Rådigheden over fast ejendom er bl. a. begrænset af offentlige myndigheders regulering.

Planloven For at sikre, at landets arealer anvendes på en økonomisk og miljømæssigt hensigtsmæssig måde, reguleres arealanvendelsen gennem lovgivningen. De vigtigste bestemmelser om arealplanlægning findes i lov om planlægning (planloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004.

Planer, der fastsætter bestemmelser om arealanvendelsen, kaldes fysiske planer. Miljøministeren har ansvaret for landsplanlægningen og kan udstikke retningslinier for regionplanmyndighedernes regionplanlægning og primærkommunernes kommuneplanlægning.

Rammeplaner Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er regionalplanmyndighed i hovedstadsområdet. Bornholms Kommunalbestyrelse er regionalplanmyndighed på Bornholm. I den øvrige del af landet er amtsrådet regionalplanmyndighed.

Regionalplanmyndighedernes regionplaner skal have en tidshorisont på 12 år. En regionplan skal angive rammerne for primærkommunernes planlægning, herunder for eventuelle arealudlæg til byzone og sommerhusområde. Endvidere tager regionplanen stilling til placeringen af større offentlige institutioner, butikscentre og trafikanlæg m. m. Regionplanen skal tilgodese land- og skovbrugsmæssige interesser, natur- og fritidsinteresser samt andre beskyttelseshensyn.

Ved kommuneplanen fastlægges hovedstrukturen for kommunen og rammerne for lokalplanerne. Den enkelte grundejer har intet retskrav på, at kommuneplanen udmøntes i lokalplaner med det forudsatte indhold. I områder, hvor der ikke foreligger en lokalplan, må der ved vurderingen henses til kommuneplanen og de bebyggelsesprocenter, der måtte være fastsat deri, jf. SKM2004.460.HR.

Lokalplaner Primærkommunerne har ansvaret for lokalplanlægningen. De mest detaljerede fysiske planer, lokalplanerne og de tidligere byplaner eller bebyggelsesplaner, indeholder bindende anvisninger for anvendelsen af et bestemt område. Væsentligt miljøforandrende nybyggeri og ombygningsarbejder kræver udarbejdelse af lokalplan. En lokalplan kan først gennemføres efter en offentlig høringsfase, hvor grundejere og andre interesserede har haft mulighed for at fremsætte indsigelser. Lokalplanen skal tinglyses på de berørte ejendomme og stifter umiddelbart rettigheder og forpligtelser i forhold til disse. Lokalplanen kan kun ændres ved godkendelse af en ny lokalplan for området.

Ved grundværdiansættelsen henses til den anvendelse, herunder maksimale bebyggelsesprocent, som er forudsat ved lokalplanen, selv om den faktiske anvendelse måtte afvige herfra, se TfS 2000, 498. I ganske særlige tilfælde kan der dog blive tale om at give et nedslag i den grundværdi, der kan beregnes med udgangspunkt i de fysiske planer, f. eks. hvor grunden ikke vil kunne udnyttes selvstændigt til nybyggeri i det omfang, lokalplanen anviser. Der henvises til kommentaren i TOLD SKAT Nyt 1992.6.195.

Landsskatteretten har endvidere indrømmet nedslag i grundværdien i et tilfælde, hvor tidshorisonten for iværksættelse af lokalplanen for området forekom særlig usikker, se TOLD SKAT Nyt 1992.8.240.

Zoneinddeling Ifølge planloven deles landet op i områder, der er udlagt til henholdsvis byzone, sommerhusområde og landzone. Bestemmelserne har bl.a. til formål at hindre utilsigtet byspredning, og de indeholder derfor særlige indskrænkninger med hensyn til anvendelsen af ejendomme i landzone.

Byzonearealer er arealer, som ifølge by- og landzoneloven er udlagt til byzoneformål, eller som ved en lokalplan er overført til byzone. Der er typisk tale om arealer, der har været omfattet af en byudviklingsplan, en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt. Arealer, der omfattes af en lokalplan, vil almindeligvis ligge i byzone, men arealer i sommerhusområde eller landzone kan også være omfattet af en lokalplan.

Som sommerhusområde betegnes arealer, som i en bygningsvedtægt, byplanvedtægt eller lokalplan er udlagt til sommerhusbebyggelse, samt arealer, som ved lokalplan er overført til sommerhusområde.

Landzonearealer er arealer, der ikke er udlagt til byzone eller sommerhusområde. Arealer, der indvindes fra søterritoriet, er landzone, selv om de støder op til byzonearealer eller sommerhusområde.

Overførsel fra landzone til byzone eller sommerhusområde kan kun ske ved godkendelse af en ny lokalplan for området. Tilbageførsel af et areal fra byzone til landzone kan ske efter beslutning herom i vedkommende kommunalbestyrelse uden godkendelse af ny lokalplan.

Landbrug I lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme er der fastsat nogle specielle begrænsninger i anvendelsen af jord og bygninger, der tilhører landbrugsejendomme. I Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m. v. (husdyrbekendtgørelsen) er der fastsat nærmere bestemmelser for husdyrholdets størrelse inden for de enkelte landbrugsbedrifter.

Byggeloven Ved § 8, stk. 1, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998 med senere ændringer, er økonomi- og erhvervsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om

• mindstegrundstørrelser for ejendomme
• bebyggelsesprocenter ved bebyggelse af ejendomme
• højder og antal etager for bebyggelser
• mindsteafstand for bebyggelse til skel mod anden grund eller sti.

Sådanne regler er fastsat i de af Økonomi- og Erhvervsministeriet bekendtgjorte tillæg til bygningsreglementerne. Bygningsreglementernes bestemmelser om mindstegrundstørrelse og bebyggelsesprocenter er omtalt under C.2.2.

Bygningsreglementernes bestemmelser om mindstegrundstørrelse og bebyggelsesprocenter finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat andre bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af tidligere gældende byggelove.

Byfornyelse Ifølge lov nr. 1234 af 27. december 2003 om byfornyelse og udvikling af byer har kommunalbestyrelsen adgang til at træffe foranstaltninger til tilvejebringelse af fælles friarealer m.v. Under visse omstændigheder kan kommunalbestyrelsen forlange, at private bygninger eller rettigheder knyttet til ejendomme helt eller delvis skal afstås mod erstatning.