| Kontohaveren hæver selv indskud på etableringskonto til forlods afskrivning, så snart etablering har fundet sted. Midlerne skal som hovedregel hæves inden for etableringsåret og således, at indskud først kan hæves, når tidligere indskud er hævet fuldt ud, jf. ETBL § 7, stk. 7. Når etablering har fundet sted, skal indskud, der ikke har kunnet hæves efter ETBL § 7, hæves inden 9 år efter udløbet af det indkomstår, hvori etablering har fundet sted, eller inden udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 67 år, jf. ETBL § 10, stk. 1.
Når der hæves et beløb fra etableringskontoen, hæves der af indskuddene med samme beløb. Indskud, der eventuelt overstiger indeståendet, anses for fuldt ud hævet, når det sidste indestående hæves. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger, reduceres ved forlods afskrivninger med et beløb, der svarer til en procentdel af de hævede indskud, jf. ETBL § 7, stk. 5. Se E.D.2.6.
SkattesagHvis et skatteankenævn, Landsskatteretten eller en domstol i forbindelse med behandlingen af en klage over en skatteansættelse har anerkendt en foretagen etablering, der tidligere har været tilsidesat, regnes fristen på 9 år i ETBL § 10 stk. 1 fra udløbet af det indkomstår, hvori endelig afgørelse af etableringsspørgsmålet er truffet. Hvis aldersbegrænsningen i § 10 stk.1 (67 år) finder anvendelse, stilles kontohaveren som om etableringen ikke var blevet tilsidesat. Får kontohaveren f.eks. i det indkomstår, hvori vedkommende fylder 68 år, anerkendt, at etablering er sket i det indkomstår, hvori vedkommende fylder 65 år, skal kontohaveren først efterbeskattes af eventuelle ikke hævede indskud i det indkomstår, hvori vedkommende fylder 70 år.
Ved hævningen skal den skattepligtige aflevere et udfyldt skema i pengeinstituttet. På dette skema skal den skattepligtige erklære, at han har etableret sig og anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver i overensstemmelse med loven.
Det påhviler pengeinstituttet at sikre, at alle rubrikker på skemaet er udfyldt. Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra etableringskontoen, hvis dette krav er opfyldt.
Hvis den skattepligtige forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger ved hævningen, kan den skattepligtige straffes efter ETBL §§ 11 B-C, se E.D.2.12.
Pengeinstituttet har pligt til at opbevare de indleverede skemaer i mindst 5 år, og skal på begæring udlevere skemaerne til SKAT, jf. § 3, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 927 af 4. oktober 2005.
Hævning af indskud i værdipapirerNår indskud anbringes i værdipapirer, er der ikke altid overensstemmelse mellem indskud og indestående på kontoen. Har der været kursgevinster på de værdipapirer, som anbringelserne er sket i, er indeståendet på kontoen større end de foretagne indskud. I denne situation hæves de foretagne indskud først.
Har der været kurstab på værdipapirerne, kan indeståendet på kontoen blive mindre end de foretagne indskud. I denne situation hæves de indskud, der overstiger indeståendet til sidst. Er der som følge af kurstab beløb, der ikke kan forlods afskrives, fordi indskuddene overstiger værdien af det anskaffede, skal beløbet efterbeskattes efter ETBL § 10.
Hævning af indskud i værdipapirer kan belyses ved følgende eksempel.
År 1: |
|
Indskud 45.000 kr. |
|
anbringes i obligationer kurs 90 |
|
pålydende 50.000 kr. |
|
Indestående ultimo år 1 (kurs 90) |
45.000 kr. |
År 2: |
|
Indskud 90.000 kr. |
|
anbringes i obligationer kurs 90 |
|
pålydende 100.000 kr. |
|
Indestående ultimo år 2 |
|
Obligationer fra år 1 (kurs 92) |
46.000 kr. |
Obligationer fra år 2 (kurs 90) |
90.000 kr. |
I alt |
136.000 kr. |
År 3: |
|
Indskud 90.000 kr. |
|
anbringes i obligationer kurs 90 |
|
pålydende 100.000 kr. |
|
Indestående ultimo år 3 |
|
Obligationer fra år 1 (kurs 92) |
46.000 kr. |
Obligationer fra år 2 (kurs 91) |
91.000 kr. |
Obligationer fra år 3 (kurs 90) |
90.000 kr. |
I alt |
227.000 kr. |
I år 4 reviderer skattemyndighederne skatteyderens ansættelse for år 2, og det resulterer i, at indskud for år 2 skal nedsættes til 85.000 kr. Dette medfører en udbetaling på 5.000 kr. fra kontoen til skatteyderen på et tidspunkt, hvor kursen på år 2's obligationer er 93. Da skatteyderen yderligere har investeret i obligationer, der ikke kan omsættes i mindre andele end 1.000 kr. ad gangen, må skatteyderen realisere obligationer for 6.000 kr. og indsætte forskelsbeløbet, 580 kr., på en kontantkonto som et beløb vedrørende år 2.
I år 7 vælger skatteyderen at etablere sig på et tidspunkt, hvor indeståendet er faldet i værdi på grund af kursfald. Der er ikke foretaget andre indskud, heller ikke af renter.
Indestående ved etablering:
Obligationer fra år 1 (kurs 74) |
37.000 kr. |
Obligationer og indlån fra år 2 (kurs 75,5) |
71.550 kr. |
Obligationer fra år 3 (kurs 77,5) |
77.500 kr. |
I alt |
186.050 kr. |
I forbindelse med etableringen anskaffer skatteyderen et afskrivningsberettiget driftsmiddel for kontant 169.745 kr. Beløbet hæves fra etableringskontoen, idet der sker bortsalg af obligationer for et tilsvarende beløb. Hævningen betyder, at der samtidig hæves af indskuddene.
Der hæves følgende indskud, der alle afskrives forlods:
Indskud fra år 1 |
45.000 kr. |
Indskud fra år 2 |
85.000 kr. |
Indskud fra år 3 |
39.745 kr. |
I alt |
169.745 kr. |
Herefter resterer ikke hævet indskud fra år 3 på i alt 90.000 kr. - 39.745 kr. = 50.255 kr.
Det resterende faktiske indestående på etableringskontoen svarer ikke til det resterende indskud. Det resterende faktiske indestående på kontoen, efter at der er hævet 169.745 kr. til anskaffelsen, udgør 16.275 kr., der dækkes af obligationer til pålydende 21.000 kr. (kurs 77,5).
I år 8 anskaffer skatteyderen yderligere et afskrivningsberettiget driftsmiddel for 35.000 kr. Hele indestående på kontoen, der nu er vokset til 22.000 kr. som følge af kursstigning, hæves og bruges til anskaffelsen. Dette betyder for indskuddene, at restindskuddet på 50.255 kr. hæves. Heraf bruges 35.000 kr. og ikke kun 22.000 kr. til forlods afskrivning på det anskaffede driftsmiddel i år 8. De resterende 15.255 kr. efterbeskattes herefter i år 8, som indskud, der vedrører år 3. |