Der skal ifølge SFL § 20 udsendes agterskrivelse, når SKAT ønsker at foretage en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end selvangivet, eller ønsker at ændre den del af grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives. Høringspligten omfatter desuden sager vedrørende gaveafgift og ejendomsvurdering. Vedrørende sagsfremstilling henvises til afsnit E.3.6.

Denne høringspligt er ubetinget, for så vidt angår afgørelsens adressat og gælder ved siden af den almindelige høringspligt efter FVL §§ 19-21, hvorefter der som udgangspunkt skal foretages høring af en part, når myndigheden er kommet i besiddelse af oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som parten ikke kan antages at være bekendt med, og oplysningerne både er til ugunst for den pågældende part og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

En agterskrivelse skal indeholde en begrundelse, således at den skattepligtige kan tage reel stilling til forslaget.

Hvis SKAT ikke vil følge sin agterskrivelse, fx fordi der er tilgået myndigheden nye oplysninger af væsentlig betydning, som den skattepligtige ikke har haft lejlighed til at udtale sig om, må en ny agterskrivelse udsendes til den skattepligtige, jf. TfS 1997, 105 LSR. Se modsat SKM2001.498.HR, der er nærmere omtalt i afsnit E.3.5.4 om fornyet høring.

Hvis den skattepligtige ikke gør indsigelse mod agterskrivelsen, kan udsendelse af en egentlig kendelse udelades, jf. SFL § 20, stk. 2, sidst pkt. Den skattepligtige vil herefter alene modtage en årsopgørelse, der er baseret på den nu gennemførte skatteansættelse. Hvis den skattepligtige gør indsigelse mod agterskrivelsen, skal der altid udsendes kendelse.

Oplysninger, der skal selvangives Den ubetingede pligt til høring af afgørelsens adressat efter SFL § 20, omfatter alene oplysninger af den type, der skal selvangives. De oplysninger, der skal selvangives, er de typer af oplysninger, der kræves selvangivet efter SKL § 1, herunder de oplysninger, der indberettes årligt fra arbejdsgiver, finansielle institutioner mv. efter afsnit II i skattekontrolloven. De oplysninger, der skal selvangives, er typisk oplysninger om indkomst, herunder fradrag, oplysninger om kvalificering af en indkomst som fx personlig indkomst eller kapitalindkomst, oplysninger om indkomst fra udlandet eller oplysninger om værdien af ejerbolig.

Skatteberegning Derimod er det ikke et krav efter SFL, at der foretages høring i tilfælde, hvor den påtænkte ændring skyldes en ændret skatteberegning, fx i form af overførsel af et uudnyttet underskud, bundfradrag eller personfradrag mellem ægtefæller, fremførsel af et underskud til fradrag i den skattepligtiges indkomst for følgende indkomstår eller beregning af en skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat. I disse tilfælde finder alene de almindelige høringsregler i FVL §§ 19-21 anvendelse.

For sager vedrørende skatteberegning, som blev rejst af skattemyndighederne inden den 1. juli 1999, kan der henvises til SKM2002.231.HR (tidligere SKM2001.172.ØLR), hvor den manglende høring af en ægtefælle, hvis overførte underskud fra den anden ægtefælle blev ændret, ikke medførte ugyldighed. Begrundelsen herfor var, at der var tale om en konsekvensrettelse af beregningsmæssig karakter, og at der ikke var fremsat materielle indsigelser. I SKM2002.417.ØLR fandt Landsretten ligeledes, at ændring af en ægtefælles skatteansættelse var konsekvensrettelse af beregningsmæssig karakter, som følge af ændrede skatteansættelser for den anden ægtefælle. Da der ikke var fremkommet indsigelser vedrørende det endelige materielle resultat, medførte den manglende udsendelse af agterskrivelse til ægtefællen ikke, at skatteansættelserne var ugyldige.

Se tilsvarende SKM2001.344.HR, hvor manglende høring af et moderselskab i forbindelse med ansættelse af sambeskatningsindkomst ikke medførte ugyldighed, fordi moderselskabet havde haft lejlighed til at gøre indsigelse i forbindelse med en forudgående ansættelsesændring vedrørende et sambeskattet datterselskab.

Frist Efter SFL § 20, stk. 2, skal SKAT give den skattepligtige en frist til at udtale sig over den påtænkte ansættelse. Længden af denne frist beror på et skøn over behovet herfor i den enkelte sag, og det er lovfæstet, at høringsfristen skal være på mindst 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, svarende til 14 dage fra den skattepligtiges modtagelse af høringsskrivelsen ved normal postbesørgelse. Borgeren/virksomheden kan acceptere en kortere frist.

I SKM2002.508.ØLR fandt Landsretten, at den 14 dages frist, der var fastsat i en agterskrivelse, efter sagens omfang og karakter samt henset til tidspunktet for afsendelsen kort før jul var for kort til, at de skattepligtige havde rimelige vilkår til varetagelse af sine interesser. Efter en konkret væsentligshedvurdering førte fejlen imidlertid ikke til ugyldighed, da Landsretten lagde vægt på, at ændringen af skatteansættelsen fremgik af og var i overensstemmelse med et tidligere revisionsnotat, som de skattepligtige var bekendt med og havde haft adgang til at udtale sig om. Landsretten tillagde det endvidere betydning, at to af de skattepligtige var bekendt med tilsvarende ansættelsesændringer for andre selskaber, og at forhøjelsens materielle indhold i øvrigt kunne opretholdes.

Det fremgår af TfS 1997, 350 LSR, at skattemyndighederne kan kræve, at et eventuelt møde afholdes inden indsigelsesfristens udløb.

I SKM2003.273.HR fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at der var begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen i den kommunale skatteforvaltning i en sag, hvor den kommunale skatteforvaltning traf afgørelse i en sag efter, at der var indkommet høringssvar, men forinden høringsfristens udløb.

Særligt for selskabsligning

For sambeskattede selskaber gælder specielt, at der skal sendes agterskrivelse til både moder- og datterselskab, hvis skat påtænker at ændre datterselskabets skatteansættelse, jf. SKM2001.344.HR, hvor det er forudsat, at der i forbindelse med en ændring af et datterselskabs skatteansættelse skulle gives moderselskabet lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, da ændringen af skatteansættelsen havde umiddelbar betydning for moderselskabets skatteforhold.