforvaltning jf. skatteforvaltningslovens § 7, stk. 8.
Overspringelsesreglen►Efter skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2 kan en klager vælge at springe skatteankenævnsbehandlingen over og klage direkte til Landsskatteretten.◄ Dette gælder dog ikke afgørelser om forskudsregistrering, jf. skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 1, hvor det er skatteankenævnet, der er første og eneste klageinstans.
PåkendelseskompetenceSkatteankenævnet kan kun behandle det punkt, der er klaget over, eller som er en følge af klagen. Skatteankenævnene er ikke bundet af ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Ønsker skattemyndighederne andre forhold i skatteansættelsen ændret, må spørgsmålet tages op af told- og skatteforvaltningen under iagttagelse af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27.
Hvis en klage bliver tilbagekaldt, har et skatteankenævn ikke kompetence til at fortsætte klagebehandlingen, jf. TfS 1995, 641 LSR.
GenoptagelseskompetenceReglerne om skatteankenævnenes genoptagelse af egne klagesager findes i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1 og 2.
Efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1 kan skatteankenævnet genoptage egne afgørelser efter anmodning fra klageren, når nævnet forelægges nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og nævnet skønner, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.
De nye oplysninger skal forelægges skatteankenævnet inden for en af følgende frister:
1) Fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. § 27, for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2) Fristen efter skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1 for indgivelse af klage over skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller inden Landsskatterettens behandling af klagesagen er afsluttet.
3) Fristen efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3 for indbringelse af sagen for landsretten, eller inden landsrettens behandling af sagen er afsluttet.
4) Fristen for indbringelse af landsrettens dom for Højesteret, eller inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.
Skatteankenævnets adgang til at genoptage egne afgørelser efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1 er således tidsmæssigt begrænset af ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, og af fristerne for at påklage afgørelsen i det administrative klagesystem eller for at indbringe afgørelsen for domstolene.
Baggrunden herfor er, at det som udgangspunkt ikke skal være lettere at få genoptaget en skatteansættelse, der har været påklaget, end en skatteansættelse, der ikke har været påklaget. Fristerne indebærer tillige, at en skattepligtig ikke skal afskæres fra at tilbagekalde en sag i Landsskatteretten eller ved domstolene for at få sagen færdigbehandlet i skatteankenævnet.
Efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1 skal en anmodning om genoptagelse af en skatteankenævnskendelse som nævnt fremsættes inden for samme frister som dem, der gælder for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse i første instans af en skatteansættelse. ►Det vil sige inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, medmindre der foreligger sådanne særlige omstændigheder som nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, jf. afsnit G.3.2.1. Påberåbes skatteforvaltningslovens § 27 som grundlag for en genoptagelse, skal betingelsen om, at der skal reageres inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, være opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan dog dispensere fra fristen.◄
Efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 2 kan skatteankenævnet efter anmodning fra klageren genoptage egne afgørelser, selv om betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet skønner, at særlige omstændigheder taler derfor.
I 10-mandsprojektsagerne, andre tilsvarende massesager og i øvrigt i sager med identiske forhold, kan et skatteankenævn efter anmodning give klageren et tilsagn om genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse med henvisning til, at en ganske tilsvarende sag er indbragt for Landsskatteretten eller domstolene (pilotsagen). Tilsagnet indebærer, at skatteankenævnet - når der foreligger en endelig dom eller kendelse i pilotsagen - vil vurdere sagen på ny, hvis pilotsagen falder ud til den skattepligtiges fordel, og klageren uden ugrundet ophold efter at være kommet til kundskab om denne afgørelse retter henvendelse til skatteankenævnet herom. Genoptagelsestilsagnet forudsætter, at skatteankenævnet i hvert enkelt tilfælde vurderer, om betingelserne for et genoptagelsestilsagn er opfyldt, herunder om der foreligger den fornødne sammenlignelighed mellem klagesagen og pilotsagen. Skatteankenævnet skal desuden påse, at tilbagesøgningskravet ikke allerede er forældet efter 1908-loven på tilsagnstidspunktet, jf. afsnit N. Skatteankenævnet skal orientere told- og skatteforvaltningen om genoptagelsestilsagnet, jf. også TfS 1997, 230 DEP.
Et skatteankenævn kan kun genoptage en tidligere afsagt kendelse efter anmodning fra den skattepligtige, jf. TfS 1995, 238 LSR. Hvis et skatteankenævn bliver opmærksom på, at en ændring vil være til gunst for klageren, bør skatteankenævnet opfordre klageren til selv at anmode om genoptagelse. |