Aftægtsydelser er skattepligtige for modtageren i medfør af SL § 4 litra c. Aftægtsydelser vil typisk forekomme i forbindelse med overdragelse af fast ejendom eller andre formuegoder, hvor overdragelsessummen helt eller delvis berigtiges ved, at køberen påtager sig at udrede en årlig ydelse til sælgeren. Det forhold, at den kapitaliserede værdi af aftægtsydelsen indgår i salgssummen for en solgt ejendom eller virksomhed, medfører ikke, at sælgeren kan se bort fra nogen del af de årlige ydelser, jf. HRD i UfR 1971.597 og ØLD af 19. jun. 1974 (skd. 31.51).

Er der etableret et aftægtsforhold som led i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af fast ejendom eller andre formuegoder, indgået den 1. juli 1999 eller senere, gælder reglerne i LL § 12 B, stk. 1-11. Ifølge disse regler skal aftægtsydelsen først beskattes hos modtageren fra det tidspunkt, hvor den nominelle sum af de akkumulerede ydelser overstiger den kapitaliserede værdi af aftægtsforpligtelsen på aftaletidspunktet. På aftaletidspunktet skal der foretages en kapitalisering af den løbende aftægtsydelse. Den kapitaliserede værdi skal føres på en saldo, som hvert indkomstår reduceres med den nominelle værdi af aftægtsydelsen. Først i det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal aftægtsmodtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst. Se afsnit A.F.4.4.5.2 og Ligningsvejledningen Erhvervsdrivende afsnit E.I.2.4.

Ydelser i henhold til forpligtelseserklæringer (understøttelseskontrakter) er skattepligtige for modtageren. Dette gælder også i tilfælde, hvor yderen ikke kan fradrage ydelserne, jf. lsr. 1960.175, samt i tilfælde, hvor en tilsvarende gaveydelse ville være skatte- og afgiftsfri for modtageren.

Aftægtsydelser mv. kan helt eller delvis bestå i ret til fri kost og logi, fri bolig eller andre rettigheder. Værdien af sådanne naturalydelser ansættes skønsmæssigt efter den værdi, ydelsen har på modtagelsestidspunktet.

Landsskatteretten anså en løbende udbetaling fra en trust i USA for skattepligtig efter SL § 4 litra c. De løbende ydelser, der kunne sidestilles med en rentenydelsesret, skulle beskattes som kapitalindkomst, bl.a. fordi trustens midler overvejende var anbragt i obligationer, se ToldSkat Nyt 1992.17.510 (TfS 1992, 425). Om beskatning af rentenydelseskapitaler henvises endvidere til A.D.1.14, samt TfS 1991, 530 og kommentaren hertil i ToldSkat Nyt 1992.6.19,(TfS 1992, 169).

Fribolig mv.Værdien af en fribolig ansættes efter skøn til boligens udlejningsværdi. Statens satser for brug af lejeboliger er vejledende ved udøvelsen af skønnet, ligesom der tages hensyn til forhold, som beliggenhed, alder og vedligeholdelsesforpligtelse. Se nedenstående skemaer.

Pr. 1. august 2005 forhøjes huslejen med 2,3 pct., jf. Finansministeriets cirk. nr. 9241 af 29. marts 2005. Fra 1. august 2005 skal satserne i finansministeriets cirk. nr. 15 af 28. januar 1993 ganges med en faktor på 1,34342.

Boligens størrelse beregnes efter de i Finansministeriets cirkulære nr. 22 af 18. feb. 1983 givne retningslinier. Ved opgørelsen af boligarealet medregnes kun arealet af værelser og kamre, men ikke af gange, bad, køkken, bryggers, forstue mv. For så vidt angår beskatningen af ejeren af boligen, se LL § 12 A.

Værdien af fri varme ansættes efter et skøn. Værdien kan ansættes til værdien af olieforbruget svarende til den frembragte varme, også hvor denne stammer fra halmfyring eller fyring med træaffald, jf. Skat 1986.1.68 (TfS 1986, 96) og ToldSkat Nyt 1993.6.225 (TfS 1992, 587).

Lejeboligbidrag Cirkulære nr. 15 af 28. jan. 1993 med virkning fra 1. juni 1993.

Nettoetageareal af værelser og kamre i m^2; 17 - 55 m²

Satser pr år:

Nettoetageareal af værelser og kamre for mere end 55 m²

Satser pr år:

For boliger uden elektricitet fastsættes boligbidraget 2 satser lavere end for tilsvarende boliger med denne installation.

Hvis der i en bolig ikke er gas men en anden tilsvarende installation, f.eks. el-komfur, skal skemaet læses, som om der er gas installeret.