Ifølge RPL § 507, stk. 1, kan udlægget kun udstrækkes til så mange af skyldnerens aktiver, som pantefogden skønner er nødvendigt til dækning af det skyldige beløb og de omkostninger, der er forbundet med udlægsforretningen.

►Er der stillet sikkerhed efter skatte- og afgiftslovgivningen, skal sikkerheden anvendes til dækning af restancerne, efterhånden som disse opstår. Sikkerheden skal således anvendes, før der kan skrides til tvangsfuldbyrdelse med udlæg. Såfremt der eksisterer en sikkerhed, kan et udlæg ikke siges at være nødvendigt til kravets dækning. Derimod må det antages, at modregning - modsat udlæg - kan gennemføres trods en eksisterende sikkerhedsstillelse, såfremt i øvrigt de almindelige betingelser for tvungen modregning er til stede. Se i øvrigt SKM2006.365.SKAT.◄

Hvis pantefogden finder det nødvendigt, eller skyldneren forlanger det, skal pantefogden foretage en vurdering af det udlagte.

Ønsker skyldneren vurderingen foretaget, kan skyldnerens anmodning herom gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for omkostningerne herved, jf. RPL § 507, stk. 4. Kræves der særlig bistand til vurderingen, kan skattecentret rekvirere en sådan.

Ved vurderingen ansættes værdien til det beløb, som de udlagte effekter skønnes at kunne indbringe ved en offentlig auktion efter fradrag for de omkostninger, der er forbundet med auktionen.

Vurderingen skal foretages for hvert enkelt aktiv og ikke ved en samlet vurdering.

Ved udlæg i værdipapirer, som dagligt kursfastsættes på Københavns Fondsbørs, eller i udenlandske statspapirer, aktier og lignende værdipapirer, som kursnoteres på fremmede børser, skal vurdering ikke foretages, jf. RPL § 557.

Heller ikke ved udlæg i fordringer eller i indtægter af faste ejendomme finder vurdering sted.

Omfanget af udlægget bestemmes ved et skøn af hensyn til mulige omkostninger og udgifter ved indfordringen.