,
Hvis du har gevinster eller tab på fordringer eller gæld i udlandet, skal du udfylde selvangivelsen for udenlandsk indkomst. Dette gælder, uanset om fordringerne eller gælden er i dansk mønt eller fremmed valuta.
Renteindtægter fra udlandet og udlodningsindtægter fra udenlandske investeringsforeninger skal skrives på selvangivelsen for udenlandsk indkomst. Du kan læse mere om udenlandsk indkomst mv. i afsnittet Indkomst fra udlandet.
SKATs oplysninger om skattepligtige gevinster og tab på fordringer og gæld kan ikke umiddelbart bruges ved indkomstopgørelsen. Du skal derfor altid selv udfylde rubrik 39, hvis du har skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede tab.
Kursgevinster ved indfrielse eller salg af obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer i danske kroner er skattefri, hvis fordringen på udstedelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet. Se tabellen "Mindsterenten". Kurstab kan ikke trækkes fra.
Mindsterenten
Periode/pct. p.a.
02.10.85 - 01.04.86: 9
02.04.86 - 30.06.86: 7
01.07.86 - 31.12.86: 8
01.01.87 - 30.06.88: 10
01.07.88 - 16.06.91: 9
17.06.91 - 17.05.93: 8
18.05.93 - 30.06.93: 7
01.07.93 - 31.12.93: 6
01.01.94 - 30.06.94: 5
01.07.94 - 31.12.94: 6
01.01.95 - 21.12.95: 7
22.12.95 - 21.10.96: 6
22.10.96 - 30.06.00: 4
01.07.00 - 31.12.00: 5
01.01.01 - 22.11.01: 4
23.11.01 - 31.12.01: 3
01.01.02 - 09.10.02: 4
10.10.02 - 30.06.03: 3
01.07.03 - 31.12.03: 2
01.01.04 - 30.06.05: 3
01.07.05 - 31.12.05: 2
Har du fordringer, der er købt for lånte midler, kan kursgevinsterne evt. være skattepligtige. Vær opmærksom på, at reglen ikke gælder, hvis du har optaget et realkreditlån og beholdt obligationerne. Er du i tvivl om, hvorvidt en kursgevinst er skattepligtig efter ovennævnte regler, bør du kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18 eller henvende dig i skattecentret.
Præmieobligationer
Gevinster på præmieobligationer skal ikke med på selvangivelsen. Tab ved salg eller indløsning af præmieobligationer kan ikke trækkes fra på selvangivelsen.
Gevinster ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån
Har du i løbet af 2005 helt eller delvist indfriet et kontantlån, der er optaget eller overtaget den 1. januar 1996 eller senere, er en eventuel gevinst ved ekstraordinær indfrielse skattepligtig. Der skal være tale om ekstraordinær indfrielse, dvs. indfrielse i forbindelse med salg af ejendommen vil ikke blive beskattet. Den skattepligtige gevinst er kapitalindkomst og skal skrives i rubrik 39 på selvangivelsen. Er du i tvivl om, hvorvidt en eventuel kursgevinst er skattefri, bør du kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18 eller henvende dig i skattecentret.
Indeksobligationer mv.
For indeksobligationer udstedt af realkreditinstitutter mfl. gælder en fast mindsterente på 2,5 pct. Kursgevinster ved indfrielse eller salg er skattefri. Tab kan ikke trækkes fra. Denne særlige ordning gælder ikke for private indekspantebreve. Disse behandles efter den almindelige mindsterenteregel.
Hvis du i 2005 har fordringer i fremmed valuta, der er solgt eller indfriet, er en eventuel kursgevinst skattepligtig, og du har fradrag for et eventuelt kurstab. Der gælder tilsvarende regler, hvis du i 2005 havde gæld i fremmed valuta, der er helt eller delvis indfriet. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta skal dog kun med på selvangivelsen, når den samlede gevinst eller det samlede tab i året overstiger 1.000 kr. Hvis den samlede gevinst eller det samlede tab overstiger 1.000 kr., medregnes hele beløbet. Beløbet skrives i rubrik 39.
Ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta skal både børs- og valutakursændringer altid med på selvangivelsen.
Hvis du har købt fordringen eller stiftet gælden før den 27. december 1990, og du er i tvivl om den skattemæssige behandling af gevinst og tab, bør du kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18 eller henvende dig i skattecentret.
Hvis du har erhvervet fordringen den 27. december 1990 eller senere, og den er afhændet i 2005, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afhændelses- og anskaffelsessummen. Hvis der har været forfaldne afdrag på fordringen i 2005, beregnes gevinst og tab som forskellen mellem det forfaldne afdragsbeløb og dets kursværdi på anskaffelsestidspunktet.
Hvis du har stiftet gæld den 27. december 1990 eller senere, og den er indfriet i 2005, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afdragets kursværdi på det tidspunkt, da du påtog dig gælden - og indfrielsessummen. Hvis der har været forfaldne afdrag på gælden i 2005, beregnes gevinst og tab som forskellen mellem afdragets kursværdi på det tidspunkt, hvor du påtog dig gælden - og afdragsbeløbet.
Ved beregning af gevinst og tab på fordringer omregnes anskaffelses-, afhændelses- og afdragssummer mv. til danske kroner. For gæld skal stiftelses-, indfrielses- og afdragssummer ligeledes omregnes til danske kroner.
Omregningen af fx anskaffelsessummer skal ske på grundlag af valutakursen på anskaffelsestidspunktet. Omregningen af fx afhændelsessummer skal ske på grundlag af valutakursen på afhændelsestidspunktet. Gevinst og tab beregnes herefter som forskellen mellem de to beløb.
Afståelse af aktier, anparter og investeringsforeningsbeviser mv. sker først og fremmest ved almindeligt frit salg. Overdragelse af aktier mv. som gave- eller arveforskud sidestilles med salg. Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en pensionsordning, børneopsparing eller boligopsparing sidestilles også med salg. Ved afståelse af aktier mv. kan der ske beskatning af fortjeneste eller gives fradrag for tab. Via TastSelv Borger på www.skat.dk kan du beregne evt. gevinst eller tab på børsnoterede aktier.
Fortjeneste eller tab beregnes på grundlag af den faktiske købesum og den faktiske salgssum. Ved opgørelsen af købesummen og salgssummen kan eventuelle omkostninger i forbindelse med købet og salget henholdsvis tillægges købesummen og fratrækkes salgssummen. Disse omkostninger er udgifter til eventuelle købs- eller salgsprovisioner og eventuelle advokat- og revisorudgifter forbundet med købet eller salget.
Fortjeneste ved salg af aktier mv. behandles skattemæssigt forskelligt afhængigt af de nærmere omstændigheder. Konvertible obligationer beskattes som aktier.
Beskatning af fortjeneste ved salg af aktier mv. afhænger af, om der er tale om:
- Almindelige aktier
- Aktier erhvervet for lånte midler
- Næring - aktionærer, anpartshavere mfl., der har erhvervet aktierne som led i deres erhverv (vekselerere o.l.)
- Andelsbeviser mv. i visse andelsselskaber og foreninger
- Investeringsbeviser
- Idé-aktier.
Reglerne er i hovedtræk som beskrevet under 1-6 nedenfor.
Dit aktieudbytte og skattepligtige fortjeneste ved salg af almindelige aktier, som du har ejet i 3 år eller mere, beskattes under ét som aktieindkomst. Se afsnittet Aktieindkomst.
Du bliver dog ikke beskattet af fortjeneste ved salg fra mindre beholdninger af børsnoterede aktier. Fortjenesten er skattefri, hvis kursværdien af din samlede beholdning af børsnoterede aktier i de sidste 3 år inden salget ikke oversteg følgende bundgrænsebeløb for enlige:
- i 2001:121.400 kr.
- i 2002:125.100 kr.
- i 2003:129.500 kr.
- i 2004:133.700 kr.
- i 2005:136.600 kr.
For ægtefæller, der har været gift og samlevende hele året, gælder følgende bundgrænsebeløb:
- i 2001:242.800 kr.
- i 2002:250.100 kr.
- i 2003:258.900 kr.
- i 2004:267.300 kr.
- i 2005:273.100 kr.
Ved salg af aktier, som du har ejet i mindre end 3 år, er fortjenesten kapitalindkomst. Hvis du har foretaget indskud i en kontoførende investeringsforening, se nedenfor.
Salg inden 3 år
Fortjenesten beskattes som kapitalindkomst, hvad enten der er tale om børsnoterede eller unoterede aktier mv. Tab kan kun trækkes fra i din eller din ægtefælles fortjeneste opnået på andre aktier ejet under 3 år. Overstiger tabet din og din ægtefælles fortjeneste opnået på andre aktier ejet under 3 år, kan det overskydende tab fremføres. Se afsnittet Tab til fremførsel til senere indkomstår. Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se eksempel på gennemsnitsmetoden nedenfor.
Salg efter 3 år - For A. Børsnoterede aktier
Beholdninger under bundgrænsen: Så længe kursværdien af din samlede beholdning af børsnoterede aktier i de sidste 3 år inden salget ikke oversteg den bundgrænse, der gælder for disse år, kan aktierne sælges uden beskatning. Tab kan ikke trækkes fra.
I målingen indgår:
- Alle børsnoterede aktier, udenlandske som danske, og uanset ejerperiode
- Børsnoterede medlemsbeviser i udloddende og akkumulerende investeringsforeninger
- Børsnoterede aktieretter
- Børsnoterede tegningsretter.
- Børsnoterede konvertible obligationer
- Tegningsretter til børsnoterede konvertible obligationer
- Ægtefællens børsnoterede aktier mv., hvis du har været samlevende i hele indkomståret.
Børsnoterede aktier i en pensionsordning eller anden skattebegunstiget ordning, fx boligopsparing mv., medregnes ikke.
Hvis du ønsker oplysning om, hvilke udenlandske aktier der anses for børsnoterede, kan du kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18 eller henvende dig i skattecentret.
Bundgrænserne er de samme som nævnt ovenfor for hhv. enlige og ægtepar.
Beholdninger over bundgrænsen: Kun hvis kursværdien af din beholdning af børsnoterede aktier ved en måling inden for de sidste 3 år har oversteget bundgrænsen, skal en fortjeneste ved salget beskattes. Har du i denne situation tab ved salget, kan det trækkes fra i skattepligtige fortjenester ved salg af børsnoterede aktier efter 3 års ejertid. Overskydende tab kan overføres til din ægtefælle til fradrag i tilsvarende fortjeneste. Tab kan ikke trækkes fra i anden aktieindkomst, fx udbytter, eller anden indkomst. Overstiger tabet din og din ægtefælles fortjeneste opnået på andre børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere, kan det overskydende tab fremføres. Se afsnittet Tab til fremførsel til senere indkomstår.
Bundgrænsen (i 2005 = 136.600 kr.)
Der sker kun beskatning ved salg, hvis kursværdien af din samlede beholdning af børsnoterede aktier inden for de seneste tre år har oversteget bundgrænsen i disse tre situationer:
- Ved udløbet af et indkomstår (pr. 31. december)
- Umiddelbart før et salg
- Umiddelbart efter et køb.
Du skal altså kun på de tre tidspunkter lægge mærke til, om kursværdien overstiger bundgrænsen. Og det er aktiernes kursværdi, der måles på, ikke den faktiske købspris for aktierne. Til beholdningen medregnes også kursværdien af de solgte aktier ved et salg og de købte aktier ved et køb. Ved et salg i 2005 er kursværdien pr. 31. december 2001 uden betydning for, om salget er skattepligtigt.
Har du ikke foretaget køb og salg i løbet af 2002-2004, og var kursværdien den 31. december 2002, den 31. december 2003 og den 31. december 2004 under bundgrænsen, og sælger du fx af dine børsnoterede aktier den 1. marts 2005 (første salg i 2005), er du kun skattepligtig af salget, hvis din samlede beholdning af børsnoterede aktier overstiger bundgrænsen umiddelbart før salget. (Bliver du i dette tilfælde skattepligtig, får aktierne en ny "kunstig" købspris, se nedenfor.) Har du derimod fx købt børsnoterede aktier den 1. juni 2005 og overstiger beholdningen af børsnoterede aktier umiddelbart efter købet bundgrænsen, vil der ved et salg den 1. november 2005 ske beskatning, uanset om beholdningens værdi på salgstidspunktet ligger under bundgrænsen.
Beregning af fortjeneste
Sælger du alle dine aktier i et selskab, beregnes fortjenesten normalt som forskellen mellem købsprisen og salgsprisen. Der sker dog ikke beskatning af værdistigninger i perioder, hvor der evt. kunne være solgt skattefrit, fordi aktiebeholdningen var under bundgrænsen.
Har din beholdning af børsnoterede aktier ved målingerne inden for de sidste 3 år været under bundgrænsen, og overstiger beholdningen ved en måling, fx pr. 31. december 2004, bundgrænsen, skal du ved beregning af fortjeneste eller tab i stedet for den oprindelige købspris anvende de børsnoterede aktiers handelsværdi pr. 31. december 2004. Du får altså en ny "kunstig" købspris. Det gælder dog kun for de aktier, som du på det tidspunkt havde ejet i mindst 3 år. Det gælder dog ikke for aktier, som ved den seneste måling - altså forud for forannævnte måling - ikke var børsnoterede.
Hvis du sælger alle dine aktier i et selskab på én gang efter 3 års ejertid, og din beholdning har været over bundgrænsen i hele den periode, hvor aktierne har været ejet i 3 år, opgør du fortjeneste og tab som forskellen mellem den samlede salgspris og den samlede købspris. Sælger du kun en del af dine aktier i selskabet, opgøres fortjenesten efter gennemsnitsmetoden. Dvs. at købsprisen beregnes ved at gange den pålydende værdi af de solgte aktier med den gennemsnitlige købskurs for alle de aktier i det samme selskab, som du har ejet i 3 år eller mere. Den resterende købspris skal lægges til grund ved senere salg. For aktier anskaffet i forbindelse med et kapitalindskud skal anskaffelsessummen i visse tilfælde reduceres.
Købsprisen for aktier, der ikke er ejet i 3 år, skal ikke medregnes ved beregning af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Det er altid de ældste aktier, der anses for solgt først.
Salg efter 3 år - for B. Unoterede aktier
Din fortjeneste ved salg af unoterede aktier er altid skattepligtig aktieindkomst uanset beholdningens størrelse. Det gælder også ved salg af unoterede medarbejderaktier. Se dog nedenfor under overgangsregler.
Har du haft tab ved salg, kan beløbet trækkes fra under rubrikken Anden aktieindkomst.
Selvangiver du som følge af tab en negativ aktieindkomst, bliver den heraf beregnede negative aktieskat automatisk modregnet i slutskatten. Se afsnittet Aktieindkomst. Om beskatning og selvangivelse af aktieindkomst, se også afsnittet Aktieindkomst.
Salg efter 3 år - C. Overgangsregler
Har du aktier, der efter de tidligere regler (inden den 19. maj 1993) kunne sælges uden at blive beskattet, kan du bruge handelsværdien (= børskursen) den 19. maj 1993 ved opgørelsen af fortjeneste eller tab i stedet for den faktiske købspris. Valg af værdien pr. 19. maj 1993 skal træffes samlet for alle dine aktier i det samme selskab. Et eventuelt tab kan højst trækkes fra med et beløb, der svarer til forskellen mellem salgsprisen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993.
For aktier ejet i mindre end 3 år den 19. maj 1993 kan handelsværdien (= børskursen) den 19. maj 1993 også bruges, når aktierne sælges 3 år eller mere efter købet.
For unoterede aktier kan du også bruge aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 som anskaffelsessum i stedet for den faktiske købspris. Du kan mod betaling af et gebyr på 300 kr. få bindende svar om dine unoterede aktiers handelsværdi pr. 19. maj 1993. En anmodning om bindende svar skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det pågældende indkomstår.
Hvis du efter de tidligere regler skulle beskattes som hovedaktionær, kan du ikke bruge handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum, men du kan opnå et særligt nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste.
Har du medarbejderaktier, der den 19. maj 1993 var båndlagt som led i en godkendt medarbejderaktieordning, gælder der en særlig overgangsordning, der gør det muligt, at en stigning i aktiernes værdi frem til båndlæggelsens udløb ikke beskattes ved et senere salg.
Aktieavancebeskatningslovens § 2 c omhandler de særlige regler om beskatning (uanset ejertid) af fortjeneste ved afståelse af aktier, der er erhvervet for lånte midler. De særlige regler gælder dog kun for aktier, der er erhvervet før den 1. januar 1994. Fortjenesten beskattes som kapitalindkomst.
Når det drejer sig om køb og salg af aktier mv. som led i en skatteyders erhverv (næring), skal fortjeneste eller tab altid medregnes til den skattepligtige personlige indkomst, uanset ejertid.
Der er tale om andelsbeviser mv. i visse andelsselskaber og foreninger. Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser mv. beskattes som kapitalindkomst, uanset ejertid.
Fortjeneste ved salg af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger skal beskattes som kapitalindkomst, uanset ejertid. Visse tab kan trækkes fra. Dog er investeringsbeviser i rene aktiebaserede udloddende investeringsforeninger og i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af reglerne for aktier.
Har du investeringsbeviser, der kunne sælges den 18. januar 1994 uden beskatning, kan du bruge investeringsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for den faktiske købspris, når fortjenesten skal gøres op.
Minoritetsaktionærer, der har adgang til at bruge handelsværdien pr. 19. maj 1993, kan fortsat bruge denne værdi, se ovenfor. Der kan ikke bruges en anskaffelsessum, der er højere end handelsværdien den 19. januar 1994 eller handelsværdien på afståelsestidspunktet.
Har du solgt investeringsbeviser i visse obligationsbaserede udloddende investeringsforeninger, er der mulighed for tabsfradrag.
Gevinst og tab ved afståelse af aktier, investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab beskattes som kapitalindkomst. Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Urealiseret gevinst eller tab på beholdningen af værdipapirer medregnes til den skattepligtige indkomst.
Ved anvendelse af lagerprincippet medregnes forskellen mellem ultimo og primo i et år til den skattepligtige indkomst. Beløbet henføres til dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som gevinsten eller tabet vedrører. Har både du og selskabet kalenderårsregnskab, medregnes gevinsten eller tabet således i den skattepligtige indkomst i året efter det år, som gevinsten eller tabet vedrører. Erhvervelser i løbet af året indgår med anskaffelsessummen på erhvervelsestidspunktet. Afståelser i løbet af indkomståret udgår med afståelsessummen.
Udlodninger fra investeringsselskaber/hedgefonde beskattes hos modtager som kapitalindkomst, og der indeholdes udbytteskat på 28 pct. i udlodningen. Den indeholdte udbytteskat godskrives ved skatteberegningen.
Fortjeneste og tab ved salg af aktier, som du har fået som betaling ved salg af et forsknings- eller udviklingsarbejde, skal altid medregnes til aktieindkomsten, uanset ejertid. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om næringsaktier, jv. punkt 3, eller aktier eller investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab, jv. punkt. 5.
Fortjeneste og tab skal opgøres efter gennemsnitsmetoden. Dette gælder uanset ejertid, og uanset om der er tale om børsnoterede eller unoterede aktier, se ovenfor.
Er du medlem af en kontoførende investeringsforening, er du skattepligtig af din andel af foreningens indtægter. Indtægter mv. skal som hovedregel beskattes, som om du selv havde ejet værdipapirerne mv. i foreningen. Dog beskattes du af fortjenester ved salg af børsnoterede aktier uanset beholdningens størrelse. Beregningen af fortjenesten sker endvidere efter gennemsnitsmetoden, se ovenfor. Din andel af foreningens beholdning af børsnoterede aktier skal til gengæld ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede beholdning af børsnoterede aktier uden for foreningen.
Hæver du af indskuddet i en kontoførende investeringsforening, skal urealiserede fortjenester og tab med på selvangivelsen. Beløbene vil fremgå af opgørelsen fra investeringsforeningen.
Udlodninger og tilskrivninger fra kontoførende investeringsforeninger skal opdeles efter deres art inden for kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefri indkomst. Udlodningen og tilskrivningen skal selvangives, uanset om beløbet bliver udbetalt.
Den del af udlodningen og tilskrivningen, der er kapitalindkomst, skal medtages under rubrik 39.
Den del af udlodningen og tilskrivningen, der er aktieindkomst, skal indgå i den samlede opgørelse af aktieindkomsten. Se afsnittet Aktieindkomst.
Den del af udlodningen og tilskrivningen, der er skattefri, skal ikke selvangives.
Hvis der i udlodningen og tilskrivningen indgår indtægter m.m. fra udlandet, skal denne del selvangives på en særlig selvangivelse for udenlandsk indkomst. Se afsnittet Indkomst fra udlandet.
Fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse, sommerhuse og ejerlejligheder skal ikke med på selvangivelsen, hvis ejeren eller dennes husstand har boet i ejendommen i en del af eller hele den periode, hvor vedkommende har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne sælges skattefrit.
Skattefrihed for fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og sommerhuse er desuden betinget af, at ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2. Hvis ejendommen er på 1.400 m2 eller derover, må der ikke være mulighed for at udstykke en grund til selvstændig bebyggelse fra ejendommen. De samme regler gælder ved salg af en anpartslejlighed eller ejerandel i boliginteressentskab.
Personers fortjeneste ved salg af ejendomme, der ikke er omfattet af ovennævnte regel, beskattes som kapitalindkomst.
Fortjeneste eller tab ved afståelse mv. af aktier, andelsbeviser mfl., der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, medregnes ikke, når vi opgør den skattepligtige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven. Det er dog bl.a. en forudsætning herfor, at ejeren af værdipapiret eller ejerens husstand har boet i lejligheden i en del af eller hele den periode, hvor denne har ejet værdipapiret. Nærmere angivne betingelser for at kunne afstå værdipapiret skattefrit skal også været opfyldt. Hvis der er et bestemt grundareal til lejligheden, er det en betingelse for at skattefritagelse, at de oven for nævnte krav til grundarealets størrelse (1.400 m2-reglen) også er opfyldt.
Ønsker du nærmere oplysninger eller vejledning, kan du kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18 eller henvende dig i skattecentret.
Særregler
Der er særlige regler for opgørelsen af anskaffelsessummen for ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993.
Der gælder også særlige regler for beskatning af fortjenesten ved salg af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage samt for skovbrugsejendomme, hvis afståelsen omfatter stuehuset.
Det samme gælder for ejendomme, der ikke er parcelhuse, men som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, hvis ejendommen i en del af eller hele ejerperioden har været bolig for ejeren og i væsentlig omfang bruges erhvervsmæssigt.
For ejendomme købt før 1. januar 1999 er der i en overgangsperiode særlige regler om ejertidsnedslag ved opgørelsen af fortjenesten, dog således at fortjenesten beskattes fuldt inden for 3 års ejertid. Efter de tidligere gældende regler om ejertidsnedslag beregnedes der fra det 4. til det 9. ejerår en nedsættelse af fortjenesten med 5 pct. om året. Ved afståelse i det 9. år efter ejendommens erhvervelse eller senere kunne der herefter beregnes en nedsættelse af den opgjorte fortjeneste med 30 pct. De særlige regler om ejertidsnedslag er under afvikling, idet den nedsættelsesprocent, der kan opgøres efter de hidtil gældende regler, fra og med 1999 reduceres med 3 procentpoint pr. kalenderår i overgangsperioden, der er på 10 år.
For ejendomme erhvervet 1. januar 1999 eller senere gives der ikke længere ejertidsnedslag.
Ønsker du nærmere oplysninger eller vejledning, kan du kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18 eller henvende dig i skattecentret.
Tilbageførsel af tab ved delsalg mv.
For fast ejendom gælder, at hvis der i et indkomstår er konstateret en skattepligtig fortjeneste ved et delsalg af en fast ejendom, og der i det første eller andet indkomstår herefter konstateres et fradragsberettiget tab ved et eller flere yderligere delsalg af den oprindelige samme faste ejendom eller ved afståelse af den resterende del af den oprindelige samme ejendom, kan tabet tilbageføres og modregnes i den nævnte fortjeneste. Dette gælder dog kun, i det omfang fortjenesten ikke allerede er udnyttet fx ved modregning af tab. Reglerne om tilbageførsel af tab gælder tilsvarende, når den faste ejendom, som tabet er konstateret på, er udstykket fra en fast ejendom. Modregningen i tidligere indkomstår forudsætter, at der anmodes om genoptagelse af skatteansættelsen for det indkomstår, hvori modregningen skal ske. Reglerne gælder for tab opstået i indkomståret 2004 og senere.
Hvis du har en dansk eller udenlandsk livsforsikring uden fradragsret, som er oprettet, erhvervet, ændret eller afgiftsberigtiget den 18. februar 1992, skal afkastet på ordningen medregnes i den skattepligtige indkomst, hvad enten det kommer fra en dansk eller udenlandsk ordning, ifølge pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det samme gælder afkast fra en dansk eller udenlandsk pensionskasseordning, hvor præmieindbetalingen til den pågældende ordning ikke kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst.
Det beløb, du har fået oplyst af forsikrings- eller pensionsinstituttet, skal du selv skrive i rubrik 39. Se også i afsnittet under rubrik 33.
Har du en dansk eller udenlandsk livsforsikring, som er oprettet før den 18. februar 1992 efter den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, som du har valgt skal beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, skal du skrive det beløb, du har fået oplyst af forsikringsinstituttet, i rubrik 39. Se også i afsnittet under rubrik 33.
Pensionsbeskatningslovens § 53 A gælder også i de situationer, hvor der er stillet sikkerhed for arbejdsgivers forpligtigelser i forbindelse med et uafdækket pensionstilsagn til direktøren. Reglen har virkning for præmier eller bidrag, der indbetales den 7. oktober 2004 eller senere, og afkastet heraf. Afkastet af præmier eller bidrag på den sikkerhedsstilne ordning, der er indbetalt den 7. oktober 2004 eller senere, skal du oplyse i rubrik 39. Selve præmierne eller bidragene på den sikkerhedsstilne ordning, der er indbetalt den 7. oktober 2004 eller senere, skal medregnes i din almindelige skattepligtige indkomst. Er du omfattet af denne regel, skal du derfor medtage præmierne eller bidragene i rubrik 15.
Fradragsberettiget tab af aktier, fast ejendom og finansielle kontrakter skal fremskrives via Bilag til selvangivelsen. Tab til fremførsel til senere indkomstår (blanket 04.055).
Der er en del forudsætninger, der skal være opfyldt, for at et tab kan fremføres.
Aktieavancebeskatningsloven er ændret med virkning for aktiesalg, der foretages den 1. januar 2006 eller senere. Reglerne for anvendelse af uudnyttet tab ved salg af aktier, der er opstået i 2005 og tidligere år, er samtidigt ændret. De nye regler har derfor også betydning for bilaget til selvangivelsen for 2005.
For indkomståret 2005 gælder følgende:
1. Fradragsberettigede tab skal trækkes fra fortjeneste fra samme kildeart, jf. dog nedenfor vedrørende tab på aktier. For indkomståret 2005 er der tale om fire kildearter:
- Aktier og visse investeringsbeviser ejet i mindre end 3 år (for tidligere år rubrik 82, nu opdelt i rubrik 81 og 82, jf. nedenfor)
- Børsnoterede aktier og visse investeringsbeviser ejet i 3 år eller mere (rubrik 83)
- Fast ejendom (rubrik 84)
- Finansielle kontrakter (rubrik 85)
Dette betyder, at fradragsberettigede tab af fx aktier, som du har ejet i mindre end 3 år, trækkes fra fortjeneste af aktier ejet i mindre end 3 år, eller at fradragsberettigede tab fra aktier, som du har ejet i 3 år eller mere, trækkes fra fortjeneste fra aktier, som du også har ejet i 3 år eller mere.
2. Hvis der er overskydende tab af fx aktier ejet i mindre end 3 år, efter at du har modregnet tabet i din egen fortjeneste, skal du modregne dit resterende tab mod din ægtefælles fortjeneste, hvor fortjenesten igen skal stamme fra aktier ejet i mindre end 3 år (dvs. samme kildeart).
3. Overskydende tab efter modregning i egen og ægtefælles fortjeneste af samme kildeart skal selvangives i indeværende indkomstår.
4. Hvis du har en overskydende fortjeneste i indeværende år og har selvangivet et tab fx sidste år, så nedbringes det tab, som du har selvangivet sidste år.
For de finansielle kontrakter gælder den undtagelse for indkomstårene 2002-2007, at tab kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger indkomstårets skattepligtige gevinster og de fem forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på finansielle kontrakter.
For fast ejendom gælder, at der under visse betingelser er adgang til at tilbageføre tab ved delsalg mv. af fast ejendom til modregning i skattepligtig fortjeneste ved salg af fast ejendom i de to forudgående indkomstår. Der kan ikke ske fremførsel af tab, der tilbageføres, se nærmere herom ovenfor under afsnittet Fortjeneste ved salg af fast Ejendom, herunder Tilbageførsel af tab ved delsalg mv.
Fremførsel af tab til 2006 og senere år
Reglerne for anvendelse af uudnyttet tab på aktier og visse investeringsbeviser, der er opstået i 2005 eller tidligere år, men ikke udnyttet i 2005 eller tidligere år, er forskellige, afhængigt af, om tabet vedrører børsnoterede eller unoterede aktier.
Saldoen for tab på aktier og visse investeringsbeviser ejet i mindre end 3 år er derfor opdelt i 2 rubrikker:
1. Saldo for fradragsberettiget tab til fremførsel til senere år vedrørende salg af børsnoterede aktier og visse investeringsbeviser ejet i mindre end 3 år (rubrik 81).
2. Saldo for fradragsberettiget tab til fremførsel i senere år vedrørende salg af unoterede aktier og visse investeringsbeviser ejet i mindre end 3 år (rubrik 82).
Du skal derfor også opdele en eventuel saldo i rubrik 82 på bilaget til selvangivelsen for 2004 i en saldo for tab på børsnoterede aktier og visse investeringsbeviser ejet i mindre end 3 år (rubrik 81), og en saldo for tab på unoterede aktier og visse investeringsbeviser ejet i mindre end 3 år (rubrik 82).
Uudnyttet tab på børsnoterede aktier, der er konstateret før den 1. januar 2006 og som ikke er udnyttet inden denne dato, kan fremføres til modregning i aktieudbytter og gevinster ved salg. Du kan dog kun modregne i aktieudbytter og gevinster ved salg, der vedrører børsnoterede aktier. Tab på børsnoterede aktier, der er konstateret før indkomståret 2002, kan højst fremføres i 5 år og skal ikke medtages på bilaget til selvangivelsen.
Uudnyttet tab på unoterede aktier, der er konstateret før den 1. januar 2006 og som ikke er udnyttet inden denne dato, kan fremføres til modregning i aktieudbytter og gevinster ved salg. Du kan modregne i aktieudbytter og gevinster ved salg, uanset om udbytterne eller gevinsterne vedrører børsnoterede eller unoterede aktier. Tab på unoterede aktier, der er konstateret før indkomståret 2002, kan højst fremføres i 5 år og skal ikke medtages på bilaget til selvangivelsen.
Reglerne for fremførsel af tab på fast ejendom og finansielle kontrakter er ikke ændret.
Udfyldelsen af bilaget
Første gang du selvangiver tab til fremførsel, kan kun tab selvangives. Efterfølgende år er der noget mere at modregne af ud over, at der kan selvangives yderligere tab. Herudover skal en saldo i rubrik 82 på bilaget til selvangivelsen for 2004 opdeles, jf. ovenfor. Se eksemplerne nedenfor.
I eksempel 1 er der tale om tab i to efterfølgende år. Der er selvangivet 15.000 kr. i 2004. I 2005 er tabet på 10.000 kr., hvilket betyder, at det er den nye saldo på 25.000 kr., som i 2005 selvangives på bilaget Tab til fremførsel til senere indkomstår.
I eksempel 2 er der tale om en fortjeneste i indkomståret 2005, der er 5.000 kr. større end tabet. Fortjenesten på 5.000 kr. skrives på den almindelige selvangivelse. Bemærk, at bilaget Tab til fremførsel til senere indkomstår derimod skal udfyldes med 0 kr. (nul kr.)
I eksempel 3 er der tale om en fortjeneste i indkomståret 2005. Bilaget Tab til fremførsel til senere indkomstår skal udfyldes med 7.000 kr.
Bemærk, at i eksempel 4 skal du skrive 0 kr. (nul kr.) på bilaget Tab til fremførsel til senere indkomstår. Det betyder, at det tab, som blev selvangivet/fremført i indkomståret 2004, nu er modregnet og nedbragt til nul.
Bemærk, at i eksempel 5 skal du ikke udfylde selvangivelsen vedrørende tabet, og du skal kun udfylde bilaget Tab til fremførsel til senere indkomstår, hvis tabet er selvangivet i rubrik 82 i 2004. Når der ikke er noget at selvangive, betyder det, at du heller ikke skal skrive et nul. Under eksempel 2 og 4 kan du se, at hvis der selvangives 0 kr. (nul kr.), betyder det, at saldoen for tidligere år nedbringes til nul, hvilket ikke er tilfældet her.
Hvis tabet er selvangivet i rubrik 82 for 2004, skal du udfylde både rubrik 81 og rubrik 82 på bilaget - eventuelt med 0 kr. (nul kr.).