I det følgende anføres en række eksempler på opgørelsen af aktieindkomsten henholdsvis kapitalindkomsten efter ABL §§ 2, 4, 5 og 6. Eksemplerne illustrerer aktie-for-aktie-metoden og gennemsnitsmetoden. Om beregning på no par value-aktier, se afsnit S.G.5.4.3 nedenfor.
Eksempel 1
En aktionær erhverver i 1996 en aktiebeholdning på nominelt 200.000 kr. i et børsnoteret selskab til kurs 200.
I 1998 suppleres beholdningen med aktier, hvis nominelle værdi udgør 100.000 kr. til kurs 300. Den samlede beholdning udgøres dermed af aktier med en nominel værdi på 300.000 kr. I 2000 sælges aktier for nominelt 250.000 kr. til kurs 400.
Grundet first in-first out-reglen, anses de afståede aktier for at udgøre alle aktierne erhvervet i 1996, samt aktier for nominelt 50.000 kr. af aktierne erhvervet i 1998.
Aktierne erhvervet i 1996 har på salgstidspunktet været ejet i mere end 3 år, og kursværdien af den samlede beholdning har ligget over 83.300 kr. (reguleret efter PSL § 20) inden for de sidste 3 år før afståelsen. (Der ses her bort fra reguleringen af beløbsgrænsen). Der er dermed tale om en skattepligtig afståelse. Fortjenesten opgøres efter ABL § 6, men ved anvendelsen af gennemsnitsmetoden ses der bort fra aktier, som på afståelsestidspunktet ikke har været ejet i 3 år. Anskaffelsessummen kan derfor opgøres til anskaffelsessummen for aktierne erhvervet i 1996.
Fortjenesten kan dermed opgøres således:
| Nominelt 200.000 kr. aktier solgt i 2000 til kurs 400 | 800.000 kr. |
| Nominelt 200.000 kr. aktier erhvervet i 1996 til kurs 200 | 400.000 kr. |
| Beskattes som aktieindkomst, PSL § 4 a, stk.1, nr. 4 | 400.000 kr. |
Aktierne erhvervet i 1998 beskattes efter ABL § 2, da de ikke har været ejet i 3 år på afståelsestidspunktet. Fortjenesten beregnes som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier (dvs. efter aktie-for-aktie-metoden):
| Nominelt 50.000 kr. aktier solgt i 2000 til kurs 400 | 200.000 kr. |
| Nominelt 50.000 kr. aktier anskaffet i 1998 til kurs 300 | 150.000 kr. |
| Beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 5 | 50.000 kr. |
Eksempel 2
Eksemplet er som eksempel 1. Blot er der her tale om unoterede aktier. First in-first out-reglen finder også anvendelse i denne situation, men ved opgørelsen af fortjenesten skal der både for de aktier, der er afstået før og efter 3 års ejertid, anvendes gennemsnitsmetoden, og denne metode anvendes tillige ved opgørelsen af anskaffelsessummen for de beholdne aktier. Efter gennemsnitsmetoden fordeles den samlede anskaffelsessum efter forholdet mellem den nominelle værdi af den enkelte afståelse og den nominelle værdi af den samlede beholdning af aktier.
Den nominelle værdi af den samlede beholdning udgør 300.000 kr. (200.000 kr. + 100.000 kr.), og den samlede anskaffelsessum udgør 700.000 kr. (400.000 kr. for aktierne erhvervet i 1996 og 300.000 kr. for aktierne erhvervet i 1998).
Anskaffelsessummen for aktierne anskaffet i 1996 kan således opgøres til:
700.000 kr. x 200.000 kr. / 300.000 kr. = 466.667 kr.
Anskaffelsessummen såvel for den del af aktierne, der er anskaffet i 1998, og som afstås, og for de beholdne aktier kan opgøres således:
700.000 x 50.000 kr. / 300.000 = 116.667 kr.
(Opgørelserne for de afståede henholdsvis de beholdne aktier er ens, idet de nominelle beløb for de afståede aktier og de beholdne aktier er lige store).
Fortjenesten på aktierne erhvervet i 1996 kan opgøres som følger:
| Nominelt 200.000 kr. aktier solgt i 2000 til kurs 400 | 800.000 kr. |
| Nominelt 200.000 kr. aktier anskaffet i 1996 for | 466.667 kr. |
| Beskattes som aktieindkomst, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4 | 333.333 kr. |
Og fortjenesten på aktierne erhvervet i 1998:
| Nominelt 50.000 kr. aktier solgt i 2000 til kurs 400 | 200.000 kr. |
| Nominelt 50.000 kr. aktier anskaffet i 1998 for | 116.667 kr. |
| Beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 5 | 83.333 kr. |
Eksempel 3
Eksemplet svarer til eksempel 2. Blot er der i 1999 tildelt aktionæren tegningsretter til tegning af nominelt 100.000 kr. aktier til kurs 105. Disse tegningsretter udnytter aktionæren ikke, men de afstås for 200.000 kr. samtidig med salget af aktierne på nominelt 250.000 kr.
Tegningsretterne anses for anskaffet på samme tidspunkt som moderaktierne, jf. ABL § 6, stk. 4. Da 2/3 af moderaktierne er erhvervet i 1996 og 1/3 i 1998, anses 2/3 af tegningsretterne dermed for erhvervet i 1996 og 1/3 i 1998.
Uanset om tegningsretterne anses for anskaffet i 1996 eller i 1998, anses tegningsretterne for anskaffet for det beløb, der skal erlægges ved tegningen af aktier, og dette beløb tillægges ligeledes afståelsessummen. Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum, indgår tegningsetterne derfor med et beløb på 105.000 kr., og afståelsessummen for tegningsretterne kan opgøres til 305.000 kr. Den samlede anskaffelsessum udgør således 805.000 kr. (Aktierne er som i eksempel 2 anskaffet for 700.000 kr., og hertil lægges de 105.000 kr., som udgør tegningsretternes anskaffelsessum).
Den nominelle værdi af tegningsretterne opgøres til den nominelle værdi af den kapital, retterne giver adgang til tegning af. Da tegningsretterne giver ret til tegning af nominelt 100.000 kr. aktier, udgør den nominelle værdi af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1996 2/3 af 100.000 kr. = 66.667 kr., og den nominelle værdi af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1998, udgør 1/3 af 100.000 kr. = 33.333 kr. Den nominelle værdi af den samlede beholdning udgør 400.000 kr. (Aktierne er som i eksempel 2 anskaffet for 300.000 kr., og hertil lægges den nominelle værdi af tegningsretterne).
Afståelsessummerne fordeles ikke mellem aktierne og tegningsretterne, men der sker fordeling af afståelsessummen på de tegningsretter, der anses for anskaffet henholdsvis i 1996 og i 1998.
De tegningsretter, der anses for anskaffet i 1996, anses for anskaffet for:
805.000 x 66.667 kr. / 400.000 = 134.167 kr.
(Der foretages herved en fordeling af den samlede anskaffelsessum for såvel aktierne som tegningsretterne efter forholdet mellem den nominelle værdi af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1996, og den samlede nominelle værdi af aktierne og tegningsretterne).
Tegningsretterne anskaffet i 1996 anses for afstået til 2/3 af 305.000 kr. eller 203.333 kr.
De tegningsretter, der anses for anskaffet i 1998, anses for anskaffet for:
805.000 x 33.333 kr. / 400.000 = 67.083 kr.
(Denne beregning svarer metodisk til den beregning, der er foretaget ovenfor for de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1996).
Tegningsretterne anskaffet i 1998 anses for afstået til 1/3 af 305.000 kr. eller 101.667 kr.
Ved opgørelsen af anskaffelsessummerne for aktierne anvendes samme metode, som er anvendt ovenfor ved beregningen af anskaffelsessummerne for tegningsretterne.
Anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i 1996, kan dermed opgøres således:
805.000 x 200.000 kr. / 400.000 = 402.500 kr.
Anskaffelsessummen såvel for de af de afståede aktier, der anses for anskaffet i 1998, som for de beholdne aktier kan opgøres således:
805.000 x 50.000 kr. / 400.000 = 100.625 kr.
Afståelsessummerne for aktierne svarer til afståelsessummerne i eksempel 2.
Fortjenesten på tegningsretterne, som anses for erhvervet i 1996, opgøres således:
| Afståelsessum | 203.333 kr. |
| Anskaffelsessum | 134.167 kr. |
| Beskattes som aktieindkomst, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4 | 69.166 kr. |
Fortjenesten på aktierne erhvervet i 1996 opgøres således:
| Nominelt 200.000 kr. aktier solgt i 2000 til kurs 400 | 800.000 kr. |
| Nominelt 200.000 kr. aktier anskaffet i 1996 for | 402.500 kr. |
| Beskattes som aktieindkomst | 397.500 kr. |
Fortjenesten på tegningsretterne, som anses for erhvervet i 1998, opgøres således:
| Afståelsessum | 101.667 kr. |
| Anskaffelsessum | 67.083 kr. |
| Beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 5 | 34.584 kr. |
Fortjenesten på aktierne erhvervet i 1998 opgøres således:
| Nominelt 50.000 kr. aktier solgt i 2000 til kurs 400 | 200.000 kr. |
| Nominelt 50.000 kr. aktier anskaffet i 1998 for | 100.625 kr. |
| Beskattes som kapitalindkomst | 99.375 kr. |
Anskaffelsessummen for de beholdne aktier udgør 100.625 kr., da beregningen er den samme som ved anskaffelsessummen for de af de afståede aktier, der var anskaffet i 1998.
Eksempel 4
Eksemplet svarer til eksempel 1 (børsnoterede aktier). Blot er der (i lighed med eksempel 3) i 1999 tildelt aktionæren tegningsretter til tegning af nominelt 100.000 kr. aktier til kurs 105. Disse tegningsretter udnytter aktionæren ikke, men de afstås for 200.000 kr. samtidig med salget i 2000 af aktierne på nominelt 250.000 kr.
Tegningsretterne anses for anskaffet på samme tidspunkt som moderaktierne. Da 2/3 af moderaktierne er erhvervet i 1996 og 1/3 i 1998, anses 2/3 af tegningsretterne dermed for erhvervet i 1996 og 1/3 i 1998.
Som i eksempel 3 udgør den nominelle værdi af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1996, 66.667 kr., og den nominelle værdi af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1998, udgør 33.333 kr.
Fortjenesten ved afståelse af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1996, skal opgøres efter gennemsnitsmetoden. Disse tegningsretter anses derfor for anskaffet for det beløb, der skal erlægges ved tegningen af aktierne, og dette beløb tillægges ligeledes afståelsessummen.
Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum for aktier og tegningsretter, der anses for at have været ejet i 3 år eller mere, indgår tegningsretterne, der anses for erhvervet i 1996, derfor med et beløb, der svarer til den nominelle værdi af disse tegningsretter ganget med tegningskursen. Dette beløb udgør 66.667 kr. x 1,05 = 70.000 kr.
Afståelsessummen for de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1996, udgøres af disse tegningsretters andel af det beløb, der modtages ved salget af samtlige tegningsretter tillagt det beløb, som skal erlægges ved tegning på grundlag af retterne (og som ovenfor er opgjort til 70.000 kr.). Den andel af det samlede vederlag for tegningsretterne, der udgøres af vederlaget for de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1996, opgøres ved at foretage en forholdsmæssig fordeling af det samlede vederlag efter forholdet mellem den nominelle værdi af de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1996, og den nominelle værdi af samtlige de afståede tegningsretter.
Andelen af det samlede vederlag, der udgøres af vederlag for tegningsretter anskaffet i 1996, udgør således:
200.000 x 66.667 kr. / 100.000 = 133.334 kr.
Afståelsessummen for tegningsretter anskaffet i 1996, udgør således 133.334 kr. + 70.000 kr. = 203.334 kr.
Fortjenesten på de tegningsretter, der anses for erhvervet i 1998, opgøres efter aktie-for-aktie-metoden. Disse tegningsretter anses dermed for erhvervet for 0 kr. Afståelsessummen udgøres af den del af det samlede vederlag for tegningsretterne, der forholdsmæssigt kan henføres til de tegningsretter, der anses for anskaffet i 1998. Opgørelsen heraf foretages efter samme metode som ovenfor ved beregningen af den del af vederlaget, der kan henføres til de tegningsretter, der anses for erhvervet i 1996.
Afståelsessummen er således: 200.000 x 33.333 kr. / 100.000 = 66.666 kr.
Den samlede gevinst på de aktier og tegningsretter, der anses for anskaffet i 1996, kan opgøres på følgende måde, idet der er tale om en afståelse af samtlige aktier m.v. i det pågældende selskab, som er ejet i 3 år eller mere:
| Nominelt 200.000 kr. aktier solgt i 2000 til kurs 400 | 800.000 kr. |
| Tegningsretternes afståelsessum | 203.334 kr. |
| Samlet afståelsessum | 1.003.334 kr. |
| Nominelt 200.000 kr. aktier erhvervet i 1996 til kurs 200 | 400.000 kr. |
| Tegningsretternes anskaffelsessum | 70.000 kr. |
| Samlet anskaffelsessum | 470.000 kr. |
| Samlet fortjeneste beskattes som aktieindkomst | 533.334 kr. |
Fortjenesten på aktierne, der er anskaffet i 1998, beregnes som i eksempel 1. Fortjenesten, som beskattes som kapitalindkomst, udgør herefter 50.000 kr.
Fortjenesten på de tegningsretter, som anses for anskaffet i 1998, opgøres således:
| Afståelsessum | 66.666 kr. |
| Anskaffelsessum | 0 kr. |
| Beskattes som kapitalindkomst | 66.666 kr. |
Samlet fortjeneste, der skal beskattes som kapitalindkomst, er dermed 116.666 kr. (50.000 kr.+ 66.666 kr.).