BødeforelægEn tilkendegivelse om, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, sker i form af et bødeforelæg, jf. retsplejelovens § 924 om bødeforelæg.

Om bødeforelæg gælder der tilsvarende regler som for tiltalerejsning efter retsplejelovens regler. I bødeforelægget skal herefter anføres den pågældendes navn og en beskrivelse af overtrædelsen med angivelse af, hvilke lovparagraffer der anses overtrådt, jf. retsplejelovens § 831, stk. 1, hvortil § 924, stk. 2, henviser.

Herudover skal det anføres, at sagen principielt skal afgøres ved domstolene, men at den kan afsluttes uden domstolsbehandling, såfremt den pågældende erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist at betale den bøde, som er anført i bødeforelægget. Endelig skal det anføres, at sagen vil blive sendt til politiet med anmodning om tiltalerejsning ved domstolene, hvis den pågældende ikke kan tiltræde bødeforelægget.

Et bødeforelæg, der ikke er tiltrådt af den, det retter sig imod, er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, idet det ikke skaber ret. Der kan derfor ikke klages over et bødeforelæg. En borger eller virksomhed, som ikke kan tiltræde et bødeforelæg, må derfor henvises til at få sagen afgjort ved domstolene.

Aktindsigt efter afsluttet straffesagNår et bødeforelæg er underskrevet af den, som det retter sig imod, er der tale om en aftale mellem myndigheden og den pågældende. Efter retsplejelovens § 729 d, stk. 1 har den pågældende ret til aktindsigt i en afsluttet straffesag med de begrænsninger, der fremgår af § 729 d, stk. 2 og stk. 3. Det betyder at interne arbejdsdokumenter er undtaget fra aktindsigt. Aktindsigten kan desuden begrænses af hensyn til trediemand eller andre tungtvejende hensyn. Retsplejelovens bestemmelse om partens aktindsigt i en afsluttet straffesag er mere begunstigende end FVL § 18, hvorfor der skal tages udgangspunkt i retsplejelovens bestemmelser i behandling af en anmodning om aktindsigt.