Fradrag du selv skal oplyse Har du som lønmodtager haft andre udgifter i forbindelse med arbejdet, har du mulighed for at fratrække disse, men kun med et beløb, som overstiger 5.000 kr. Beløbet skal skrives i rubrik 53 på selvangivelsen.

Bundgrænsen på 5.000 kr. gælder ikke:

• Befordringsfradraget, rubrik 51
• Arbejdsløshedsforsikring, efterlønsbidrag og faglige kontingenter mv., rubrik 52
• Udgifter i forbindelse med hverv som nævning, domsmand mv., rubrik 53
• Fiskeres havfradrag, rubrik 54
• Udgifter ved dagpleje, rubrik 54
• Handicappede og kronisk syges befordring, rubrik 54
• Befordringsfradrag til ansatte på passagerskibe, der er omfattet af DIS-ordningen (begrænset fart), rubrik 54.

Disse udgifter kan fratrækkes fuldt ud og skal altså ikke medregnes ved opgørelsen af de udgifter, der er omfattet af 5.000 kr. s begrænsningen.

Lønmodtagerudgifter, der fratrækkes under rubrik 53, skal kunne dokumenteres, og du kan kun trække de udgifter fra, som har været nødvendige for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Du kan kun få fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, hvis du er lønmodtager. Der er tale om et lønmodtagerforhold, hvis arbejdsgiveren har en instruktionsbeføjelse over for arbejdstageren. Fradraget gælder i forbindelse med enhver form for lønindtægt. Det er altså uden betydning, om du arbejder på timeløn, akkordløn, provisionsbasis eller blot får drikkepenge. Værnepligtsløn anses også som lønindtægt.

Fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter kan også foretages af lønmodtagere, der samtidig driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Det er en betingelse for fradrag, at de driftsudgifter, som er trukket fra vedrørende erhvervsvirksomheden, ikke dækker udgifter i forbindelse med selve lønarbejdet. Du kan få fradrag dels for driftsudgifterne ved erhvervsvirksomheden og dels for øvrige lønmodtagerudgifter.

Følgende kan ikke få fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter i rubrik 53:

• Arbejdsløse
• Efterlønsmodtagere
• Pensionister
• Modtagere af understøttelse
• Bistandshjælpsmodtagere
• Modtagere af støtte fra SUstyrelsen
• Modtagere af honorarer uden for et egentligt ansættelsesforhold.

Hvis du i løbet af 2005 har skiftet status, fordi du fx er blevet pensioneret, kan du fratrække de udgifter, der vedrører en eventuel lønindtægt. Hvis der er tale om udgifter i forbindelse med lønindkomst fra udlandet, kan fradrag herfor ikke foretages i det omfang, disse udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal modregnes ved den danske indkomstopgørelse.

Fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter (kun udover 5.000 kr.)

Fortæring og beklædning
Udgifter til fortæring og beklædning er som hovedregel private, selvom de afholdes i tilknytning til arbejdet og kan normalt ikke trækkes fra.

Arbejdsværelse i hjemmet
En lønmodtagers arbejdsværelse i hjemmet anses normalt for en privat udgift. Udgiften kan dog i særlige tilfælde trækkes fra, hvis arbejdets art eller omfang bevirker, at værelset ikke længere kan bruges som almindeligt opholdsrum. Dette kan fx være tilfældet, hvis værelset er indrettet til tegnestue eller laboratorium.

Hvis du har ret til fradrag for arbejdsværelse, udgør fradraget en forholdsmæssig andel af huslejen svarende til arbejdsværelsets andel af den samlede bolig. Hvis du ejer boligen, nedsættes ejendomsværdiskatten forholdsmæssigt.

Udgifter til driftsmidler med både privat og erhvervsmæssig brug
Har du som lønmodtager udgifter, herunder afskrivninger til driftsmidler, der også bruges erhvervsmæssigt (dvs. blandet anvendelse), kan du i et vist omfang få fradrag for udgifterne til den erhvervsmæssige anvendelse.

Sælger du et sådant driftsmiddel med blandet anvendelse til en pris, der er under det beløb, som driftsmidlet er afskrevet til, kan en forholdsmæssig andel af tabet fratrækkes i den skattepligtige indkomst og skal i givet fald skrives i rubrik 53. Det gælder dog kun i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter i rubrikken overstiger 5.000 kr.

Ved salg til en pris, der overstiger det beløb, driftsmidlet er afskrevet til, skal en forholdsmæssig andel af fortjenesten skrives i rubrik 20. Du kan som lønmodtager ikke foretage fradrag for faktiske erhvervsmæssige befordringsudgifter. Sælger du en bil med blandet benyttelse, hvorpå der i 1993 eller tidligere har været foretaget skattemæssige afskrivninger, kan du kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18 eller henvende dig i skattecentret for at få mere information.

Udgifter til edb-udstyr
Hvis du har købt edb-udstyr i 2005 (pc mv.) til privat brug, kan du ikke få fradrag for udgifterne. Det samme gælder, hvis edb-udstyret er anskaffet af studiemæssige årsager. Hvis edb-udstyret derimod er et vigtigt og nødvendigt arbejdsredskab og anvendes erhvervsmæssigt, kan du foretage afskrivning på anskaffelsessummen. Det afhænger bl.a. af i hvilket omfang, der er edb-udstyr til rådighed på din arbejdsplads. Til brug ved beregningen af fradraget skal der foretages et skøn over omfanget af den erhvervsmæssige anvendelse.

Dobbelt husførelse
Hvis du på grund af dit arbejde midlertidigt må have dobbelt husførelse, kan du fratrække merudgifterne til kost og bolig.

Fradraget for dobbelt husførelse kan anvendes af gifte skatteydere, af ugifte samlevende og af enlige forsørgere med børn, der ved årets begyndelse ikke var fyldt 18 år.

For at opnå fradrag skal følgende betingelser alle være opfyldt:

• Der skal være tale om merudgifter til kost og bolig
• Adskillelsen skal skyldes dit arbejde
• Adskillelsen skal være midlertidig (op til 2 år)
• Afstanden mellem de to boliger skal være så stor, at du ikke med rimelighed kan henvises til dagligt at rejse frem og tilbage.

Hvis du bor ved det midlertidige arbejdssted i privat indkvartering e.l., kan du fratrække 400 kr. pr. uge uden at skulle dokumentere din merudgift. Hvis du ønsker fradrag herudover, skal samtlige udgifter til kost og bolig dokumenteres.

Faglitteratur
Hvis du har haft udgifter til faglige tidsskrifter eller videnskabelige værker, kan udgifterne under visse betingelser fratrækkes. For det første skal de faglige tidsskrifter eller videnskabelige værker have været nødvendige, for at du i årets løb har kunnet varetage dit arbejde. For det andet skal der være tale om egentlig faglitteratur. Udgifter til populærvidenskabelige værker kan altså ikke fratrækkes.

Flytteudgifter
Flytteudgifter kan fratrækkes, hvis flytningen har haft til formål at opretholde den indkomst, som du hele tiden har haft. Skyldes flytningen, at du har fået ny stilling e.l., kan flytteudgifter normalt ikke trækkes fra.

Ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver, kan fratrække en række udgifter i forbindelse med flytningen. Følgende udgifter kan fratrækkes:

• Flytning af bohave
• Rejseudgifter for husstanden
• Udgifter til nødvendige installationer
• Huslejetab.

Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan ikke trækkes fra. Udgifter til fast ejendom, herunder renteudgifter, anses ikke for huslejetab.

Hvis arbejdsgiveren godtgør de ovenfor nævnte fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal både godtgørelsen og de pågældende udgifter holdes uden for indkomsten og påvirker derfor ikke skatteberegningen.

Du kan dog herudover foretage et skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på mellem 3.000 kr. og 6.000 kr. afhængig af bohavets og husstandens størrelse.

Ovennævnte regler gælder både offentligt ansatte og privat ansatte. Det betyder, at også offentligt ansatte har mulighed for at holde udgifterne og godtgørelsen uden for indkomsten, når arbejdsgiveren godtgør de ovenfor nævnte flytteudgifter.

Kongres- og kursusudgifter
Lønmodtagere kan normalt ikke få fradrag for udgifter, der vedrører deltagelse i kongresser.

Udgifter, der vedrører deltagelse i faglige kurser, kan fratrækkes, hvis der er tale om kurser, der alene - eller i langt overvejende grad - har haft til formål at vedligeholde eller ajourføre din faglige uddannelse, og kurset er nødvendigt for din løngivende stilling. Hvis der er tale om videreuddannelseskurser, kan udgifterne ikke trækkes fra.

Repræsentation
Repræsentationsudgifter kan trækkes fra med 25 pct. af udgifterne. Udgifterne skal have været nødvendige for at erhverve indkomsten, og de må ikke være betalt eller dækket af arbejdsgiveren efter regning. Hvis du ønsker fradrag for repræsentationsudgifter, skal du kunne dokumentere udgifterne. De bilag, der anvendes til dokumentation, skal indeholde alle relevante oplysninger (dato, udsteder, leverede ydelser, evt. modtager og kvitteringspåtegning). Specielt for restaurationsbilag skal der på bilaget stå, hvem der har deltaget i sammenkomsten, og hvorfor den er afholdt.

Selvom specificerings- og dokumentationskravene er opfyldt, vil fradrag blive nægtet, hvis SKAT skønner, at der ikke har været tale om nødvendige repræsentationsudgifter.

Telefonudgifter
En lønmodtagers udgift til telefon anses normalt for at være en privat udgift. Dette gælder også, selvom din arbejdsgiver stiller krav om telefon, fx for at kunne tilkalde dig til vagttjeneste o.l. Fradrag kan kun foretages, hvis det har været nødvendigt at ringe erhvervsmæssigt. Fradrag kan i så fald ske med udgiften til de erhvervsmæssige opkald.

Abonnementsudgiften kan ikke trækkes fra. Lønmodtagere, der i væsentlig omfang bruger privat telefon erhvervsmæssigt, kan få fradrag for de dokumenterede udgifter med reduktion af den del af udgiften, der må anses for privat. Ved fastsættelsen af den private del af den samlede udgift kan der tages udgangspunkt i Skatterådets satser for værdien af fri telefon til rådighed. Se rubrik 15.

Børnedagplejere
Børnedagplejeres faktiske udgifter kan fratrækkes. Udgifterne skal kunne dokumenteres, og beløbet skrives i rubrik 53. I stedet for fradrag for faktiske udgifter kan børnedagplejere vælge et standardfradrag, som skal skrives i rubrik 54. 

Fradrag for DIS-indkomst (begrænset fart)
Hvis du i løbet af 2005 har været ansat på passagerskibe, der er omfattet af DIS-ordningen (begrænset fart), kan du ikke fradrage lønmodtagerudgifter vedrørende DIS-indkomsten i rubrik 53. Se under rubrik 54.

Hvis fradragene vedrører både land- og søindkomst, skal du foretage en forholdsmæssig fordeling. Den del, der vedrører landindkomsten, skal skrives i rubrik 53.

Fradrag for rejseudgifter Hvis du arbejder på et midlertidigt arbejdssted og som følge heraf ikke har mulighed for at overnatte på din sædvanlige bopæl, anses du for at være på rejse. Hvornår og hvor længe din arbejdsplads kan betragtes som midlertidig, afgøres ud fra en vurdering af dit ansættelses- og/eller arbejdsforhold.

Du kan læse mere om reglerne om skattefri rejsegodtgørelse og fradrag for rejseudgifter i pjecen Diæter - om skattefri rejsegodtgørelse på www.skat.dk.

Fradrag for dokumenterede udgifter eller med standardsatsen
Du kan fratrække rejseudgifter til kost, småfornødenheder og logi. Du kan ikke få fradrag i det omfang, du har modtaget skattefri rejsegodtgørelse fra din arbejdsgiver, eller rejseudgifterne er betalt af arbejdsgiveren. Du kan enten fratrække dine dokumenterede, faktiske rejseudgifter, eller du kan vælge at få fradrag med nedenstående standardsatser for udokumenterede udgifter til henholdsvis kost, småfornødenheder og logi. Hvis du har modtaget en skattefri godtgørelse, der er mindre end standardsatsen, kan du fradrage forskellen mellem den udbetalte godtgørelse og satsen.

Udgifter til kost og småfornødenheder
Du kan kun få fradrag med standardsatsen for udokumenterede udgifter til kost og småfornødenheder, når du har været på rejse i mindst 24 timer. Herefter kan du få fradrag med 1/24 af satsen pr. påbegyndt rejsetime. Standardfradraget kan kun fås i de første 12 måneder, du arbejder på et midlertidigt arbejdssted på rejsen, se nedenfor.

Éndagsrejser
Ved rejser på mindre end ét døgn uden overnatning kan du kun få fradrag for dine dokumenterede, faktiske udgifter til kost og småfornødenheder.

Fri kost
Hvis du har modtaget fri kost på rejsen, dvs. ét eller flere fri måltider, men ikke modtaget skattefri rejsegodtgørelse, kan du få fradrag med standardsatsen for kost og småfornødenheder reduceret med værdien af det eller de fri måltider, du har modtaget den pågældende dag. Værdien af fri morgenmad, fri frokost og fri aftensmad er henholdsvis 15, 30 og 30 pct. af standardsatsen.

Det særlige 25 pct.s fradrag
Hvis din arbejdsgiver har afholdt dine udgifter til kost på rejsen efter regning, men ikke har udbetalt en skattefri godtgørelse på 25 pct. af kostsatsen til dækning af dine udgifter til småfornødenheder, kan du få fradrag herfor med 25 pct. af kostsatsen beregnet for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag. 12 måneders-tidsbegrænsningen, se nedenfor, gælder også for det særlige 25 pct.s fradrag.

Det særlige 25 pct.s fradrag kan ikke benyttes af turistchauffører.

Standardsatser for udgifter til kost og småfornødenheder
Standardsatserne pr. døgn for udokumenterede udgifter til kost og småfornødenheder ved rejse med overnatning er for 2005:

• For alle lønmodtagere undtagen turistchauffører, ved rejse i Danmark eller ved rejse i udlandet: 408 kr.
• For turistchauffører ved rejse i Danmark: 75 kr., ved rejse i udlandet: 150 kr.

Personer, der kan få fradrag med standardsatserne
Hvis du er lønmodtager eller medlem af eller medhjælper for en bestyrelse eller kommission, et udvalg, råd e.l., og du får et vederlag, der er A-indkomst, kan du få fradrag med standardsatserne for dine udokumenterede udgifter til kost og småfornødenheder på en rejse, hvis du opfylder ovenstående betingelser. Det gælder både ved benyttelse af det almindelige standardfradrag og det særlige 25 pct.s fradrag.

Følgende personer kan dog ikke få sådanne fradrag med standardsatserne:

• Personer, som er registrerede som erhvervsfiskere, og som har valgt at få fradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.
• Personer, som arbejder på DIS-skibe, og som derfor kan anvende reglerne i ligningslovens § 33 C.
• Personer, som kan anvende reglerne i sømandsfradragsloven.
• Personer, som får diverse tillæg o.l. ydelser, fordi de er udsendt af den danske stat, jf. ligningslovens § 7, nr. 15.
• Personer, som får ydelser, fordi de er under uddannelse mv., jf. ligningslovens § 31, stk. 4.
• Værnepligtige og frivilligt personel i deres uddannelsestid.

12-måneders-reglen ved standardfradrag samt 25 pct.s fradrag
Du kan kun få fradrag for udokumenterede rejseudgifter til kost og småfornødenheder med standardsatserne (herunder det særlige 25 pct.s fradrag) i de første 12 måneder på et midlertidigt arbejdssted. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdet foregår på et arbejdssted, der flyttes over en strækning på mindst 8 km i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse. Som eksempler herpå kan nævnes motorvejs-, bro- eller jernbaneprojekter.

12-måneders-tidsbegrænsningen for standardfradraget gælder heller ikke, hvis du arbejder på et midlertidigt arbejdssted, der ikke er knyttet til et bestemt geografisk sted. Det er fx tilfældet for personer, der arbejder på lastbiler, tog eller andre transportmidler for gods eller mennesker, eller personer, der arbejder på skibe eller lignende.

Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder for det enkelte, midlertidige arbejdssted. En ny 12-måneders periode påbegyndes, når du skifter til et andet midlertidigt arbejdssted. Det betragtes som arbejdsstedsskifte:

1. når du for samme arbejdsgiver i samme arbejdsprojekt skifter til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads, eller
2. når du skifter til et andet arbejdsprojekt hos den samme arbejdsgiver, eller
3. når du får en ny arbejdsgiver, selvom du arbejder på det samme arbejdsprojekt som før.

I forbindelse med reglerne om arbejdsstedsskifte gælder en særlig 20-dages-regel ved tilbagevenden til et tidligere, midlertidigt arbejdssted. Hvis du skifter fra arbejdssted 1 til arbejdssted 2 og herefter vender tilbage til arbejdssted 1, starter en ny 12 måneders-periode på arbejdssted 1, hvis du har arbejdet i mindst 20 dage på arbejdssted 2. Det er kun arbejdsdage, der tælles med i de 20 dage - ikke ferie, fridage, tjenesterejser eller sygedage.

I særlige situationer, hvor du ikke ville kunne forudse din tilbagevenden til arbejdssted 1 (fx på grund af særlige fejl og mangler ved det afsluttede arbejde på arbejdssted 1), påbegyndes dog en ny 12 måneders-periode på arbejdssted 1, selvom du har arbejdet i mindre end 20 dage på arbejdssted 2.

Efter udløbet af 12 måneders-perioden på et midlertidigt arbejdssted kan du kun få fradrag for dine udgifter til kost og småfornødenheder med de dokumenterede, faktiske udgifter, og kun hvis du stadig er på rejse.

Udgifter til logi
Du kan få fradrag for udgifter til logi, når du har været på rejse i mindst 24 timer. Herefter kan du få fradrag pr. efterfølgende fulde døgn. Du kan kun få fradrag for dine udgifter til logi, så længe du arbejder på en midlertidig arbejdsplads, og hvis du opfylder de øvrige betingelser for at være på rejse, se ovenfor.

Fradraget kan fås enten med de dokumenterede, faktiske udgifter eller med standardsatsen for udokumenterede logiudgifter.

Hvis du vælger at få fradrag for udokumenterede logiudgifter med standardsatsen, kan du ikke samtidig afskrive på driftsmidler (fx en campingvogn), der anvendes ved overnatning på rejsen.

Standardsatserne for logi
Standardsatsen for udokumenterede udgifter til logi ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet i 2005 er 175 kr. pr. døgn.

Personer, der kan få fradrag med standardsatsen for logi
Hvis du er lønmodtager eller medlem af eller medhjælper for en bestyrelse eller kommission, et udvalg, råd e.l., og du får et vederlag, der er A-indkomst, kan du få fradrag med standardsatserne for dine udokumenterede udgifter til logi, hvis du opfylder ovenstående betingelser. Følgende persongrupper kan dog ikke få fradrag med standardsatsen for logi:

• Personer, som transporterer varer eller mennesker
• Personer, som gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer)
• Personer, som arbejder på luftfartøjer
• Personer, som arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster
• Personer, som er registrerede som erhvervsfiskere, og som har valgt at få fradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår
• Personer, som arbejder på DIS-skibe, og som derfor kan anvende reglerne i ligningslovens § 33 C
• Personer, som kan anvende reglerne i sømandsfradragsloven
• Personer, som får diverse tillæg og lignende ydelser, fordi de er udsendt af den danske stat, jf. ligningslovens § 7, nr. 15
• Personer, som får ydelser, fordi de er under uddannelse mv., jf. ligningslovens § 31, stk. 4
• Værnepligtige og frivilligt personel i deres uddannelsestid.

Der gælder ingen fast tidsgrænse for, hvor længe du kan få fradrag for udokumenterede logiudgifter med standardsatsen sådan som ved fradrag for standardsatsen for udgifter til kost og småfornødenheder (12 måneders-reglen), se ovenfor.

Du kan dog kun få fradrag for logiudgifter, så længe dit arbejdssted er midlertidigt, se under afsnittet Udgifter til logi.