Landbrugeres eget forbrug af okse- og kalvekød, svinekød samt heste-, fåre- og lammekød opgøres i kg.

I SKM2005.496.SKAT er fastsat følgende vejledende mindstesatser for 2006: 

  ekskl. moms
Okse- og  kalvekød pr.kg. 9,90 kr.
Svinekød pr.kg. 6,00 kr.
Fåre- og lammekød pr.kg 13,70 kr.
Hestekød pr.kg 6,00 kr.
Fjerkræ,herunder æg   140,00 kr.
Mælk 140,00 kr.

Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person pr. år også for børn, som ikke ved indkomstårets begyndelse er fyldt 14 år. Værdien af kartofler og havesager skal ikke medregnes.

Sandsynliggørelse af forbrugSelvangiver landmanden et forbrug af egne varer på 0 kilo eller et lavt forbrug, som skattemyndigheden er usikker på rigtigheden af, er der i begge tilfælde tale om et bevisspørgsmål.

Ved afgørelsen af dette bevisspørgsmål kan skattemyndigheden ikke blot forlange dokumentation for køb af kød uden for bedriften og derefter forhøje ansættelsen, hvis sådan dokumentation ikke fremlægges, jf. TfS 1988, 300 LSR.

Skattemyndigheden må sandsynliggøre et større forbrug, hvis det selvangivne ikke anerkendes. Der bør herved foretages en samlet bedømmelse af samtlige de omstændigheder, der foreligger i det konkrete tilfælde, hvorved der f.eks. kan lægges vægt på husstandens størrelse, herunder antallet af børn og disses alder, antallet af medhjælpere på kost mv. Er der herefter grundlag for at antage, at der er selvangivet for lavt, er skattemyndigheden berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af forbruget. Kan landmanden, f.eks. ved at fremlægge regninger mv., derimod sandsynliggøre, at der er indkøbt tilstrækkeligt af kødvarer til at dække forbruget, bør det selvangivne normalt godkendes.

Normaludgift pr. kostdagLandbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i årets løb har ydet kost til medhjælpere, kan i stedet for den faktiske andel af husholdningsudgifterne fratrække 49 kr. pr. kostdag for hver medhjælper i 2006 (samme værdi som i 2005). Det er en betingelse, at antallet af kostdage ikke overstiger det normale antal kostdage for to helårsarbejdere. For helårsansatte kan der således fratrækkes udgifter til kost for 365 dage med 49 kr. pr. dag. Der kan ikke herudover fratrækkes eventuelt udbetalte kostpenge. Der er mulighed for i stedet at vælge at fratrække faktisk udbetalte kostpenge samt 49 kr. pr. dag for de dage, hvor der er ydet kost.

Som fradrag kan ikke i stedet anvendes den af Ligningsrådet fastsatte værdi af kost og logi for medhjælpere ved husholdning og landbrug mv., jf. LSRM 1985, 25, idet landmandens faktiske merudgifter til kost må antages at være mindre end kostværdien for medhjælperen.

Medhjælpers logiI henhold til EVSL § 11, stk. 2, kan ejendomsværdiskatten nedsættes, når ejeren udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom. Se herom Ligningsvejledningens afsnit A.G .