| 3-måneders-fristenI henhold til § 27, stk. 2, i ►lovbek. nr.1114 af 22. november 2005◄ om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven) kan SKAT som efterprøvende myndighed vedrørende gaveanmeldelser ændre værdiansættelsen, hvis den af parterne anførte værdi ikke svarer til det overdragnes handelsværdi på gavetidspunktet. SKATs ændring skal ske inden 3 måneder efter anmeldelsens modtagelse, og parterne skal have lejlighed til at ytre sig skriftligt eller mundtligt inden ændringen, såfremt dette ikke medfører overskridelse af en lovbestemt frist eller lignende. Fristen er absolut og kan ikke suspenderes, jf. SKM2001.380.LSR, hvor beregningen af 3 måneders fristen hverken blev påvirket af, at SKAT ikke havde modtaget ønskede oplysninger eller at gaveanmeldelsen ikke var sket rettidigt. Efterprøvelsesbeføjelsen går begge veje, jf. skd.cirk. nr. 138 af 2. september 1983, hvor opmærksomheden er henledt på Østre Landsrets dom af 7. september 1982, offentliggjort i skd. 65.166, og hvor følgende er fastslået: "der er ikke grundlag for at antage, at SKATs efterprøvelse af værdiansættelserne i en gaveanmeldelse alene eller i det væsentlige skal sikre, at ansættelsen ikke er for lav. Såfremt ansættelsen anses for at være for høj, skal der også foretages en ændring." |