Et skadesløsbrev er et pantebrev, der udstedes til dækning af en fremtidig gæld, hvis størrelse endnu ikke er kendt. Skadesløsbrevet skal dog indeholde oplysning om et maksimumbeløb for at kunne tinglyses, jf. TL § 10, stk. 3, 2. pkt., vedrørende fast ejendom. For skadesløsbreve med pant i løsøre gælder også et krav om maksimering, jf. TL § 43b, stk. 2.

Hvis skadesløsbrevet er tinglyst inde i prioritetsrækken (dvs. ikke på sidstepladsen), kan ejeren af ejendommen (eller løsøret) disponere over den ikke-udnyttede del af skadesløsbrevets pålydende - dog ikke til anvisning som genstand for udlæg, idet udlæg ikke kan besætte ledige pladser inde i prioritetsrækken.

Hvis skadesløsbrevet er tinglyst på sidstepladsen i prioritetsrækken, umiddelbart forud for pantefogedens udlæg, skal der som ved ejerpantebreve gives meddelelse til panthaveren for at hindre yderligere kreditgivning med sikkerhed i skadesløsbrevet, og hvis skadesløsbrevet ikke er udnyttet fuldt ud, opnås ved udlæg "indbrud" i dets sikringsramme. Dette gælder, hvad enten skadesløsbrevet giver pant i fast ejendom eller i løsøre.

Et skadesløsbrev er ikke noget omsætningsgældsbrev, og et udlæg risikerer således ikke - som ved et ejerpantebrev - at blive fortrængt ("ekstingveret") af en godtroende håndpanthaver, jf. GBL § 14.

Om den prioritetsmæssige behandling af renter af en gæld med sikkerhed i et skadesløsbrev følger det af TL § 40, stk. 4, sidste pkt., at et skadesløsbrevs dækningsramme også dækker renter, således at panthaveren ikke for disse har sikkerhed på sidstepladsen i prioritetsordenen, således som det - i et vist omfang - er tilfældet med almindelige pantebreve, jf. TL § 40, stk. 4, 1. pkt., og ovenfor i G.5.6.2.

►I SKM2006.734.HR havde en moder afgivet kautionserklæring for sin søns skyld til et hende tilhørende selskab. Moderen havde af sønnen til sikkerhed for sit eventuelle regreskrav i anledning af kautionserklæringen modtaget pant i et tinglyst skadesløsbrev i sønnens ejendom. Ved en efterfølgende ejendomshandel erhvervede moderen 80 % af sønnens ejendom, uden at der i den forbindelse blev taget skridt til, at skadesløsbrevet blev aflyst, for så vidt angik moderens ideelle andel på 80 %. Senere foretog skattemyndighederne udlæg i sønnens ideelle andel på 20 % af ejendommen. Landsretten udtalte, at der ved et senere salg af hele ejendommen i fri handel skulle ske fordeling af gælden i henhold til skadesløsbrevet, således at moderens krav under skadesløsbrevet, uanset den opståede konfusion, skulle belaste sønnens ideelle andel på 20 % og moderens ideelle andel på 80 % forholdsmæssigt ved fordeling af salgsprovenuet. Højesteret tiltrådte landsrettens afgørelse i det væsentlige i henhold til de anførte grunde.◄