| Virksomheden skal beregne den nedsatte godtgørelse. Beløbet skal modregnes i den afgift, som virksomheden ellers kan få godtgjort til procesformål i den samme periode.
Der skal alene beregnes/betales afgift af overskudsvarme, der anvendes i virksomheden som rumvarme/varmt vand. Der skal således ikke betales afgift af overskudsvarme, hvis overskudsvarmen anvendes til formål, som der ydes fuld godtgørelse af energiafgiften for (procesformål).
Virksomheden skal kun betale afgift af nyttiggjort overskudsvarme til eget forbrug af rumvarme i virksomheden i perioden 1. oktober - 31. marts, dvs. oktober, november, december, januar, februar og marts. Det samme gælder for internt forbrug af varmt vand, der er fremstillet af overskudsvarme. Denne bestemmelse blev indsat i afgiftslovene ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.
For varme, der afsættes, skal der betales afgift af overskudsvarmen hele året.
Kvadrameterafgift- eget forbrug af overskudsvarmeI stedet for at betale afgift af overskudsvarme baseret på en måling kan virksomheden vælge i stedet at betale overskudsvarmeafgift af eget forbrug på basis af en standardsats pr. m2 pr. måned efter areal (kvadratmeterafgift), se F.6.8.4. Ovennævnte lempelse for betaling af overskudsvarmeafgift gælder også her. Kvadratmeterafgiften skal dermed kun betales i vinterhalvåret.
Standardsatsen udgør 10 kr. pr. m2 pr. måned. I perioden 1. januar 1999 - 31. december 2001 udgjorde satsen 9 kr. pr. m2. Før 1. januar 1999 udgjorde satsen 8 kr. pr. m2.
Kvadratmeterafgiften omfatter ikke internt forbrug af varmt vand, der er fremstillet af overskudsvarme.
Eldrevne varmepumperHvis nyttiggørelsen sker ved eldrevne varmepumper, hvortil virksomheden ikke kan få godtgørelse af elafgiften af elforbruget, nedsættes godtgørelsen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, elafgiftslovens § 11, stk. 9, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 9 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4.
Eksempel
Dette kan illustreres ved følgende eksempel:
Elforbrug i varmepumpe: |
1.000 kWh |
3 x 1.000 kWh = |
3.000 kWh |
|
|
Omregnet til energiindhold (1 MWh = 3,6 GJ): |
|
|
|
3.000 kWh : 1.000 = 3 MWh x 3,6 GJ = |
10,8 GJ |
|
|
Nyttiggjort varme målt ved udgang fra varmepumpe: |
15,0 GJ |
- Elforbrug x 3 = |
10,8 GJ |
Reduktion i godtgørelsen for: |
4,2 GJ |
Overskudsvarme baseret på flere brændslerI det omfang den nyttiggjorte varme eller varmt vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig el, nedsættes godtgørelsen for en forholdsvis mængde varme.
Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler, som der ydes godtgørelse for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler mv.
Reglerne herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 10, kulafgiftslovens § 8, stk. 9, elafgiftslovens § 11, stk. 10, naturgasafgiftslovens § 10, stk. 10 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 5.
Er der fx indfyret 2.000 GJ træ og 2.000 GJ olie i en proces, som der ydes godtgørelse for, og der efterfølgende nyttiggøres 1.000 GJ varme, nedsættes godtgørelsen af energiafgiften med 2.000 GJ : 4.000 GJ x 1.000 GJ x 52,50 kr./GJ = 26.250 kr.
Hvis overskudsvarmen nyttiggøres fra en tung proces, skal der ske en tilsvarende fordeling ved opgørelse af, hvad der skal betales i CO2-afgift af overskudsvarmen.
Særligt for naturgas og bygasFor nyttiggjort overskudsvarme, der stammer fra anlæg, hvor der i perioder af mindst én måneds varighed udelukkende er brugt naturgas, udgør nedsættelsen af godtgørelsen af energiafgiften følgende, jf. naturgasafgiftslovens § 10, stk. 11:
1. januar år |
2000 |
2001 |
2002 og fremover |
Overskudsvarme- afgift pr. Gj i kr. |
160x50,00 202 |
196x50,00 202 |
52,50 |
Overskudsvarme- afgift max i pct. af vederlag (overskudsvarme, der afsættes |
160x45% 202 |
196x45% 202 |
47,5% *) |
*) ►Procenten er ændret ved lov nr. 1416 af 21. december 2005, se F.6.9.1.◄
For bygas, omfattet af de særlige regler, beregnes overskudsvarmeafgiften efter dette skema:
1. januar år |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 og fremover |
Overskuds- varme-afgift pr. Gj i kr. |
38x50,00 202 |
68x50,00 202 |
99x52,50 202 |
125x52,50 202 |
150x52,50 202 |
177,2x52,50 202 |
52,50 |
Overskuds- varmeafgift max i pct. af vederlag (overskudsvarme, der afsættes) |
38x45% 202 |
68x45% 202 |
99x47,5% 202 |
125x47,5% 202 |
150x47,5% 202 |
177,2x47,5% 202 |
47,5% *) |
*) ►Procenten er ændret ved lov nr. 1416 af 21. december 2005, se F.6.9.1.◄
Vælger virksomheden at betale afgift af overskudsvarme på basis af kvadratmeterafgiften udgør afgiften pr. m2 følgende pr. måned for naturgas:
1. januar år |
2000 |
2001 |
2002 og fremover |
Kvadratmeterafgift pr. måned i kr. |
160x9 202 |
196x9 202 |
10 |
For bygas udgør den tilsvarende afgift pr. m2 følgende pr. måned:
1. januar år |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 og fremover |
Kvadratmeter- afgift pr. måned i kr. |
38x9 202 |
68x9 202 |
99x10 202 |
125x10 202 |
150x10 202 |
177,2x10 202 |
10 |
Reglerne fremgår af naturgasafgiftslovens § 10, stk. 11.
I perioder, hvor der er anvendt flere eller andre brændsler end naturgas i ét anlæg, skal der betales afgift af overskudsvarme efter de almindelige overskudsvarmeregler.
For virksomheder, hvis overskudsvarme hidrører fra såvel anlæg, der er baseret på naturgas, som anlæg baseret på andre brændsler end naturgas, gælder den reducerede nedsættelse kun for den overskudsvarme, der hidrører fra det eller de naturgasbaserede anlæg.
|