Ifølge KSL § 62, stk. 3, foretages der modregning af restskatter, renter og omkostninger, før der sker udbetaling af noget skattebeløb. Modregningen kan foretages på det tidspunkt, hvor den overskydende skat er udbetalingsmoden. Ved udbetalingsmoden forstås, at kommunen har sikret, hvilket beløb der er til udbetaling, jf. Vejledning om det Centrale Fordringsregister. Ekspeditionstiden ved udbetalingerne må ikke overstige 14 dage. Det tilføjes, at denne frist også gælder for subsidiære udlæg, der foretages hos ægtefællen.
I TfS 1995,488 VLD bestemtes, at krav på overskydende skat i et år og modkrav på restskat i to følgende år ansås for opstået ved udgangen af de pågældende år, og at der derfor ikke kunne foretages modregning for uforfaldne skatter i den transport, som var noteret uden forbehold.
Dette medfører, at der ved notering af transporter i overskydende skat bør tages forbehold om modregning med statskrav, der er stiftet inden modtagelsen af transporten. Modkravene behøver herefter ikke være forfaldne.