Udenlandske virksomheder, der har etableret fast driftssted her i landet, skal udbetale løn gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, jf. KSL § 46, stk. 4. I denne situation skal den befuldmægtigede indeholde både A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Andre udenlandske arbejdsgivere kan også vælge at udbetale løn gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 5. Den befuldmægtigede skal fra og med den 2. juli 2004 ikke som hidtil kun indeholde A-skat men også AM-bidrag og SP-bidrag, jf. bek. nr. 136 af 17. februar 2005 om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag. Om midlertidig suspension af opkrævning af SP-bidrag se afsnit A.3.1.
►Se også◄ SKM2006.394.SKAT.
Om udenlandsk virksomhed iøvrigt, se afsnit C.