Virksomheder, som både har momspligtige aktiviteter og momsfrit salg af finansielle ydelser, skal foretage en konkret vurdering af, om virksomheden skal betragtes som en finansiel virksomhed i relation til lønsumsafgiftsloven.
Ved vurderingen af, om salget af de finansielle ydelser har en sådan karakter og et sådant omfang, at virksomheden skal betragtes som en finansiel virksomhed, lægges der afgørende vægt på, om den finansielle aktivitet kan anses som virksomhedens hovedaktivitet.
I overvejelserne indgår størrelsen af virksomhedens fradragsret for indgående moms af fællesomkostninger. Virksomheder, der ud over det momsfri salg har momspligtige aktiviteter, vil have delvis fradragsret for indgående moms af fællesomkostninger. Den delvise fradragsret beregnes på grundlag af det momspligtige salgs andel af virksomhedens samlede omsætning.
Derudover kan det indgå i vurderingen, om virksomheden over for offentligheden fremtræder som en finansiel virksomhed.
Udgør virksomhedens momspligtige salg mindre end halvdelen af den samlede omsætning, og fradragsretten som følge af virksomhedens momsfrie finansielle aktiviteter derfor er under 50 pct., vil virksomheden almindeligvis være omfattet af lovens § 4, stk. 2, nr. 1, som en finansiel virksomhed (metode 2).
Anses virksomheden derimod for at være en ikke-finansiel virksomhed, idet fradragsretten overstiger 50 pct., vil virksomheden være omfattet af lovens § 4, stk. 1. Afgiftsgrundlaget er således virksomhedens lønsum +/- over-/underskud (metode 4). Er virksomheden organiseret som fond, forening m.v. skal virksomheden dog opgøre afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2, nr. 4 (metode 1).
Finansielle indtægter hidrørende fra forskellige former for passiv kapitalanbringelse betragtes ikke som vederlag for salg af finansielle tjenesteydelser og begrænser således ikke fradragsretten. Som eksempler på sådanne indtægter kan nævnes visse renteindtægter - f.eks. fra indestående i pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve samt renteindtægter fra købe- og afbetalingskontrakter, som er indgået som følge af virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser (egenproduktion). Endvidere anses enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber eller mellem søsterselskaber normalt ikke for at være salg af en finansiel tjenesteydelse.
Eksempel
Et leasingselskab har foruden leasingindtægter, renteindtægter som følge af udlånsvirksomhed på grundlag af kontrakter, der er oprettet af og tiltransporteret fra en autoforhandler. Endvidere har selskabet renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet (passiv kapitalanbringelse).
De finansielle indtægter fra fremmede fordringer vil medføre en begrænsning af momsfradragsretten. Bliver fradragsretten som følge af finansieringsvirksomheden på under 50 pct., betragtes virksomheden som en finansiel virksomhed. Beregningsgrundlaget er den del af lønsummen, der kan henføres til den finansielle virksomhed. Er fradragsretten derimod over 50 pct., betragtes virksomheden ikke som finansiel virksomhed. Beregningsgrundlaget er den del af lønsummen med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af virksomheden, der kan henføres til denne aktivitet.
Beregning af fradragsprocenten:
Leasingselskabet har en samlet årlig omsætning på 8,3 mio. kr. bestående af:
- leasingindtægter (momspligtige ydelser) 5,0 mio. kr.
- renteindtægter fra salg af finansielle ydelser 3,0 mio. kr.
- renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet 0,3 mio. kr.
Selskabet skal ikke medregne renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditeten ved opgørelsen af den omsætning, der anvendes ved beregningen af den delvise fradragsret.
Fradragsprocenten bliver:
5.000.000 (a) x 100
------------------------------- = 62,5 pct. ~ 63 pct.
8.000.000 (a + b)
Selskabet i eksemplet vil altså ikke blive betragtet som en finansiel virksomhed, og skal derfor betale lønsumsafgift af den del af lønsummen med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan henføres til denne aktivitet, jf. lovens § 4, stk. 1, samt § 5, stk. 1 (metode 4). Se endvidere afsnittene C.3 og E.1.4.
Fremkommer der ved beregning af fradragsprocenten decimaler, oprundes fradragsprocenten til nærmeste hele tal.
En finansiel koncern med fællesregistreringer skulle ikke medregne resultatandele vedr. anparter i behold til omsætningen i forbindelse med beregningen af koncernens delvise fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1 (fradragsprocenten var hermed større end 50 pct.). Da resultatet af anparter i behold hverken skal tages i betragtning ved beregning af fradragsretten for indgående moms af fællesomkostninger eller medregnes i fællesregistreringens salg af finansielle ydelser ved vurderingen af, om fællesregistreringen skal beregne lønsumsafgift efter hovedreglen (metode 4) eller undtagelsen for virksomheder i den finansielle sektor (metode 2), kunne fællesregistreringens finansielle aktivitet ikke betegnes som hovedaktiviteten, og lønsumsafgiften skulle dermed opgøres efter hovedreglen i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 (metode 4), jf. SKM2001.99.LSR.