Virksomheden A's klage skyldes at told- og skatteregionen, ved en afgørelse af 22. december 2000, ikke har fundet at et momstilsvar for afgiftsperioden 1992-1997 er forældet. Told- og skatteregionen har således reguleret momstilsvaret for perioden 1. januar 1992 til 31. december 1997 med i alt 497.263 kr.

Virksomheden A v/B (herefter benævnt virksomheden) driver udlejningsvirksomhed, hvor busser udlejes uden fører. Busserne er registreret til foreningskørsel, og de udlejes på dag- og ugebasis, dog udlejes enkelte for længere perioder.

Det er oplyst, at virksomheden er afmeldt fra momsregistrering pr. 15. januar 1997.

Det er oplyst, at told- og skatteregionen var på udbetalingskontrol i virksomheden den 11. oktober 1993, hvor regionen gennemgik momshæftet Y27. Endvidere var der arbejdsgiverkontrol i virksomheden den 27. juni 1996, hvor regionen gennemgik lønsedler for en bestemt medarbejder. Øvrig kontakt mellem regionen og virksomheden har efter det oplyste været telefonisk.

Told- og skatteregionen indhentede i forbindelse med et kontrolbesøg hos virksomheden i 1999 virksomhedens årsregnskab for 1997. Det fremgik af dette regnskab, at skyldig moms ikke stemte overens med virksomhedens momsangivelser til regionen. Det fremgik tillige af revisors erklæring til regnskabet, at virksomhedens momsangivelser i en længere årrække ikke havde været i overensstemmelse med det momstilsvar, der var opgjort i årsregnskaberne. Endvidere fremgik det, at virksomhedens revisor løbende havde udarbejdet momsefterangivelser. Heraf var nogle underskrevet af B. Ingen af efterangivelserne var afleveret til told- og skatteregionen.

Told- og skatteregionen har ud fra virksomhedens årsregnskaber udarbejdet en oversigt over differencen mellem momstilsvaret efter årsregnskaberne i forhold til det af virksomheden oplyste på momsangivelserne. Virksomheden har ikke anfægtet regionens opgørelse.

Told- og skatteregionen har ud fra den udarbejdede oversigt forhøjet klagerens momstilsvar for perioden 1. januar 1992 til 31. december 1997 med i alt 497.263 kr., jf. momslovens § 77, stk. 1, jfr. § 4, stk. 1 og § 37.

Told- og skatteregionen har ikke anset noget af kravet for forældet. Told- og skatteregionen har herved henvist til at forældelsesfristen har været suspenderet, jf. forældelseslovens § 3, idet told- og skatteregionen først ved indhentelsen af 1997 årsregnskabet i 1999 blev bekendt med, at der ikke var overensstemmelse mellem momsangivelserne og årsregnskabet. Told- og skatteregionen har endvidere anført, at den omstændighed, at virksomheden har opgivet korrekte momsangivelser til de kommunale skattemyndigheder ikke er ensbetydende med at told- og skatteregionen har været bekendt med forholdet, idet det er told- og skatteregionen som er den relevante myndighed i forhold til momsen. Endelig har told- og skatteregionen anført, at virksomheden må anses at have erkendt størrelsen af de årlige momstilsvar i og med at disse fremgår af de underskrevne årsregnskaber.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den del af kravet der er mere end 5 år gammelt må anses for forældet, jf. forældelseslovens regler. Repræsentanten har henvist til, at told- og skatteregionen burde have været bekendt med kravet både via de talrige kontrolbesøg hos virksomheden gennem årene og via de indsendte årsregnskaber.

Repræsentanten har på vegne af klageren anerkendt told- og skatteregionens opgørelse, idet denne stemmer overens med de af virksomhedens revisor udarbejde årsregnskaber.

Sagen har været til udtalelse hos told- og skatteregionen samt hos Told- og Skattestyrelsen. Told- og skatteregionen har udtalt, at regionen fastholder, at kravet ikke kan anses for forældet, idet told- og skatteregionen må anses at have været i undskyldelig uvidenhed om kravets beståen. Told- og Skattestyrelsen har tiltrådt denne udtalelse.

Landsskatteretten skal udtale:

I henhold til §§ 1 og 2 i forældelsesloven af 1908 gælder der for statens eller kommunernes krav på skatter og afgifter af offentligretlig natur en forældelsesfrist på 5 år. Denne forældelsesfrist er dog ikke anvendelig, når der for fordringen er udstedt gældsbrev eller tilvejebragt andet særligt retsgrundlag, hvorved fordringens tilblivelse eller størrelse er anerkendt af skyldneren eller på anden måde skriftligt fastslået. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor fordringen kan kræves betalt.

Af forældelseslovens § 3 fremgår følgende:

"Naar den Fordringshaver, for Hvem noget af de i § 1 ommeldte Krav er stiftet, paa Grund af utilregnelig Uvidenhed om sit Krav eller om Skyldnerens Opholdssted har været ude af Stand til at gøre sin Ret gældende, regnes den i § 1 omhandlede kortere Forældelsesfrist først fra den Tid, da Fordringshaveren var eller ved sædvanlig Agtpaagivenhed vilde have været i Stand til at Kræve sit krav betalt".

Retten finder ikke, at told- og skatteregionen kan anses at have været i en undskyldelig uvidenhed om sit krav. Retten har herved lagt vægt på, at virksomheden har været momsregistreret for den omhandlende aktivitet og i den forbindelse løbende har indsendt momsangivelser. Retten skal i den forbindelse henvise til Højesterets dom offentliggjort i UfR 1981.72.

Retten finder endvidere ikke, at virksomheden, ved indsendelsen af årsregnskaberne til ligningsmyndighederne, kan anses at have anerkendt gælden overfor Told- og skatteregionen. Der skal i den forbindelse henvises til Landsrettens dom offentliggjort i TfS 1992.333.

Retten finder derfor, at den del af kravet der var forfaldent den 22. december 1995 må anses for forældet. Efter den dagældende § 59 i momsloven forfalder momskrav 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. Da virksomheden efter det oplyste anvender kvartalet som afgiftsperiode, vil krav som vedrører 3. kvartal 1995 og tidligere være at anse for forældet. Regionens afgørelse er således uvirksom for perioden forud for 22. december 1995, fordi det afledte krav var forældet, da afgørelsen blev truffet.