Dato for udgivelse
11 dec 2002 10:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23. oktober 2002
SKM-nummer
SKM2002.637.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
291/2001
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Afgifter
Emneord
Ambi, tilbagebetalingskrav, forældelse
Resumé

To virksomheder anmodede den 20. maj 1997 om tilbagebetaling af ambi. Der skete tilbagebetaling af ambi med fradrag for sparede arbejdsgiverafgifter ved afgørelse af 27. oktober 1997. På baggrund af en byretsdom vedrørende opgørelsen af fradraget for sparede arbejdsgiverafgifter, anmodede selskaberne om genoptagelse af tilbagebetalingssagen den 4. november 1999. Told og Skattestyrelsen afviste anmodningen om genoptagelse med henvisning til, at et eventuelt krav på genoptagelsestidspunktet var forældet efter 1908 lovens 5 årige forældelses regel. Vestre Landsret og Højesteret fandt, at afvisningen af genoptagelsen var berettiget henset til kravets forældelse. Højesteret fandt, at tilbagebetalingskravet var omfattet af 1908 lovens § 1, stk. 1 nr. 6.

Reference(r)

Forældelsesloven § 1, stk. 1, nr. 6

Parter

H1 A/S og H2 Invest APS
(advokat Jens Paulsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Sune Fugleholm)

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 12. afdeling den 30. maj 2001.

Afsagt af højesteretsdommerne

Hornslet, Marie-Louise Andreasen, Per Sørensen, Peter Blok og Børge Dahl.

Appellanterne, H1 A/S og H2 Invest ApS, har gentaget deres påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Appellanterne har for Højesteret yderligere anført, at Told-og Skattestyrelsen ved afgørelserne af 27. oktober 1997 har erkendt de krav om yderligere tilbagebetaling af ambi, som gøres gældende, og at forældelsen af disse krav derfor er afbrudt i medfør af 1908-lovens § 2, 2. pkt., 1. led. Ved afgørelserne erkendte Told- og Skattestyrelsen bruttoaambibeløbene, og selv om styrelsen uberettiget foretog modregning af sparede udgifter som følge af forkortelsen af arbejdsgiverperioden vedrørende sygedagpenge, må forældelsen derfor også være afbrudt for de krav, der gøres gældende under nærværende sag.

Indstævnte har heroverfor anført, at Told- og Skattestyrelsen alene erkendte at skylde de opgjorte beløb, som blev betalt til appellanterne, dvs. bruttoambibeløbene med de foretagne fradrag for sparede arbejdsgiverafgifter m.v., herunder sparede udgifter til sygedagpenge. Der foreligger derfor ingen erkendelse, som har afbrudt forældelsen af de krav, som nu gøres gældende af appellanterne. Der var ikke tale om modregning, men om opgørelse af appellanternes tab.

Parterne er også for Højesteret enige om, at det afgørende for, om genoptagelse skal ske, alene er, om tilbagebetalingskravene er forældet.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets bemærkninger.

§ 1, stk. 1, nr. 4, i forældelsesloven af 1908 omfatter alene "statens eller kommunens krav på skatter eller afgifter ..." De krav på yderligere tilbagebetaling af ambi, som gøres gældende af appellanterne, er derfor ikke omfattet af denne bestemmelse. Kravene er derimod af de grunde, der er anført af landsretten, omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Ved afgørelserne af 27. oktober 1997 erkendte Told- og Skattestyrelsen alene at skylde den del af de af appellanterne fremsatte tilbagebetalingskrav, som blev taget til følge ved afgørelserne. I relation til de krav om yderligere tilbagebetaling af ambi, som nu gøres gældende af appellanterne, foreligger derfor ingen erkendelse, som i medfør af 1908-lovens § 2, 2, pkt., 1. led, har afbrudt forældelsen.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanterne, H1 A/S og H2 Invest ApS, inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse solidarisk betale 25.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.