►For at en investeringsforening kan kvalificeres som udloddende, skal foreningen opgøre en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. Det følger af LL § 16 C, stk. 2, at minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i LL § 16 C, stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter LL § 16 C, stk. 4-6. Ved ophør af foreningens skattemæssige status som udloddende forening opgøres minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil ophørstidspunktet.◄

Indtægter

►I beregningen af minimumsudlodningen indgår der efter LL § 16 C, stk. 3 følgende indtægter:◄

  1. ►Indtjente renter og løbende ydelser, begge fordelt over den periode, som indtægten vedrører, samt vederlag for udlån af værdipapirer.◄
  2. ►Indtjente udbytter efter LL § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter LL § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter ikke er omfattet af LL § 16 C, stk. 3, nr. 9.◄
  3. Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i KGL § 16.
  4. Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter KGL § 38, jf. KGL § 14.
  5. Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i KGL §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i KGL § 31, stk. 2 - 4 og KGL § 32, stk. 2 og 3.
  6. Gevinst ved afståelse af aktier efter ABL § 2 fratrukket tab efter ABL § 2, stk. 2.
  7. ►Gevinst på aktier opgjort efter ABL § 2 a samt udbytter og afståelsessummer efter § 16 B vedrørende samme aktier.◄
  8. Gevinst efter ABL § 2d, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.
  9. ►Indtjente udbytter efter LL § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter LL § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter for skattepligtige personer ville være omfattet af PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af PSL § 4 a, stk. 2.◄
  10. Gevinst på fordringer der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter KGL § 38, jf. KGL § 14, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

SKM2001.360.LR. Aktiebaserede udloddende investeringsforeninger skal medregne udlånte aktier i deres aktiebeholdning, når 25 pct.-grænsen i ABL § 2d, stk. 1, 2. pkt. opgøres. De udlånte aktier vedrører aktier udlånt i medfør af de formaliserede ordninger, der er godkendt af Ligningsrådet.

Fradrag►I det samlede nettobeløb efter LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i KGL § 16 og tab på aktier opgjort efter ABL § 2 a. For investeringsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. KGL § 4, når fordringen også er omfattet af KGL § 4. Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af KSL § 1 eller DBSL § 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter ABL § 2 d, stk. 4.◄

►Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter LL § 16 C, stk. 3, nr. 9.◄

►Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter LL § 16 C, stk. 3, nr. 10.◄

Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter LL § 16 C, stk. 3 og 4. Dette fradrag fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter:

  1. LL § 16 C, stk. 3, nr. 1 - 8, nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 1.►-3.◄ pkt.
  2. LL § 16 C, stk. 3, nr. 9 nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, ►4.◄ pkt. og
  3. LL § 16 C, stk. 3, nr. 10 nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, ►5.◄ pkt.

Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter LL § 16 C, stk. 3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens følgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter LL § 16 C, stk. 3 - 5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i LL § 16 C, stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.

I LL § 16 C, stk. 7 er indsat en bestemmelse, hvorefter skattepligtige efter KSL § 1 eller DBSL § 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening under visse betingelser kan nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset.

Udskydelse og nedrunding►En udloddende investeringsforening kan dog undlade at opgøre udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal medtages i minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf minimumsudlodningen opgøres. De nævnte beløb, der ikke skal medtages i minimumsudlodningen, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år. Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører. En eventuel acontoudlodning opgøres altid som det faktisk udloddede beløb.◄

Eksempel

I år 1 opgøres en minimumsudlodning på 1,11 pct. Den kan nedrundes til en udlodning på 1 pct., der skal udloddes. Udlodningen på 1 pct. kan ikke udskydes. De overskydende 0,11 pct. kan fordeles forholdsmæssigt på foreningens forskellige indkomstarter efter forholdene i år 1 og lægges til minimumsudlodningen året efter. Det kan være, at 0,06 pct er kapitalindkomst og at 0,05 pct. er aktieindkomst i år 1. Ved opgørelsen af minimumsudlodningen i år 2 lægges de 0,06 pct. til kapitalindkomsten og de 0,05 pct. til aktieindkomsten. Hvis minimumsudlodningen i år 2 herefter er 1,26 pct., kan foreningen nøjes med at udlodde 1,25 pct. De overskydende 0,01 pct. fordeles forholdsmæssigt mellem foreningens forskellige indkomster i år 2 og lægges på ganske samme måde til minimumsudlodningen i år 3. De overskydende 0,01 pct. lægges altså ikke til indkomsten i år 2, men opdeles efter de forhold, der gælder i år 2, hvorefter komponenterne overføres til år 3. Eventuelle omkostninger i år 3 kan godt fradrages i den således overførte del, hvis der er tale om omkostninger, der er fradragsberettigede efter lovens almindelige regler.

Regulering af udlodningenI LL § 16 C, stk. 8-10 er der med virkning fra d. 15. februar 2000 indsat bestemmelser om udlodningsregulering. Udlodningsreguleringen er en regulering, der sker i foreningens regnskab over den skattemæssige udlodningspligt. Udlodningsreguleringen foretages i forbindelse med, at der bliver flere medlemmer, fordi nogle indtræder, eller i forbindelse med at der bliver færre, fordi nogle udtræder. Ved indtræden sker der emission af beviser; ved udtræden sker der indløsning.

Hvis de udloddende foreninger vil bevare deres status som udloddende skal de gennemføre udlodningsregulering ved indtræden og udtræden af medlemmer.

Reguleringen fungerer således, at i forbindelse med at der bliver flere medlemmer, forøges det beløb, der ifølge regnskabet skal udloddes, tilsvarende. Det skyldes, at nye medlemmer som en del af anskaffelsessummen på investeringsbeviset, skal indbetale et beløb, der modsvarer foreningens hidtidige (endnu ikke udloddede) overskud. Det er afpasset således at alle, både nye og gamle, kan få samme beløb udbetalt ved førstkommende ordinære udlodning. Og det vel at mærke uden at de nye medlemmer tager noget fra de gamle. Bliver foreningen mindre, fordi nogle udtræder, medtager de udtrædende medlemmer deres del af foreningens indtil da indtjente, men endnu ikke udloddede overskud. Den indgår i de udtrædende medlemmers avanceopgørelse som en del af afståelsessummen for investeringsbeviset. Det beløb, som foreningen herefter skal udbetale ved førstkommende ordinære udlodning til de tilbageblevne, nedsættes tilsvarende.

Eksempel

Udlodningsreguleringen kan illustreres med forholdene ved emission. Ved emission kan der f.eks. være et udlodningspligtigt overskud i foreningen på 9 kr. pr. andelsbevis på 100 kr., der er indtjent af de gamle medlemmer. Hvis kursen herefter f.eks. er 209, skal der indbetales et indskud på 209 kr. for nye medlemsbeviser med pålydende 100. Overkursen på 9 kr. lægges til foreningens indtjening i udlodningsregnskabet og indgår i førstkommende udlodning, således at alle medlemmer - både ny og gamle - modtager samme udbytter af deres beviser. Den enkelte kan ikke på det udbetalte udbytte se, om noget af det stammer fra en eventuelt tidligere indbetalt overkurs. Hvis der er tab på emissionstidspunktet forholder man sig på samme måde, blot med modsat fortegn. Det betyder, at nye medlemmer betaler mindre for investeringsbeviset end de ellers skulle, svarende til tabet. Hvis overskuddet på 9 kr. i eksemplet havde været et tab på 9 kr., skulle nye medlemmer betale 191 kr. for nye medlemsbeviser med pålydende 100 kr. Hvis tabet er fradragsberettiget jf. nærmere nedenfor, forhøjes det i foreningens regnskab over udlodningspligten, således at der, når tabet engang er indvundet, sker udlodning samtidigt til gamle og nye medlemmer.

I ovennævnte eksempel på overskud ved emission betyder reglerne om at lægge udlodningsreguleringen til grund for de skattemæssige opgørelser, at de 9 kr., der udbetales til de nye beviser som udbytte ved emission, beskattes på samme måde som de gamle deltageres overskud. Består de gamle deltageres overskud af aktieindkomst, er de 9 kr. således også aktieindkomst. Er halvdelen af de gamle deltageres indkomst kapitalindkomst og den anden halvdel aktieindkomst skal halvdelen af de 9 kr. beskattes som kapitalindkomst. Den anden halvdel skal beskattes som aktieindkomst.

Hvis der i forannævnte overskudssituation foregår indløsning, udbetaler foreningen 209 kr. til de udtrædende medlemmer. Den enkelte kan ikke se, om der foregår indløsning eller ej. Den enkelte oplever det blot, som om beviset sælges til tredjemand for 209 kr., således at der opstår en avance. Overskuddet, som investeringsforeningen skal udlodde den efterfølgende 1. april, nedsættes samtidig med 9 kr. for hvert bevis, der er indløst. Består de gamle deltageres overskud indtil indløsningen af aktieindkomst, skal nedsættelsen med 9 kr. også foregå i aktieindkomsten. Er halvdelen af de gamle deltageres indkomst indtil indløsningen kapitalindkomst og den anden halvdel aktieindkomst, skal halvdelen af nedsættelsen (dvs. 4,50 kr.) ske i kapitalindkomsten. Den resterende nedsættelse på 4,50 kr. foregår i aktieindkomsten.

Hvis der har været tab i en udloddende forening, vil tabet, hvis der ikke har været modgående bevægelser i foreningens formue eller indtægter, nedbringe bevisets værdi. Foreningens tab på f.eks. aktier er fremførselsberettiget i fem år i foreningens regnskab over sin udlodningspligt, hvis tabet er opstået ved salg indenfor tre år efter anskaffelsen. Tabet kan kun fradrages i andre aktiegevinster. Dette tab udvides ved emission svarende til antallet af nye beviser. Hvis der efter emissionen er ligeså mange nye som gamle beviser fordobles foreningens tab. Tabet er ikke et underskud, der fradrages i en skattepligtig indkomst. Der er alene tale om et tab, der regulerer, hvornår foreningen har pligt til at udlodde. Reguleringen sikrer, at foreningen kan udlodde af sin fremtidige indtjening samtidigt til nye og gamle medlemmer.

Hvis der er tab i foreningen ved indløsning nedbringes det svarende til indskrænkningen i antallet af beviser.

Ved emission og indløsning i en investeringsforening vil de indtægter og udgifter, der reguleres, være indtægter og udgifter, der indgår i efterfølgende opgørelser over udlodningspligten. Ved emission/indløsning inden udlodningen, er det indtægter og udgifter i hele det forudgående kalenderår samt det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres. Ved emission/indløsning efter udlodningen er det indtægter og udgifter i det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres. Fremført tab fra tidligere år og overførsel af beløb, der ikke udbetales på grund af nedrunding og lign. sidestilles med udgifter og indtægter i det løbende år. I det år, de fremføres til, henføres de til tiden inden emissionen/indløsningen.

Udlodningsreguleringen lægges også til grund for pensionsafkastbeskatningen m.v.

Udlodningsreguleringen træder i kraft med virkning for emissioner og indløsninger efter den 15. februar 2000, idet dog bemærkes, at der er tale om lovfæstelse af en praksis, der allerede i forvejen er blevet fulgt af de fleste foreninger. Der henvises til § 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000 om ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger, dobbelt bundgrænse til ægtefæller og arveafkald).

►Udlodningsreguleringen gælder ikke for tab i fåmandsforeninger, idet det følger af LL § 16 C, stk. 8, 3.-4. pkt., at forøgelse af tab dog ikke sker, såfremt foreningen er omfattet af SEL § 1, stk. 8, og har mindre end 8 medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.◄

►Ved lov nr. 407 af 1. juni 2005 er der indsat en række nye bestemmelser i LL § 16 C, stk. 11-15. Bestemmelserne har virkning fra og med indkomståret 2005.◄

Summarisk opgørelse af minimumsudlodningen ►Det følger af LL § 16 C, stk. 15, at en udloddende investeringsforening i stedet for at opgøre minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 2 kan vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets nettofortjeneste opgjort efter ABL § 3, stk. 4. Tab fra tidligere år kan ikke fremføres til nedsættelse af fortjeneste i senere år. Bestemmelserne i LL § 16 C, stk. 1, 2.-4. pkt., gælder ikke, når der vælges summarisk opgørelse af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 15. Beslutning om beskatning efter LL § 16 C, stk. 15 skal være truffet i forbindelse med foreningens stiftelse eller inden markedsføring her i landet. Hvis foreningen tidligere har været omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, skal beslutningen være truffet inden den 31. december 2005. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler om oplysningspligt m.v. En beslutning om at ophøre med at være omfattet af LL § 16 C, stk. 15 kan først tillægges virkning fra begyndelsen af indkomståret efter, at beslutningen er taget. Foreningen kan ikke herefter igen vælge at opgøre minimumsudlodningen som nettofortjenesten. ◄

Efter bestemmelsen i LL § 16 C, stk. 15 skal foreninger, som ønsker det, kunne foretage en summarisk opgørelse af minimumsudlodningen. Den svarer til stigningen i lagerværdi året før, og beskattes som kapitalindkomst. Hvis der er tab, er der ingen udlodning i det følgende år, og tabet kan ikke fradrages i senere års opgjorte minimumsudlodninger. Minimumsudlodningen er kapitalindkomst. I selskaber beskattes den uden nedsættelse til 66 pct. Endvidere skal der indeholdes udbytteskat, medmindre modtageren har frikort, og også i dobbeltbeskatningssammenhæng behandles beløbet som udbytte.

Bestemmelsen betyder, at en hidtidig PAL-beskattet forening (der jo har været omfattet af SEL § 1, stk.1, nr. 5 a og 6), herunder en fåmandsforening, inden 31. december 2005 kan beslutte at overgå til beskatning som udloddende forening uden skattemæssige konsekvenser, og at den nye udloddende forening - blot ved at indsende behørige oplysninger om minimumsopgørelsen - i praksis kan undgå fysiske udlodninger, mod at medlemmerne (medlemmet) medregner udbytterne (tillige med værdiændringerne på beviset), alt sammen efter lagerprincippet. Hele udbyttet medregnes hos den pensionsafkastskattepligtige som følge af, at den almindelige udbyttedefinition efter lovændringen også omfatter de ikke udloddede udbytter, der omfattes af minimumsopgørelsen. Når udbytterne ikke udloddes, henføres de til en forøgelse af anskaffelsessummen på beviset, jf. den ved lov nr. 407 af 1. juni 2005 affattede ABL § 3, stk 5, og § 6, stk. 6, og PAL § 13, stk. 3, 5 pkt. Pensionsafkastskattepligtige beskattes efter lagerprincippet og for dem betyder forøgelsen af anskaffelsessummen blot, at værdien ved årets begyndelse forhøjes med den manglende udlodning. Direkte overgang til beskatning som udloddende forening kan ske med virkning fra og med enten 2005 eller 2006.

Succession ved skift fra akkumulerende til udloddende forening►Det følger af LL § 16 C, stk. 11, at ved ændring fra en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening, uden at foreningen opløses, anses aktiver og passiver for anskaffet på det tidspunkt og til den pris, hvortil de var anskaffet før ændringen. Uudnyttet tab på aktier ejet under 3 år, som foreligger ved ændringen, kan fremføres til fradrag ved opgørelse af udlodningspligtige gevinster fra salg af aktier ejet under 3 år.◄

►Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i lov nr. 407 af 1. juni 2005 om ændringer i ABL § 9. I disse bestemmelser er det fastsat, at overgang fra at være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a, til at være omfattet af reglerne om udloddende foreninger ikke udløser beskatning, hverken på beviset eller i foreningen. Efter overgangen vil fortjeneste på beviset skulle opgøres på grundlag af foreningens status på salgstidspunktet, men under anvendelse af den oprindelige anskaffelsessum og det oprindelige anskaffelsestidspunkt. Bestemmelsen i LL § 16 C, stk. 11 vedrører ikke beviset, men alene forholdene i selve foreningen. Bestemmelsen fastsætter, at ved opgørelsen af foreningens udlodningsforpligtelse kan foreningen fremføre uudnyttet realiseret aktietab fra salg inden overgangen af aktier ejet i mindre end tre år til fradrag i udlodningsforpligtelsen efter overgangen fra salg af aktier, der har været ejet i mindre end tre år. Ved opgørelse af fortjenester, der skal udloddes, bruger foreningen endvidere den historiske anskaffelsessum og det historiske anskaffelsestidspunkt, uanset hvornår overgangen har fundet sted.◄

Betingelser for beskatning som udloddende forening►Det følger af LL § 16 C, stk. 12, at valget i LL § 16 C, stk. 1 af skattemæssig status som udloddende forening skal være truffet inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet forening skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år. Oplysning om valget skal indsendes til skatteministeren senest den 31. december i det første år, som valget gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset i sin varighed eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning for hele indkomstår. Endvidere skal foreningen inden 2 måneder efter generalforsamlingens årlige godkendelse af udbytte m.v., dog senest den 31. december i samme år, indsende oplysning til told- og skatteforvaltningen om størrelsen af minimumsudlodningen og dens sammensætning, indsende oplysning om det faktisk udloddede beløb fordelt på indkomsttyper, jf. LL § 16 C, stk. 3, og indsende oplysning om sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, samt dokumentation for minimumsudlodningen og eventuelle merudloddede beløbs sammenhæng med foreningens indkomst i det år, som udlodningen hidrører fra. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler om oplysningspligten og om den fornødne dokumentation. ◄

Af LL § 16 C, stk. 13, følger det, at hvis oplysninger eller dokumentation efter LL § 16 C, stk. 12, ikke indsendes rettidigt, eller der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. og disses sammensætning til medlemmernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf. SKL § 10 A, og depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. SKL § 11 B, således at disse kan indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysninger efter LL § 16 C, stk. 12, 2. pkt. og de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne i ABL § 2 a. Såfremt der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år som udloddende forening, fastholdes beskatningen efter ABL § 2 a fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.

Af LL § 16 C, stk. 14, følger det, at gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med det år, som valget gælder for, og de derefter følgende 4 indkomstår, ligeledes beskattes efter reglerne i ABL § 2 a, hvis foreningen vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. ABL § 2 a. Et sådant valg kan ikke træffes med tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af oplysninger som nævnt i LL § 16 C, stk. 13, er overskredet.

Bestemmelserne i LL § 16 C, stk. 12-14 giver de foreninger, som ønsker, at deres beviser skal kunne handles efter reglerne for udloddende foreninger, en pligt til hvert år at fremsende dokumentation til . Dokumentationen skal først og fremmest vise sammenhængen mellem årsregnskabet og udlodningen.

I år, hvor dokumentationen er forsinket eller utilstrækkelig, ændrer foreningen status til investeringsselskab med virkning for det år, som dokumentationen vedrører, og de følgende år. Det er ens for danske og udenlandske foreninger, og skyldes, at de udenlandske foreninger ikke er under dansk jurisdiktion i øvrigt.

Hvis foreningen vælger at skifte fra at være udloddende til at være investeringsselskab er den bundet lige så længe som ved statusskift på grund af fejl. Der kan af ordensmæssige grunde ikke skiftes status med virkning for år, hvor rettidig meddelelse er indsendt eller burde være indsendt.

Foreningerne skal dele udlodningerne op i kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefrit beløb i overensstemmelse med kravene i LL § 16 C, og foreningen skal kunne redegøre for indkomstens sammensætning i foreningen og sammenhængen med udlodningen. De nærmere regler om indholdet af dokumentationen forventes udarbejdet af .

Frister m.v. i lov nr. 407 af 1. juni 2005►Det følger af § 12, stk. 3 i lov nr. 407 af 1. juni 2005, at fristen for valget efter ligningslovens § 16 C af, at foreningens indkomst fra og med 2005 skal udloddes i det efterfølgende år og beskattes efter reglerne for udloddende foreninger, er den 31. december 2005. Meddelelse om valget indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 31. december 2005. ◄

Videre følger det af § 12, stk. 6 i samme lov, at foreninger, der den 1. januar 2005 er registreret hos told- og skatteforvaltningen som udloddende foreninger, anses for at have valgt status som udloddende foreninger, medmindre en anden beslutning træffes. Foreninger, der indtil den 1. januar 2005 blev behandlet som aktiebaserede foreninger, anses for at have valgt status som aktiebaserede foreninger, medmindre en anden beslutning træffes.

Efter de hidtil gældende regler skulle det fremgå af en forenings vedtægter, om den beskattes som udloddende forening. Dette vil også fremgå af dens registrering hos . Der er derfor ikke behov for, at en udloddende forening i disse tilfælde sender besked til om, at den har valgt at blive beskattet som udloddende forening. Det forudsættes, medmindre foreningen beslutter sig for noget andet. Hvis registreringen er fejlagtig i forhold til foreningens vedtægter, lægges vægt på registreringen, som den burde være. Tilsvarende gælder for spørgsmålet, om foreningen fortsætter som aktiebaseret. Ved reglen undgås en række overflødige underretninger.

Endelig følger det af § 12, stk. 7 i samme lov, at når en akkumulerende investeringsforening i 2005 er omdannet til en udloddende forening, kan den i 2005 til én ny udloddende forening overføre alle sine hidtidige aktier. Endvidere kan den overføre sine hidtidige finansielle instrumenter til foreningen, dog højst den del, der ligger inden for placeringsgrænserne for aktiebaserede foreninger i ABL § 2 d. Det er en betingelse, at den nye forening til brug for opgørelse af udlodningsforpligtelsen overtager anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter for de modtagne aktiver samt uudnyttet realiseret aktietab og en forholdsmæssig del af tab på finansielle instrumenter fra den forening, som aktiverne udskilles fra. Den forholdsmæssige del af tabet på finansielle instrumenter opgøres efter forholdet mellem værdien af overførte finansielle instrumenter på overførselstidspunktet og værdien af alle finansielle instrumenter på samme tidspunkt. Det er endvidere en betingelse, at de hidtidige medlemmer tildeles beviser i den nye forening svarende til deres hidtidige ejerandel, og at der ikke ydes nogen kontant udligningssum. FUL § 15 b, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på opgørelsen af avanceskatten på beviser i det indskydende og i det modtagende selskab.

Hvis en akkumulerende forening omdannes til en udloddende forening i anledning af de nye regler, følger det af LL § 16 C, stk. 11, at den fortsættende forening ved opgørelsen af sin udlodningsforpligtelse fortsætter i den akkumulerende forenings skattemæssige status. Overgangen udløser ikke selskabsskat. I nogle tilfælde er den udloddende forening en blandet forening bestående af obligationer og aktier. Der vil derfor kunne opstå et behov for at opdele foreningerne, således at den ene forening er en ren aktiebaseret forening og den anden er obligationsbaseret. Det kræver en opdeling af udlodningsopgørelsen, hvilket fastsættes i § 12, stk. 7. Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse, som kun har betydning i 2005.