Det er ikke muligt at begære syn og skøn ved SKATs almindelige afgørelser i 1. instans på afgiftsområdet. Det er således heller ikke muligt at begære syn og skøn ved afgørelser om bindende svar, der afgives af SKAT.

Ved anmodninger om bindende svar, der forelægges Skatterådet til afgørelse, jf. SFL § 21, stk. 4, kan Skatterådet tillade, at der afholdes syn og skøn, jf. SFL § 4, stk. 3. Se nærmere herom i afsnit H.3.4.1.

Hvis sagen indbringes for Landsskatteretten, kan klageren anmode om syn og skøn efter reglerne i SFL § 47 og retsplejelovens § 343. Se afsnit H.3.4.1 om syn og skøn.